Færre skraldespande i gården? Nyt forslag vil gøre affaldssorteringen lettere i København
17.6.2026 08:59:38 CEST | Liberal Alliances gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse
Et nyt politisk forslag i Københavns Borgerrepræsentation fra Liberal Alliance, Venstre og Dansk Folkeparti vil undersøge, om københavnerne kan nøjes med to færre affaldsbeholdere.
For mange københavnere er affaldssortering ikke bare noget, der klares på vej ud ad døren. Pap i en affaldsbeholder, papir i en anden. Plast, mad- og drikkekartoner i en tredje, metal i en fjerde. Og hjemme i de små københavnerlejligheder er det de færreste, der har plads til alle de skraldespande under køkkenvasken, hvis man skal leve op til den nuværende affaldssortering.
Men pladsmanglen stopper ikke i de små københavnske køkkener. Den fortsætter nede i gården, hvor kvadratmeterne i forvejen er få, og hvor pladsen både skal række til cykler, barnevogne, rollatorer og børnenes legetøj. Når affaldsbeholderne fylder mere og mere, bliver der mindre plads til det hverdagsliv, som gårdene også skal kunne rumme.
Derfor foreslår Liberal Alliance sammen med Venstre og Dansk Folkeparti at gøre affaldssorteringen i København mere enkel. Helt konkret foreslår partierne, at kommunens embedsmænd skal undersøge, om metal kan indsamles sammen med plast og mad- og drikkekartoner, og om papir og pap kan samles i én fælles løsning.
Samtidig foreslås det, at kommunen for første gang skal se nærmere på, hvor meget tid københavnerne egentlig bruger på at sortere affald, og hvor meget plads de mange affaldsbeholdere optager i byens baggårde og på villavejene.
For Signe Bøgevald Nielsen, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Liberal Alliance og ophavsmand til forslaget, så handler forslaget om at gøre affaldssorteringen mere praktisk i hverdagen.
Signe Bøgevald Nielsen siger:
“Vi bliver nødt til at spørge, om vi har indrettet vores affaldssortering fornuftigt. For mange københavnere er affaldssortering blevet mere bøvlet, end det behøver at være. De færreste har plads til en hel række skraldespande i en lille lejlighed, og i gårdene er pladsen også presset.”
Signe Bøgevald Nielsen peger på, at kommunen indtil videre har vurderet affaldssystemet ud fra drift, indsamling og miljøhensyn. Nu ønsker hun, at forvaltningen også samtidig tager borgernes tid og byens knappe kvadratmeter med i ligningen.
“Borgerne er ikke til for systemet. Det er systemet, der skal fungere for borgerne. Når vi beder københavnerne sortere mere og mere, skylder vi også københavnerne at undersøge om det kan gøres smartere og mere enkelt,” siger Signe Bøgevald Nielsen.
Medlemsforslaget behandles i Københavns Borgerrepræsentation torsdag den 18. juni 2026.
Nøgleord
Kontakter
Signe Bøgevald NielsenMedlem af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget og Sundheds- og OmsorgsudvalgetLiberal Alliances gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Tlf:30 92 47 21Signe_Bogevald@kk.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Liberal Alliances gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Liberal Alliances gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Liberal Alliance vil gøre København klar til selvkørende biler24.6.2026 08:43:10 CEST | Pressemeddelelse
Liberal Alliance foreslår, at Københavns Kommune gør sig klar til selvkørende biler og afprøver de anvendelser, hvor teknologien har størst potentiale til at skabe værdi for kommunen og borgerne.
Nyt forslag på Københavns Rådhus skal undersøge mere fleksibel pasning for børnefamilier23.6.2026 13:02:30 CEST | Pressemeddelelse
Liberal Alliance vil give københavnske familier mulighed for at vælge pasning færre end fem dage om ugen og betale mindre end for en almindelig fuldtidsplads.
Nyt forslag fra Liberal Alliance vil sende flere kommunale opgaver i udbud17.6.2026 09:39:04 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune ligger nummer 79 ud af landets 98 kommuner, når det gælder konkurrenceudsættelse. Nu vil Liberal Alliance sammen med Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre og Dansk Folkeparti sætte konkrete mål for, at flere af kommunens opgaver bliver sendt i udbud.
Liberal Alliance vil sende københavnske politikere til Jylland19.5.2026 08:21:44 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Borgerrepræsentation skal droppe dyre udenlandsrejser og i stedet tage på studietur til jyske kommuner, der er bedre til at få mest muligt ud af skatteborgernes penge. I hvert fald hvis det står til Liberal Alliance i Københavns Borgerrepræsentation.
Flertal på Københavns Rådhus vil give københavnske lærere bedre støtte til undervisning i kontroversielle og følsomme emner15.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation bestående af SF, Socialdemokratiet, Konservative, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti foreslår at Københavns Kommune skal undersøge et muligt samarbejde med Gruppen Paty, så kommunens lærere får flere redskaber til at håndtere svære og kontroversielle emner i undervisningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum