København bliver vært for kæmpe sportsfest i 2028
17.6.2026 06:33:00 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Politikerne i København har netop sagt ja til at afholde DM-ugen i juni 2028 med mere end 40 forskellige sportsgrene og – som noget helt nyt – nordiske mesterskaber i udvalgte discipliner.

Danmarksmesterskabet i landevejscykling, beachvolleyball, parasport, atletik, tennis, dart, åbent vand-svømning og meget mere.
Det kan københavnere og besøgende se frem til, når DIF DM-ugen løber af stablen i juni 2028 i København.
Det sker, efter Danmarks Idrætsforbund (DIF) har valgt København som værtsby, og politikerne samtidig har afsat 13 millioner kroner fra Megaeventpuljen til at afholde eventet.
Og der kommer i den grad til at være gratis underholdning for enhver smag. Ja, faktisk er der under DM-ugen mere end 40 sportsgrene, som man kan udforske. Her kan københavnere og besøgende opleve alt fra OL-guldvindere og paraolympiske medaljevindere til danmarksmestre i sportsgrene, de måske aldrig har set eller hørt om før.
Derudover bliver DIF DM-ugen i 2028 som noget nyt udvidet med nordiske mesterskaber i udvalgte discipliner, så publikum kan glæde sig til at se Nordens allerbedste atleter kæmpe om titlerne.
De tre borgmestre for megaevents og DIF’s formand siger:
Overborgmester Sisse Marie Welling (SF) siger:
"DM-ugen kommer til at samle os om alt det, sport kan, og med over 40 sportsgrene er der virkelig noget for alle. Jeg håber, at mange københavnere har lyst til at komme ud og heppe og måske få lyst til selv at prøve kræfter med sportsgrene som padel, atletik eller bueskydning. Og så glæder jeg mig selvfølgelig til at se, hvordan vores danske mestre klarer sig i de discipliner, hvor vi kæmper mod vores naboer i Norden.”
Klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod (EL) siger:
”København er og skal være en levende by med spændende arrangementer. Det, der gør mig særligt glad ved dette arrangement, er mangfoldigheden. Det giver københavnerne mulighed for at opleve mange forskellige sportsgrene samme sted. De store internationale arrangementer har bestemt deres plads i byen, men der skal også være plads til den mere folkelige breddeidræt.”
Kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl (RV) siger:
”Det bliver helt fantastisk at se Danmarks største sportstalenter fylde København og bringe idrætsglæden ud i gaderne i et OL-år. Hele byen kommer til at sitre, når pladser og byrum lægger grund til længdespringere, beachvolleybaner og kuglestødning, mens havnen og kanalerne danner rammen for roning, kajakpolo og open water svømning. Et idrætsarrangement i den størrelse vil også give anledning til at se på, hvordan vi kan løfte byens idrætsfaciliteter yderligere. Det er der et stort behov for, hvis vi skal blive en endnu bedre kommune for eliteidræt.”
Danmarks Idrætsforbunds formand Hans Natorp siger:
"Vi glæder os helt enormt til, at DM-ugen nu kommer til København i 2028. Sammen med DM-ugens værtsbyer har vi fra første udgave i 2022 sat baren for afviklingen af eventet utroligt højt, og med vores hovedstad som ny vært i 2028, fortsætter vi udviklingen af DM-ugen på et tårnhøjt niveau. Det bliver en fantastisk sportsuge i København i 2028 med elitesport, fest og farver og danmarksmesterskaber i ikoniske rammer i storbyen. Københavnerne og resten af Danmark kan i den grad glæde sig.”
Fakta
- Begivenheden bliver sendt på DR, så hele landet kan følge med.
- Under DM-ugen i Herning i 2026 i slut juni skal der kåres 135 DM-vindere. Mindst lige så mange danmarksmestre forventes at findes i 2028 i København.
- Ambitionen med DIF DM-ugen er at bringe mangfoldigheden i dansk eliteidræt tættere på både byens borgere og det lokale foreningsliv.
- Copenhagen Megaevents udvikler og koordinerer megaevents i Københavns Kommune og er den samlede indgang for megaeventarrangører. Megaeventpuljen udmøntes af Økonomiudvalget efter forudgående høring i Kultur- og Fritidsudvalget.
Kontakt
Overborgmester Sisse Marie Welling via tlf. 24 91 51 58 (modtager ikke SMS).
Kultur-, fritids-, og borgerserviceborgmester Christopher Røhl (RV) via tlf. 23 27 44 70.
Klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod (EL) via tlf. 24 20 53 24.
Formand for Danmarks Idrætsforbund (DIF) Hans Natorp via tlf. 24 41 12 13
For yderligere oplysninger, kontakt Økonomiforvaltningens presse på presse.okf@kk.dk eller tlf. 21 25 15 24.
Nøgleord
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
I lyset af mulig ny S-togstunnel: Politikere i København tager næste skridt i udvidelsen af metroen10.6.2026 11:00:10 CEST | Pressemeddelelse
Staten er i gang med at undersøge mulighederne for at bygge en ny S-togstunnel i København. Det får nu politikerne på Københavns Rådhus til at sætte gang i en analyse af, hvordan en udvidelse af metroen kan se ud, hvis S-togstunnellen realiseres.
Unik mulighed: Vær med til stort folkecykelløb i hjertet af København9.6.2026 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Copenhagen Sprint rammer byen den 13. juni, kan københavnere og besøgende se frem til en festlig start på cykelfesten. Kl. 13 går starten til det store folkecykelløb nemlig, hvor børn og voksne får mulighed for at cykle på den lukkede 10 km lange rute – blot få timer før verdenseliten sprinter på samme rute.
Ny undersøgelse: Her er tallene for trygheden i København4.6.2026 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
86 procent af københavnerne føler sig trygge i deres nabolag. Det er en smule lavere end sidste år, viser ny tryghedsundersøgelse. Faldet skyldes blandt andet, at flere føler sig utrygge på Christianshavn – og så er stationer og stoppesteder fortsat de steder, hvor flest, særligt kvinder, føler sig utrygge.
Kunst, historie og gratis oplevelser: Prøv ny cykelrute gennem Københavns Kulturkvarter3.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 13. og 14. juni 2026 indtager World Tour cykelløbet Copenhagen Sprint for anden gang Københavns gader. Med cykelløbet følger et brag af en cykelfest, hvor du i år kan hoppe på cyklen og prøve Culture Sprint gennem Kulturkvarteret.
Unge københavnere er Danmarks bedste: Nu skal de hyldes på rådhuset13.5.2026 08:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste måned lykkedes det fire unge københavnere at blive kåret som henholdsvis Danmarks bedste receptionist, konditor, tjener og automatiktekniker til danmarksmesterskabet i Skills. Den flotte indsats skal nu fejres med pandekager, taler og diplomer på Københavns Rådhus mandag d. 18. maj kl. 16.15-16.45.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum