Vejdirektoratet lægger asfalt på Djurslandsmotorvejen ved Aarhus N
16.6.2026 13:41:05 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Fra den 18. juni til 9. juli lægger Vejdirektoratet det sidste lag asfalt på udbygningen af Djurslandsmotorvejen ved Aarhus N.

Vejdirektoratet går nu i gang med at lægge slidlag og etablere vejstriber på det stykke af Djurslandsmotorvejen ved Aarhus N, der er blevet udvidet som en del af den store udbygning af E45 Østjyske Motorvej omkring Aarhus.
Asfaltarbejdet vil foregå fra torsdag den 18. juni til torsdag den 9. juli 2026 på strækningen mellem Motorvejskryds Aarhus N og til-og frakørsel 20 Skejby.
Trafikale konsekvenser
Under asfaltarbejdet vil der være to smalle spor i hver retning på Djurslandsmotorvejen mellem Motorvejskryds Aarhus N og til- og frakørsel 20 Skejby. Hastigheden sænkes til 50 km/t forbi arbejdsområdet.
Slidlagsarbejdet starter i vestgående retning fra torsdag den 18. juni og skifter derefter over i østgående retning torsdag den 25. juni og frem til torsdag den 9. juli 2026.
Undervejs vil til- og frakørslerne til Djurslandsmotorvejen være spærret enkelte perioder. Blandt andet vil frakørsel 19b Søften være spærret fra søndag aften den 21. juni til fredag morgen den 26. juni, og tilkørsel 19b Søften vil være spærret fra tirsdag den 30. juni til onsdag den 8. juli.
Der vil være skiltet med perioder og omkørsel.
Trafikanter bør forvente forlænget rejsetid, især i myldretiden. Vejdirektoratet opfordrer til at holde sig ekstra orienteret om trafikken, køre i god tid og følge skiltningen i området.
Nøgleord
Kontakter
Robin Højen MadsenProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 76Tlf:23 24 41 72rhm@vd.dkTrine Brandt HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Sporarbejde på Fyn forsinket20.7.2026 15:08:08 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet arbejder ved jernbanen for at forberede, at den nye jernbane over Vestfyn kan kobles til den eksisterende bane. Dog er Vejdirektoratets entreprenør ikke blevet færdig med sporarbejdet som planlagt, og derfor vil der de kommende to aftener også blive arbejdet udenfor normal arbejdstid.
Nordre Ringvej i Viborg totalspærret i 14 dage i august15.7.2026 09:08:57 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet skal udskifte en rørunderføring af Nørremølle Å under Nordre Ringvej ved Viborg. Arbejdet går i gang den 20. juli og vil stå på til slutningen af august. I en periode på 14 dage, fra den 10. – 23. august, vil Nordre Ringvej være totalt spærret for trafik, og trafikanterne skal derfor ud på en længere omkørsel enten via Rødding eller ind igennem Viborg by.
Stormflodssikring ved Guldborgsundtunnelen går i gang14.7.2026 13:05:34 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet går snart i gang med at stormflodssikre Guldborgsundtunnelen. Det betyder, at de eksisterende diger omkring tunnelen bliver forhøjet og forlænget. Det skal sikre og beskytte tunnelen mod fremtidige stormfloder.
Renovering af to broer langs Sydmotorvejen på Lolland14.7.2026 11:32:42 CEST | Nyhed
I slutningen af juli går Vejdirektoratet i gang med at renovere to broer på E47 Sydmotorvejen. Arbejdet forventes afsluttet i februar 2027.
Hadsund Landevej spærres 12 dage i juli13.7.2026 10:18:43 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udskifte en rørunderføring af Landbækken under Hadsund Landevej ved Gistrup. Arbejdet går i gang den 20. juli, og fra den 20. – 31. juli vil Hadsund Landevej være helt spærret for trafik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
