Ny undersøgelse: Randers læser mere end landsgennemsnittet
17.6.2026 06:15:00 CEST | Randers Bibliotek | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at borgerne i Randers Kommune låner flere bøger på biblioteket end den gennemsnitlige dansker. Det glæder bibliotekschef Anja Tofthøj Warrer, der ser det som en positiv udvikling med potentiale.

Randrusianerne låner i gennemsnit mere end seks bøger om året og placerer sig dermed i den øverste tredjedel af listen over antallet af udlån fra biblioteket pr. borger – tæt på Aarhus og over København. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der blev offentliggjort for nylig.
”Vi ved fra mange forskellige undersøgelser, at det er sundt for sindet at læse eller lytte til bøger – forskningen peger på både sproglige, kognitive, sociale og sundhedsmæssige gevinster. Derfor oplever jeg det meget positivt at se Randers så højt oppe på listen. Fordybelse og litteratur er aktiviteter, der har potentiale til at understøtte arbejdet med de socioøkonomiske udfordringer, som blandt andet bliver løftet i Fremtidens Randers,” siger Anja Tofthøj Warrer, chef for Randers Bibliotek.
Tallene viser desuden, at der sker en positiv udvikling i antallet af udlån fra Randers Bibliotek, der er steget med over otte procent fra 2022 til 2025. Der er tale om både fysiske og digitale udlån.
”Vi har en ambition om at fortsætte udviklingen, og vi gør en stor indsats for at bringe litteraturen ud til borgerne i Randers Kommune. Blandt andet ved at lave nye aftaler med lokale aktører, hvor man både kan hente og aflevere bøger, og ved at udvikle nye aktiviteter og arrangementer med fokus på litteratur og fordybelse. Derudover håber vi, at det nye børnebibliotek kan lokke endnu flere borgere ind på Hovedbiblioteket, når det står i klar i løbet af 2027,” understreger Anja Tofthøj Warrer.
Tallene fra Danmarks Statistik blev offentliggjort i maj 2026. Borgerne i Randers låner i gennemsnit 6,07 bøger om året. Til sammenligning ligger Aarhus på 6,13 og København på 5,9. Landsgennemsnittet er 5,78.
Kontakter
Anja Tofthøj WarrerBibliotekschef, Randers Bibliotek
Tlf:60150020Følg pressemeddelelser fra Randers Bibliotek
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Bibliotek
Eftermiddagssang med midsommertoner på Randers Bibliotek16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du vil være med til at synge om den lyse nat, sommerens ø og det land, vi elsker, så kig forbi Randers Bibliotek til eftermiddagssang onsdag den 24. juni 2026.
Tanker om at være anderledes: Børn og unge byder ind10.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Solsikkefestivalen 2026 på Randers Bibliotek inviteres børn og unge fra 4. til 10. klasse til at give deres bud på, hvordan det er at være anderledes. Man kan aflevere sit bidrag i form af en fotoserie, et essay, en podcast eller en film.
Eftermiddagssang på Hovedbiblioteket: Mig og maj18.5.2026 14:02:01 CEST | Pressemeddelelse
De lyse nætter lokker, og vi kan drømme os væk til de bøgelyse øer, når Randers Bibliotek inviterer til fællessang i maj 2026.
Optakt til festival: Hvem kan gro den vildeste solsikke?8.5.2026 09:39:29 CEST | Pressemeddelelse
Randers Bibliotek inviterer til Solsikkefestival i september 2026, hvor de usynlige udfordringer bag solsikkesnoren er i fokus. Som optakt til festivalen kan man deltage i en konkurrence om at gro den vildeste solsikke. Man kan få gratis solsikkefrø på Randers Bibliotek og i No. 17.
Bogcafé om populær genre: Kærlighed, magi og stærke heltinder5.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du vild med drager, begær og episke fortællinger? Kom til en inspirerende aften med fokus på den populære romantasy-genre – et mix af romantik og fantasy.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum