Danmark sender millionbidrag til bekæmpelse af ebolaudbrud
17.6.2026 07:00:00 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen bidrager med 33 mio. kr. til den internationale indsats mod ebolaudbruddet i Den Demokratiske Republik Congo (DRC) og Uganda.
Danmarks bidrag skal styrke sygdomsovervågning, laboratoriekapacitet, smitteforebyggelse, behandling af patienter samt sikre adgang til beskyttelsesudstyr for frontlinjepersonale. Midlerne skal også opretholde basale sundhedsydelser i de berørte områder og styrke samarbejdet på tværs af landegrænserne mellem DRC og Uganda.
”Ebola er en alvorlig sygdom, som kræver hurtig handling. Udbruddet rammer en i forvejen skrøbelig region i DR Congo og har allerede spredt sig til Uganda. Hvis smitten får yderligere fodfæste, vil det koste flere menneskeliv og risikere at skabe større regional ustabilitet. Vi har et ansvar for at hjælpe de berørte lande og en klar interesse i at begrænse smitten, før den spreder sig yderligere,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) erklærede den 17. maj 2026 udbruddet en folkesundhedsmæssig nødsituation af international betydning. Det østlige DRC er præget af årelang konflikt og en af verdens mest komplekse humanitære kriser.
Danmarks bidrag på 33 mio. kr. indgår i den samlede internationale mobilisering og understøtter en regional koordineret indsats, ledet af afrikanske institutioner i samarbejde med FN. Midlerne kanaliseres gennem WHO og Det Afrikanske Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (Africa CDC), der den 5. juni lancerede en fælles international appel på 518 mio. USD til håndtering af udbruddet over de næste seks måneder.
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark og USA indgår aftale om styrket maritimt samarbejde22.10.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag underskrevet en samarbejdsaftale, som styrker det maritime samarbejde mellem Danmark og USA. Aftalen skal bane vej for, at danske kompetencer og løsninger kan komme i spil, når USA i de kommende år skal genopbygge sin maritime industri.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn20.10.2026 10:13:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 20. oktober kl. 15.45.
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 14.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum