Astronomisk sommer i Aarhus
16.6.2026 10:51:41 CEST | Aarhus Universitet Science Museerne | Pressemeddelelse
Planetarieforestillinger, astronomi under sommerhimlen både dag og nat, naturoplevelser og et gratis arrangement om sommerens kommende solformørkelse. Science Museerne inviterer børn og voksne til at udforske universet gennem en lang række oplevelser i sommerferien.

Fra Steno Museets planetarium til Ole Rømer Observatoriet kan besøgende komme tæt på stjerner, planeter og de fænomener, der udspiller sig på himlen over os.
"Universet er fyldt med fascinerende historier og store spørgsmål, som både børn og voksne kan være med til at udforske. Denne sommer har vi samlet en række oplevelser, der gør astronomien nærværende og tilgængelig – uanset om man er nysgerrig på Solsystemet, stjernerne eller vores egen planets særlige plads i universet," siger Ole Eggers Bjælde, astrofysiker ved Science Museerne, Aarhus Universitet.
Rejs gennem universet i Planetariet
På Steno Museet kan gæsterne læne sig tilbage under Planetariets kuppel og opleve det uendelige univers og få astronomiformidling af højeste kvalitet. Uanset vejr og årstid er stjernehimlen altid tændt.
Alle dage i sommerferien 27.6-9.8 (undt. mandag) kl. 12 og 14. Pris 30 kr., når entréen er betalt.
Nat på observatoriet
Science Museerne inviterer børnefamilier og andre grupper, som har lyst til at få en anderledes oplevelse med stjerneformidling. Oplev formidling i børnehøjde i observatoriehaven om aftenen, og tilbring natten i en Sciencehytte med Ole Rømer Observatoriet og Danmarks største teleskop som nabo.
Mandage i sommerferien
6. juli, 13. juli, 20. juli, 27. juli, 3. august. Alle dage kl. 16.30-cirka kl. 8.30
Torsdage i sommerferien
2. juli, 9. juli, 16. juli, 23. juli, 30. juli, 6. august. Alle dage kl. 16.30-cirka kl. 8.30.
Datoer sommerperioden 2026
Lørdag 15. august kl. 16.30-søndag cirka kl. 8.30
Lørdag 29. august kl. 16.30-søndag cirka kl. 8.30
Lørdag 5. september kl. 16.30-søndag cirka kl. 8.30.
Pris pr. Sciencehytte (max 7 personer) 1.200 kr. inkl. billetgebyr.
Mission Jorden
Astronomi handler ikke kun om det, der foregår langt væk. Til Mission Jorden på Ole Rømer Observatoriet inviteres deltagerne til at udforske den eneste planet, vi med sikkerhed ved, rummer liv, nemlig Jorden. Her undersøges naturen, biodiversiteten og de særlige forhold, der gør Jorden til et enestående sted i universet.
Tidspunkt: Tirsdage i skolernes sommerferie kl. 10.00 og kl. 13.00.
Sted: Observatoriehaven ved Ole Rømer Observatoriet
Pris: 95 kr. for voksne, 35 kr. for børn + billetgebyr .
Gør dig klar til solformørkelsen
Den 12. august 2026 kan en delvis solformørkelse opleves fra Danmark. Som optakt inviterer Science Museerne til det gratis arrangement "Forbered dig til solformørkelsen" 29. juli 2026, hvor deltagere kan blive klogere på fænomenet, høre om observation af Solen og få gode råd til selv at opleve begivenheden sikkert. Billetterne til "Forbered dig til solformørkelsen" frigives 1. juli kl. 18, og det er efter først-til-mølle.
Onsdag 29. juli, kl. 18.30 og 20.00 i Planetariet på Steno Museet. Der udleveres gratis solformørkelsesbriller til deltagerne ved eventet. Steno Museet åbner kl. 18.
Arrangementet "Forbered dig til solformørkelsen" er en del af det landsdækkende event ”Solformørkelsen 2026.”
Læs mere om sommerens astro-aktiviteter på Science Museerne på sciencemuseerne.dk
Steno Museet
C. F. Møllers Allé 2
8000 Aarhus C
Ole Rømer Observatoriet
Observatorievejen 1
8000 Aarhus C
Nøgleord
Kontakter
Kommunikationsrådgiver ved Science Museerne, Aarhus Universitet, Trine Bjerre Mikkelsen, tbm@sm.au.dk, mobil: 93508248.
Billeder




Links
Om Science Museerne, Aarhus Universitet
Science Museerne omfatter Ole Rømer Observatoriet, Væksthusene i Botanisk Have Aarhus, Steno Museet, Herbariet og Offentlige foredrag i Naturvidenskab. Science Museerne hører under Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet. Læs mere på https://sciencemuseerne.dk
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Smag på verden – uden at forlade Aarhus11.6.2026 13:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Fra bubble tea og bananer til den rådstinkende penisplante. I sommerferien inviterer Væksthusene i Aarhus på en smagfuld rejse gennem fire klimazoner med eksotiske planters overraskende historier.
Blod, bryster og ulighed: Ny udstilling på Steno Museet undersøger den oversete krop1.6.2026 10:16:59 CEST | Pressemeddelelse
Et brystmøbel, hvor huden er skrællet af, en ægte livmoder doneret efter et liv med endometriose, et samskabt værk, der visualiserer, hvordan angst føles indefra, og verdens største strikkede moderkage. Udstillingen Den oversete krop - blod bryster og ulighed åbner på Steno Museet torsdag 18. juni 2026.
Oplev Universitetsparken med nye øjne22.4.2026 10:08:19 CEST | Pressemeddelelse
Fra vision til levende campus og nyt bykvarter. Nu er det igen muligt at komme med på en guidet tur gennem Danmarks største egepark. Oplev de ikoniske gule bygninger og den helt nye Universitetsby i det tidligere Århus Kommunehospital.
Overset forskel kan koste liv5.2.2026 08:47:01 CET | Pressemeddelelse
Kvinder har lavere chance for at blive genoplivet ved hjertestop i det offentlige rum end mænd. Science Museerne afholder sammen med Røde Kors og Dansk Kvindesamfund et event med fokus på en overset forskel, der kan koste liv.
Kom på sporet af dinoen i vinterferien på Steno Museet.22.1.2026 08:59:19 CET | Pressemeddelelse
I vinterferien 7.2-15.2.2026 inviterer Science Museerne børn og voksne med på en sjov og spændende rejse tilbage i tiden. Hele familien kan gå på opdagelse, grave i fortiden og lede efter spor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum