Business Wire

Ny analyse: AI udfordrer SMV’ers digitale konkurrenceevne

16.6.2026 09:01:00 CEST | Business Wire | Pressemeddelelse

Del

AI skaber nye konkurrencevilkår og udfordringer for virksomheder digitalt, og særligt SMV’er har svært ved at følge med udviklingen. Det viser en ny undersøgelse blandt over 10.000 europæiske virksomheder, hvoraf 556 af dem er danske.

Virksomheder har aldrig haft adgang til så mange digitale kanaler, men med udviklingen af AI, øget konkurrence og skiftende algoritmer er det digitale landskab blevet mere komplekst end nogensinde før, og vilkårene ændrer sig lige nu hurtigere, end mange kan nå at følge med.

En ny omfattende erhvervsundersøgelse fra hosting-virksomheden team.blue, som i Danmark har 220 medarbejdere og 250.000 kunder med kontorer i Skanderborg og København, viser, at det er blevet sværere for virksomheder, særligt SMV’er, at styre deres digitale forretningsvækst.

Ifølge undersøgelsen, State of European Business Report 2026, som er foretaget blandt mere end 10.000 virksomheder på tværs af 32 lande, herunder 556 fra Danmark, hvoraf størstedelen er SMV’er, er der opstået et såkaldt ”synlighedsgab” – en voksende kløft mellem virksomhedernes digitale tilstedeværelse og deres evne til at forstå, påvirke og måle, hvordan de bliver fundet online og dermed kan vækste.

Danske virksomheder mister grebet om deres digitale synlighed
Hver tredje danske virksomhed (34,6 pct.) i undersøgelsen svarer, at det er blevet sværere at nå ud til kunder online inden for de seneste to år, hvilket er lidt højere end det europæiske gennemsnit på 30,6 pct.

De danske virksomheders tre største barrierer for at blive fundet online er konkurrence (36,3 pct.), skiftende algoritmer (35,3 pct.) og stigende annonceringsomkostninger (34,7 pct.), hvilket overordnet er i tråd med den generelle tendens i Europa. Mere end to ud af fem (43,1 pct.) af de danske virksomheder har konkret oplevet problemer på grund af platformsændringer – det vil sige en negativ effekt på deres online synlighed og evne til at nå kunder som følge af ændringer på eksterne platforme, herunder søgemaskiner, som er uden for deres egen kontrol.

Samlet set gør disse barrierer det sværere for virksomhederne at forstå og forudse, hvilke kanaler og aktiviteter der skal til for at blive fundet og vækste digitalt. Denne usikkerhed er især tydelig, når virksomhederne svarer på, hvordan de reelt oplever at have kontrol over deres egen digitale synlighed. Blandt alle europæiske selskaber er det kun 5,5 pct., der føler sig ’fuldstændig i kontrol’ over, hvordan de bliver fundet online, mens mere end en tredjedel (37.7 pct.) kun føler sig ’let’ eller ’slet ikke’ i kontrol.

- "Vi går ind i en periode, hvor det bliver mindre forudsigeligt at nå kunder online. Konkurrencen stiger, AI ændrer, hvordan folk opdager virksomheder, og mange vil føle, at de har mindre indsigt i, hvad der driver deres vækst," siger Jonas Dhaenens, stifter og formand i team.blue og tilføjer:

- "Selvom virksomheder erkender, at der sker forandringer, føler mange sig endnu ikke klar til dem. Muligheden ligger ikke i at jagte enhver ny platform eller trend men i at opbygge en virksomhed, der kan findes og stoles på, uanset hvor kunderne leder."

AI-beredskabsgraden bliver mindre – og især små virksomheder sakker bagud
Udfordringen for virksomheder er ikke kun at navigere i et øget konkurrencepræget digitalt miljø men også at forberede sig på, hvordan AI ændrer måden, hvorpå de fremover bliver fundet online.

Otte ud af ti (76,6 pct.) danske virksomheder er enige i, at AI kommer til at ændre dette (75,2 pct. europæisk gennemsnit). Til gengæld svarer kun lidt over hver tredje (35,5 pct.), at de er forberedt på ændringerne (29,6 pct. europæisk gennemsnit), mens hver fjerde danske virksomhed (25,3 pct.) ’slet ikke’ er forberedt. På tværs af Europa er Danmark dog et af de lande, hvor dette gab er mindst og virksomhederne altså relativt set er lidt bedre forberedt.

Til spørgsmålet om, hvor sikre virksomhederne er på, at deres hjemmeside er optimeret til AI-søgninger på en skala fra 1-10, så ligger de danske virksomheder på 4,61 (europæisk gennemsnit: 4,03).

Udfordringen er særligt udtalt blandt små virksomheder med op til 50 ansatte, som ifølge Eurostatudgør 99 pct. af alle virksomheder i EU og beskæftiger knap halvdelen (48 pct.) af Europas arbejdsstyrke. I team.blues undersøgelse svarede en tredjedel (30,7 pct.) af disse virksomheder på tværs af Europa, at de føler sig uforberedte på de forandringer, som AI medfører. Det er dobbelt så mange som blandt de større SMV'er med 51-200 ansatte (13,7 pct.).

- "Vores undersøgelse viser, at mange danske SMV'er befinder sig i en slags 'AI-tåge'. AI-søgemaskiner som ChatGPT eller Google Gemini ændrer den måde, som brugerne finder virksomheder på online, og det kan være en udfordring, hvis man vil vækste sin forretning. De fleste små virksomheder ved nemlig ikke, hvordan deres kunder finder frem til dem, eller hvad de skal gøre ved det,” siger dansk landechef i team.blue, Lotte Bendstrup.

- ”Vi kan se, at de mindste virksomheder især er mindre forberedte på AI end de store, og det kan blive en udfordring for dem. For hvis det først og fremmest er de store, der bliver fundet i AI-søgningerne, vil det uundgåeligt svække SMV'ernes konkurrenceevne. Så for de små virksomheder handler det altså ikke kun om at følge trenden, men om at sikre sin forretning,” tilføjer Lotte Bendstrup, dansk landechef i team.blue.

Egne kanaler er fundamentet for indsigt
Efterhånden som virksomheder navigerer i skiftende digitale kanaler, er der mange, der ikke udnytter en af de få kanaler, som de direkte kan kontrollere: deres hjemmeside.

Fire ud af fem (82,4 pct.) danske virksomheder i undersøgelsen har en hjemmeside (europæisk snit: 86,5 pct.). Til gengæld er det kun hver ottende (12,3 pct.) af dem, der præcist sporer, hvordan deres besøgende på hjemmesiden bliver til leads eller kunder (europæisk snit: 9,7 pct.), og tre ud af fem (60,2 pct.) er usikre eller tracker det slet ikke (europæisk snit: 50,9 pct.).

Ved at spore sit website bedre har virksomhederne altså en væsentlig mulighed for at få indblik i, hvilke kanaler, der skaber trafik til deres website, og dermed bedre forstå kunderejsen.

Metode
Resultaterne er baseret på undersøgelsen State of European Business 2026 foretaget af team.blue og udført i begyndelsen af ​​2026 (30. april til 30. maj).

Undersøgelsen indeholder svar fra 10.059 virksomheder på tværs af 32 europæiske lande, herunder Danmark, Sverige, Holland, Storbritannien, Irland, Spanien, Italien, Belgien, Bulgarien og Slovakiet.

Respondenterne repræsenterer organisationer i alle størrelser, lige fra mikrovirksomheder med 1-10 ansatte til store virksomheder med over 10.000 ansatte.

I Danmark har 556 danske virksomheder deltaget i undersøgelsen, hvoraf størstedelen er SMV’er.

Læs både den danske og den samlede europæiske rapport her.

Om team.blue
Team.blue er en AI-dreven digital one-stop-partner til webhosting, domæner, e-handel, online compliance, leadgenerering og andre SaaS-løsninger. Deres vision er at gøre online forretningssucces nemmere med kunstig intelligens.

Globalt er team.blue understøttet af mere end 4000 medarbejdere og har over 3,3 millioner kunder (SMV’ere) på tværs af 22 europæiske lande, herunder Danmark.

I Danmark har team.blue 250.000 kunder, 200 medarbejdere og kontor i både Skanderborg og København. Dermed er team.blue en af Danmarks førende leverandører af hosting til små- og mellemstore virksomheder. Den danske del af team.blue, består i dag af DanDomain, Simply.com, ScanNet og Curanet.

Læs mere om team.blues danske forretningsudvikling her.

Oprids af analyseresultaterne i pressemeddelelsen:

  • Tror du, at AI vil ændre, hvordan kunder finder virksomheder online?
    ’Ja, signifikant’ + ’Ja, i nogen grad’: Danmark: 76,6 pct. Europa: 75,2 pct.
  • Hvor forberedt er din virksomhed på AI-drevet søgbarhed?
    ’Meget forberedt’ + ’I nogen grad forberedt’: Danmark: 35,5 pct. Europa: 29,6 pct.
    ’Slet ikke forberedt’: Danmark: 25,3 pct. Europa: 28,9 pct. Europa (små SMV'er, 1-50 ansatte): 30,7 pct. Europa (større SMV'er, 51-200 ansatte): 13,7 pct.
  • Hvor sikker er du på, at din hjemmeside er optimeret til AI-søgning?
    Skala fra 1-10. Danmark: 4,61. Europa: 4,03 pct.
  • Er det blevet sværere, lettere eller det samme at nå kunder online de seneste to år?
    ’Meget sværere’ + ’Noget sværere’: Danmark: 34,6 pct. Europa: 30,6 pct.
  • Hvad er de største udfordringer med at blive fundet online?
    Danmark: Høj konkurrence (36,3 pct.), skiftende algoritmer (35,3 pct.), stigende annonceomkostninger (34,7 pct.). Europa: Skiftende algoritmer (38,8 pct.), Annonceomkostninger (37,2 pct.), Høj konkurrence (35,2pct.).
  • I hvilken grad føler du dig i kontrol over, hvordan kunder finder din virksomhed?
    ’Fuldstændig i kontrol’: Europa: 5,5 pct.
    ’Lidt i kontrol’ + ’Slet ikke i kontrol’: Europa: 37.7 pct.
  • Har du oplevet problemer på grund af platformsændringer?
    ’Ja, lejlighedsvis’ + ’Ja, ofte’: Danmark: 43,1 pct. Europa: 39,6 pct.
  • Sporer du, hvor mange hjemmesidebesøgende bliver leads eller kunder?
    ’Tracker præcist’: Danmark: 12,3 pct. Europa: 9,7 pct.
    ’Tracker slet ikke’ + ’Ikke sikker’: Danmark: 60,2 pct. Europa: 50,9 pct.

Se kildeudgaven på businesswire.com: https://www.businesswire.com/news/home/20260616237394/da/

Følg pressemeddelelser fra Business Wire

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Business Wire

Merz Therapeutics Presents New Phase 2 PaiNT Data in Peripheral Neuropathic Pain at IASP 202626.10.2026 08:00:00 CET | Press release

Clinical and preclinical presentations reflect the company’s ongoing exploration of peripheral neuropathic pain Merz Therapeutics, a leading player in neurology-focused specialty pharma, today announced the presentation of new clinical and translational research in peripheral neuropathic pain (PNP) at the International Association for the Study of Pain (IASP) 2026 World Congress in Bangkok, Thailand, taking place from 26 to 30 October. The research spans new Phase 2 findings on incobotulinumtoxinA in postherpetic neuralgia (PHN) and post-surgical/post-traumatic neuropathic pain (PS/PTNP), as well as preclinical studies exploring potential biological mechanisms involved in effects of incobotulinumtoxinA on PNP models, highlighting Merz Therapeutics’ growing presence in neuropathic pain. In the PHN population of the Phase 2 PaiNT trial, results over 20 weeks favored incobotulinumtoxinA versus placebo treatment. In an exploratory analysis of average daily pain (ADP) intensity, the greates

Andersen Consulting tilføjer samarbejdsfirmaet TechSparq25.10.2026 06:09:00 CET | Pressemeddelelse

Andersen Consulting udvider sine kompetencer inden for teknologi og forretningstransformation gennem en samarbejdsaftale med TechSparq, en amerikansk virksomhed, der kombinerer strategi, commerce engineering og ai med praktisk implementering. TechSparq er et digitalt konsulenthus, der tilbyder strategi- og rådgivningstjenester, commerce engineering samt tjenester inden for ai og agentbaseret handel til virksomheder inden for detailhandel og forbrugsgoder, luksus og mode samt e-handel og direkte salg til forbrugere. Virksomheden har hovedkontor i Oregon og kombinerer strategisk planlægning med praktisk implementering for at hjælpe kunderne med at udvikle deres digitale initiativer, kundeoplevelse og driftsmodeller. "Vi etablerede vores virksomhed for at bygge bro mellem dem, der udvikler strategien, og dem, der har ansvaret for at føre den ud i livet," udtalte Dedrick Boyd, stifter af og administrerende direktør for TechSparq. "Vores samarbejde med Andersen Consulting giver os mulighed

BeOne Presents Compelling Data in Hard-to-Treat Liver and Lung Cancers at ESMO 202624.10.2026 10:15:00 CEST | Press release

Potential first-in-class GPC3 x 4-1BB bispecific achieves a 36% confirmed response rate at Phase 3 dose and favorable safety profile in heavily pretreated liver cancerBrain-penetrant PRMT5 inhibitor shows promising antitumor and CNS activity in the largest publicly shared MTAP-deficient datasetFirst clinical data of CEA-targeting ADC demonstrates encouraging and sustained responses in CEAhigh NSCLC BeOne Medicines Ltd. (Nasdaq: ONC; HKEX: 06160; SSE: 688235), a global oncology company, today announced new data from multiple differentiated investigational medicines across its priority solid tumor disease areas at the European Society for Medical Oncology (ESMO) Congress 2026 (October 23–27, Madrid). The presentations span gastrointestinal, lung, and breast cancers, and reflect the growing momentum of BeOne’s solid tumor franchise. Mark Lanasa, M.D., Ph.D., Chief Medical Officer, Solid Tumors at BeOne, said: “At ESMO, we are showing how our strategy of matching the right modality to dise

Phase 3 RAINIER Results Supporting Best-in-Class Potential of Povetacicept in IgA Nephropathy Published in the New England Journal of Medicine and Presented at the American Society of Nephrology Kidney Week 202623.10.2026 19:42:00 CEST | Press release

- Vertex is on track for the U.S. FDA Prescription Drug User Fee Act (PDUFA) date of November 30 for potential accelerated approval of povetacicept –- Data published in NEJM and presented at ASN highlight povetacicept’s unique trifecta of efficacy, favorable safety, and the simplicity of dosing at-home every 4 weeks with a low-volume autoinjector –- Data presented at ASN include a qualitative study examining patient perspectives on current and emerging IgAN therapies, showing that 96% of participants preferred an autoinjector over a prefilled syringe, and 80% of participants preferred dosing every 4 weeks versus weekly dosing - - New clinical studies of povetacicept underway including a study evaluating patient experience on povetacicept administered via autoinjector - Vertex Pharmaceuticals Incorporated (Nasdaq: VRTX) today announced the publication of Phase 3 RAINIER results for povetacicept in the New England Journal of Medicine (NEJM), presentation of these data at the American Soc

BeOne Medicines Reports Sustained Survival Benefit with TEVIMBRA-ZIIHERA Combination in First-Line HER2+ Gastroesophageal Cancer23.10.2026 16:15:00 CEST | Press release

New data from HERIZON-GEA-01 Phase 3 trial show 36-month overall survival of nearly 40% with TEVIMBRA plus ZIIHERA and chemotherapy, and median OS reaching 27 monthsTEVIMBRA-containing arm was associated with a four-month longer median OS compared with ZIIHERA plus chemotherapy BeOne Medicines Ltd. (Nasdaq: ONC; HKEX: 06160; SSE: 688235), a global oncology company, today announced new survival results from the planned second interim analysis (IA2) and final formal analysis of the Phase 3 HERIZON-GEA-01 trial, further confirming the benefit of TEVIMBRA® (tislelizumab) plus ZIIHERA® (zanidatamab) and chemotherapy as first-line treatment for patients with HER2-positive locally advanced or metastatic gastroesophageal adenocarcinoma (GEA). The results will be presented today as a late-breaking abstract during a rapid oral session at the European Society for Medical Oncology (ESMO) Congress 2026 in Madrid, Spain (LBA79). Mark Lanasa, M.D., Ph.D., Chief Medical Officer, Solid Tumors at BeOne,

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye