Vejdirektoratet udfører vejarbejde nord for Randers
16.6.2026 09:55:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Der skal lægges ny asfalt på en ni kilometer lang strækning på Hadsundvej ved Mejlby nord for Randers. Arbejdet begynder mandag 22. juni.

Fra mandag 22. juni og cirka tre uger frem udskifter Vejdirektoratet asfalten på Hadsundvej, der også er kendt som rute 507, ved Mejlby nord for Randers.
Arbejdet strækker sig fra Lem og omkring ni kilometer nordpå.
Sådan foregår arbejdet
Først fræses den eksisterende belægning af, hvorefter der udføres nødvendige reparationer. Herefter udlægges nyt slidlag, og til sidst etableres nye vejstriber.
Når arbejdet er færdigt, vil trafikanterne opleve en mere jævn kørebane.
Information til trafikanterne
Mens arbejdet står på, vil trafikken blive afviklet ved hjælp af lysregulering.
På grund af vejens beskaffenhed og bredde og de midlertidige arbejdsforhold vil hastigheden gennem arbejdsområdet være væsentligt nedsat. Især lastbiler og andre større køretøjer kan opleve begrænsede passagemuligheder.
Vejdirektoratet opfordrer til, at trafikanter uden ærinde på strækningen vælger alternative ruter. Det vil være muligt at benytte E45 som alternativ i både nord- og sydgående retning.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for naboer og trafikanter.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Anders VestergaardEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 26 54anve1@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Sporarbejde på Fyn forsinket20.7.2026 15:08:08 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet arbejder ved jernbanen for at forberede, at den nye jernbane over Vestfyn kan kobles til den eksisterende bane. Dog er Vejdirektoratets entreprenør ikke blevet færdig med sporarbejdet som planlagt, og derfor vil der de kommende to aftener også blive arbejdet udenfor normal arbejdstid.
Nordre Ringvej i Viborg totalspærret i 14 dage i august15.7.2026 09:08:57 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet skal udskifte en rørunderføring af Nørremølle Å under Nordre Ringvej ved Viborg. Arbejdet går i gang den 20. juli og vil stå på til slutningen af august. I en periode på 14 dage, fra den 10. – 23. august, vil Nordre Ringvej være totalt spærret for trafik, og trafikanterne skal derfor ud på en længere omkørsel enten via Rødding eller ind igennem Viborg by.
Stormflodssikring ved Guldborgsundtunnelen går i gang14.7.2026 13:05:34 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet går snart i gang med at stormflodssikre Guldborgsundtunnelen. Det betyder, at de eksisterende diger omkring tunnelen bliver forhøjet og forlænget. Det skal sikre og beskytte tunnelen mod fremtidige stormfloder.
Renovering af to broer langs Sydmotorvejen på Lolland14.7.2026 11:32:42 CEST | Nyhed
I slutningen af juli går Vejdirektoratet i gang med at renovere to broer på E47 Sydmotorvejen. Arbejdet forventes afsluttet i februar 2027.
Hadsund Landevej spærres 12 dage i juli13.7.2026 10:18:43 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udskifte en rørunderføring af Landbækken under Hadsund Landevej ved Gistrup. Arbejdet går i gang den 20. juli, og fra den 20. – 31. juli vil Hadsund Landevej være helt spærret for trafik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum