AI skal forbedre GirlTalks rådgivning
16.6.2026 10:32:23 CEST | LB Forsikring | Pressemeddelelse
Med en ny bevilling på 1,8 mio. kr. fra LB Foreningen kan GirlTalk nu både øge antallet af rådgivningssessioner og forbedre kvaliteten af deres rådgivning. Med projektet vil GirlTalk undersøge, hvordan AI kan understøtte deres rådgivning, styrke kvaliteten i deres indsatser og gøre dem endnu bedre rustet til at hjælpe de mange piger, der rækker ud efter støtte.

Hvert år møder GirlTalk tusindvis af piger gennem deres forskellige rådgivningstilbud. Flest kommer ind via den anonyme chatrådgivning, og her vil man nu med introduktionen af en AI-platform understøtte de frivillige rådgivere endnu bedre ved at skabe bedre overblik, genkende tendenser på tværs af de mange samtaler og dermed kunne forbedre den løbende uddannelse af de frivillige.
I GirlTalk er man bevidst om det dilemmafyldte i brugen af AI i relation til sårbare unge kvinder og piger: ”Flere unge søger i dag råd hos AI-chatbots om svære følelser, relationer og livsudfordringer. Det kalder på opmærksomhed. For AI kan ikke erstatte den menneskelige støtte, erfaring og faglighed, som møder pigerne i GirlTalks rådgivning. Men AI kan være et stærkt hjælpeværktøj. AI kan blandt andet hjælpe med at skabe overblik over komplekse samtaler, identificere mønstre og styrke vores viden om de udfordringer, pigerne fortæller os om,” forklarer Anders Gravesen, programleder i GirlTalk.
Projektet, som har titlen: "Bedre hjælp til unge piger i mistrivsel", er blevet muligt gennem en bevilling på 1,8 mio. kr. fra LB Foreningen. Det bygger ovenpå en tidligere bevilling fra LB Foreningen på knap 3 mio. kr. som GirlTalk modtog i 2025, der skulle øge antallet rådgivningssessioner i GirlTalks rådgivning. I LB Foreningen ser man frem til at se hvordan introduktionen af AI kan skabe nye muligheder for rådgivning og understøttelse af frivillige til gavn for målgruppen.
”Der er meget debat om udfordringerne med AI, og der er ingen tvivl om, at det er et dilemmafyldt område, hvor der er mange faldgruber. Der er dog også mange muligheder for at bruge AI til det gode. Vi ser meget potentiale i at udnytte kraften fra AI til at skabe bedre muligheder for frivillige og ultimativt kunne hjælpe flere unge kvinder,” siger Lars Busk Hansen, formand i LB Foreningen.
AI-platformen, der også benyttes af Børns Vilkår, forventes at være fuldt indfaset ved udgangen af 2027.
Kontakter
Mikkel KlausenChef for Uddelinger, Udvikling & Kommunikation, LB Foreningen
Tlf:24282110mikl@lb.dkAnders GravesenProgramlederGirlTalk
Tlf:44182243OM LB FORENINGEN
LB Foreningen står bag LB Forsikring – Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 465.000 medlemmer fordelt i Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring.
Vi samler medlemmerne om ejerskabet af LB Forsikring gennem et velfungerende medlemsdemokrati.
Hvert år støtter og styrker vi fællesskaber over hele landet med 20 mio. kr. – fra skolepatruljer og grønne nabofællesskaber til borgermøder og værkstedscaféer
OM GIRLTALK
GirlTalks mission er at forebygge og afhjælpe mistrivsel blandt piger og unge kvinder og skabe bedre pigeliv ved at styrke deres selvværd og tilbyde støtte til dem, der har det svært. Dette opnås gennem landsdækkende, anonym sms- og chatrådgivning, opbygning af lokale fællesskaber i gruppeforløb, foredrag samt on- og offline mobilisering af målgruppen. GirlTalk arbejder også med at klæde nære voksne omkring de unge på til at støtte pigernes trivsel.
GirlTalks vision er, at ingen piger skal stå alene. Alle GirlTalks indsatser er baseret på en stærk psykosocial faglighed, kvalitetssikring og løbende evaluering, og vi lægger vægt på at skabe tidlig opsporing og brobygning til andre positive fællesskaber. GirlTalk får mere end 8000 henvendelser om året i vores rådgivning for unge, og i 2026 afholdes mere end 90 gruppebaserede fællesskaber, der engagerer op mod 600 piger. Desuden afholdes foredrag og workshops på skoler og uddannelsesinstitutioner over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Ny millionbevilling skal øge det folkelige engagement i Foreningen Andelsgaarde30.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en bevilling på 1.480.000 kr. fra LB Foreningen sætter Foreningen Andelsgaarde nu ekstra kraft på deres arbejde med at udvikle den spirende folkebevægelse, som er sat i gang, og målet er at fordoble antallet af aktive deltagere på de foreløbigt syv gårde til 800 personer over en 2-årig periode.
Klar til sommerens festivaler: Husk lås på teltet27.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Festivalsæsonen er i fuld gang, og ud over godt humør, telt og campingstol er det en god idé at tilføje en hængelås til pakkelisten. Teltet skal nemlig være forsvarligt aflåst, før tyveri er dækket, og der skal være tydelige tegn på indbrud. Det er mange ikke klar over. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
Hvad gør du, hvis din bagage er forsinket på flyveturen?25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange er i tvivl om, hvordan rejseforsikringen dækker, hvis kufferten bliver forsinket eller bortkommer i forbindelse med en flyrejse. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring. 55 procent svarer således ’nej’ til, om de kender deres dækning og dermed muligheder ved forsinket bagage.
LB Forsikring er ’Bedst i test’ på rejseforsikring24.6.2026 15:29:54 CEST | Pressemeddelelse
Forbrugerrådet Tænk har netop kåret årsrejseforsikring fra LB Forsikring til 'Bedst i test', når de ser på både pris og dækning.
Ved du, hvordan du er dækket, når du lejer bil i udlandet?22.6.2026 11:17:58 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien står for døren, og mange danskere har allerede booket lejebil til ferien. Men hvordan er du egentlig dækket, hvis uheldet er ude? En ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring, viser, at et stort flertal er usikre på deres forsikringsdækning, når de sætter sig bag rattet i lejebilen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum