Limtræ og genbrugsstål trækker CO₂-aftryk langt under udbudskrav i nyt logistikbyggeri
17.6.2026 07:00:00 CEST | STARK | Pressemeddelelse
STARKs nye nationale distributionscenter i Brøndby bygges med et CO₂-aftryk på kun 5,8 kg pr. m². Limtræ, genbrugsstål og sedumtag bidrager til at reducerer bygningens klimapåvirkning. Byggeriet er præcertificeret til DGNB Guld.

STARK er i sensommeren 2026 klar til at tage sit nye nationale distributionscenter i Brøndby i brug. Det 25.000 m² store logistikbyggeri kombinerer avanceret lagerteknologi med utraditionelle materialevalg, der reducerer den samlede udledning væsentligt.
Bag byggeriet står pensionsselskabet Velliv som bygherre og KT Erhvervsbyg som entreprenør.
Materialevalget er optimeret på tværs af konstruktionen og har resulteret i markante reduktioner i projektets CO₂-niveau.
"Ved at kombinere limtræ og genbrugsstål er det lykkedes at reducere CO₂-aftrykket markant – fra udbudskravets 10,5 kg til blot 5,8 kg pr. m². Det viser, at man med de rigtige materialer og prioriteringer kan flytte selv store logistikbyggerier i en mere ansvarlig retning," siger Per Henriksen, administrerende direktør i KT Erhvervsbyg.
Byggeriet er præcertificeret til DGNB Guld og opført med fokus på blandt andet cirkulære materialer, levende sedumtag og optimeret dagslysindfald i lagerhallerne.
Skal reducere spildtid for håndværkere
For STARK er distributionscenteret en central investering i at styrke logistikken og gøre hverdagen lettere for kunderne. Herfra skal varer distribueres til både forretninger og byggepladser over hele landet.
"Det nye distributionscenter giver os en markant stærkere logistikplatform, hvor vi kan samle vores lagerfunktioner og udvide sortimentet uden at gå på kompromis med leveringstiden. Sammen med robotlageret betyder det, at vi kan levere hurtigere, mere stabilt og med mindre spildtid for håndværkerne," siger Jan Breinholt, logistikdirektør i STARK Danmark.
Det høje automationstrin i lageret skal sikre en mere effektiv håndtering af varer og understøtte STARKs ambition om en mere friktionsfri leveringsoplevelse.
Med kombinationen af optimeret konstruktion, automatisering og dokumenterede reduktioner i udledning demonstrerer projektet, hvordan logistikbyggeri kan udvikles med fokus på både leveringsperformance og klima.
Nøgleord
Kontakter
Line Berg-StærkKommunikationsdirektør
Tlf:20679271line.berg-staerk@stark.dkBilleder


Om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 19.000 medarbejdere og 1.100 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig er en førende leverandør af byggematerialer i Europa.
STARK har tilsluttet sig FN’s Global Compact principper for ansvarlig virksomhedsførelse og arbejder med videnskabsbaserede mål for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Målet er at nå netto nul emissioner inden 2050.
Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
Nye profiler skal sætte retning for STARKs distributionscenter i Brøndby9.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gitte Arnsbo Poulsen tiltræder som distributionschef, og Mike Blad Frigast-Schou bliver ny lagerchef, når STARK åbner dørene til et nationalt distributionscenter, som skal sikre en friktionsfri leveringsoplevelse til landets håndværkere.
Undersøgelse fra STARK kortlægger grøn omstilling i byggeriet blandt boligejere og håndværkere28.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling er rykket tættere på byggeprojekterne rundt omkring i landet. Det viser STARKs undersøgelse KlimaPuls 2025/2026, hvor både boligejere og håndværkere forholder sig til klimaaftryk i byggematerialer og løsninger.
STARK styrker tilstedeværelsen i Aarhus med udvidet og opgraderet forretning i Syd6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK har sine rødder i Aarhus, og med en ny investering styrker virksomheden nu sin tilstedeværelse i byen, 130 år efter grundlæggelsen. En gennemgribende ombygning og udvidelse af forretningen i Viby skal skabe en ny, moderne forretning i Aarhus Syd til glæde for byens håndværkere.
Henrik Gellert er ny mand i spidsen for STARK Rødekro4.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. maj tiltræder Henrik Gellert som ny afdelingsdirektør i STARK Rødekro. Med solid erfaring fra branchen og et skarpt salgsfokus skal han styrke kundeoplevelsen.
STARK investerer i topmoderne robotlager til nyt distributionscenter13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK investerer i avanceret lagerteknologi til deres nye nationale distributionscenter og underskriver aftale med Element Logic, der skal levere virksomhedens fuldautomatiske AutoStore-robotlager. Målet er en endnu hurtigere og mere friktionsfri leveringsoplevelse til landets håndværkere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum