Fra VM drømme til skolegård: Danmarks første brasilianske fodboldpark åbner i Esbjerg
16.6.2026 10:21:34 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Bakkeskolens nye fodboldpark bringer brasiliansk boldglæde ind i skoledagen og skal samtidig åbne sig mod byens fodboldklubber og lokale fællesskaber.

Mens fodboldfans verden over ser frem mod sommerens VM med stjerner som Lionel Messi, Kylian Mbappé og Vinícius Júnior, får eleverne på Bakkeskolen i Esbjerg deres egen bid af den brasilianske fodboldmagi.
Den 19. juni åbner skolen Danmarks første brasilianske fodboldpark.
Her handler det om spilleglæde, teknik og fantasi med bolden. Den samme fodboldånd, som har gjort Brasilien til fodboldlandet for navne som Pelé, Ronaldo, Kaká, Ronaldinho og Neymar.
Bakkeskolens brasilianske fodboldlinje begyndte med fire elever. I dag er der omkring 85 elever, og med den nye park får linjen et samlingspunkt midt i skolens hverdag.
Stor donation
Parken er doneret af Johan Hoffmann Fonden og er skabt med inspiration fra den brasilianske fodboldkultur, hvor bolden ruller på alt fra asfalt til strand. Derfor kan eleverne spille på flere forskellige underlag, blandt andet asfalt, strandsand, hybridgræs og kunstgræs. Parken rummer også foot padel bane, teqball borde og plads til forskellige boldlege.
Fodboldtræner Leandro Fioretti har været en vigtig drivkraft i udviklingen af både Bakkeskolens brasilianske fodboldlinje og den nye fodboldpark.
“Jeg håber, at parken bliver et sted, hvor børnene mærker glæden ved fodbold. Her skal de turde prøve noget nyt, bruge deres fantasi og spille med et smil. Det er sådan, mange børn lærer fodbold i Brasilien, og det er den tilgang, vi gerne vil give videre her på Bakkeskolen,” siger Leandro Fioretti.
Skoleleder Christian Varming glæder sig over, at parken nu kan tages i brug.
“Den brasilianske fodboldlinje er blevet en vigtig del af Bakkeskolens udvikling. Med fodboldparken får vi rammer, der kan løfte både undervisningen, træningen og fællesskabet omkring skolen,” siger Christian Varming.
Hele Esbjergs fodboldpark
Ambitionen er, at den brasilianske fodboldpark skal være hele Esbjergs fodboldpark. Derfor vil Bakkeskolen tilbyde inspirationstræning i parken til fodboldklubber i det sydvestjyske fodboldsamarbejde.
Formand for Børn og Skoleudvalget, May Britt Andrea Andersen, glæder sig over, at Johan Hoffmann Fondens donation får betydning for både skolen og lokalområdet.
“Johan Hoffmann Fonden fortjener en stor tak for at gøre den brasilianske fodboldpark mulig. Donationer som denne kan noget helt særligt, fordi de skaber værdi langt ud over selve anlægget. Her får Bakkeskolen nye rammer for eleverne, og samtidig får klubber, foreninger og lokalområdet et sted, hvor fællesskabet kan vokse omkring fodbolden,” siger May Britt Andrea Andersen.
Åbningen markeres med en fest på Bakkeskolen fredag den 19. juni klokken 14.15.
Her holder formanden for Børn og Skoleudvalget i Esbjerg Kommune, May-Britt Andrea Andersen, åbningstale. Derefter laver elever fra skolen et åbningsshow i parken, inden der spilles showkamp på parkens strandsandbane mellem FC Favela, et udvalgt hold af brasilianske fodboldspillere, og et hold fra Esbjerg Futsal.
Kontakter
Christian Varming
Skoleleder, Bakkeskolen
Telefon: 76 16 10 26
Erik Haldan
Direktør, Johan Hoffmann Fonden
Telefon: 40 33 70 30
Mail: eh@johanhoffmannfonden.dk
May-Britt Andrea AndersenFormand for Børn & Skoleudvalget
Tlf:53 10 50 09maa40@esbjerg.dkBilleder






Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Udbud skal styrke oplevelsen af Mandø23.10.2026 11:31:46 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune udbyder nu traktorbuskørslen mellem Vadehavscentret og Mandø. Det kommende samarbejde skal skabe bedre sammenhæng mellem transport, billetsalg og formidling og samtidig give bedre muligheder for samarbejde med virksomheder og foreninger på Mandø.
De første social- og sundhedsassistenter i Esbjerg er nu specialiseret i demens9.10.2026 12:00:16 CEST | Pressemeddelelse
19 social- og sundhedsassistenter fra Esbjerg Kommune har som de første gennemført en ny specialiseringsuddannelse i demens. Den nye viden skal direkte ud i hverdagen og styrke omsorgen for mennesker med demens.
Vandets magt og mystik: Fantasyfestival afslører næste års tema8.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sunkne riger, havuhyrer, forheksede søer og magiske kræfter. Den 18. og 19. september 2027 dykker Fantasyfestival ned i temaet Vandets magt og mystik og lader for første gang Esbjergs særlige forhold til havet danne afsæt for festivalens univers.
Nye grønne byrum i Esbjerg indvies30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En parkeringsplads er blevet til en park, Stormgade har fået mere grønt, og den vestlige del af Kongensgade har fået et helt nyt udtryk. Alle er velkomne til indvielsen onsdag den 7. oktober, når der sættes punktum for områdefornyelsen i Bymidte Vest.
59 klimapartnere har sat rødder i Esbjerg29.9.2026 09:15:18 CEST | Pressemeddelelse
Langs Estrupvej står 59 nye træer som et synligt symbol på Esbjergs grønne erhvervsliv. Ét træ repræsenterer hver af kommunens klimapartnere, som sammen med Esbjerg Kommune arbejder for at gøre den grønne omstilling til konkret handling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum