27-årig idømt fængselsstraf i sag om salg af euforiserende stoffer
15.6.2026 14:52:33 CEST | Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi
Samlet set er der blevet idømt 20 år og 8 måneders fængsel indtil videre. Den 27-årige blev i retten også dømt for at have flygtet fra politiet - i forbindelse med transport til et arresthus - efter i august 2025 at have modtaget en straksdom på 2 år og 3 måneder ved Retten i Aarhus. Den 27-årige mand modtog dommen.
15.6.2026 14:51:46 CEST | Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi
En 27-årig mand er i dag ved Retten i Horsens blevet idømt ubetinget fængsel i 1 år og 3 måneder som tillæg til 2 år og 7 måneder (samlet 3 år og 10 måneder). Manden er dømt for i forening med andre at have været i besiddelse af og solgt mindst 56 kg hash og 6 kg skunk - blandt andet fra en adresse i Skanderborg. Sagen er en del af et større sagskompleks, hvor flere allerede er blevet dømt.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi
29-årig mand idømt straksdom på fem måneders fængsel14.7.2026 14:56:00 CEST | Myndighedsmeddelelse
En 29-årig mand med bopæl i Hedensted Kommune er i dag ved Retten i Kolding blevet idømt en straksdom på fem måneders ubetinget fængsel for tyveri, indbrudstyveri og hæleri. Den 29-årige modtog dommen. Retten afgjorde også, at manden skulle fængsles efter dom. Dette kærede den 29-årige til landsretten. Læs mere om sagen her: https://politi.dk/sydoestjyllands-politi/nyhedsliste/anmeldelse-om-kirkeindbrud-i-vejle-foerte-til-anholdelse/2026/07/14
Grundlovsforhør ved Retten i Kolding kl. 11.0010.7.2026 10:13:03 CEST | Myndighedsmeddelelse
Grundlovsforhøret er rykket, og det forventes nu at begynde kl. 12.15.
To år og to måneders fængsel til 30-årig mand10.7.2026 08:55:40 CEST | Myndighedsmeddelelse
En 30-årig mand fra København blev torsdag ved Retten i Horsens idømt to år og to måneders fængsel for blandt andet at have været i besiddelse af en pistol og skarpe patroner. Han blev også kendt skyldig i, at han den 2. januar 2026 flygtede under ledsaget udgang i Fredericia. Manden blev anholdt ved banegården i Horsens den 21. april 2026. Den 30-årige modtog dommen og blev fængslet efter dom.
Grundlovsforhør ved Retten i Horsens kl. 11.006.7.2026 12:32:55 CEST | Myndighedsmeddelelse
Den 48-årige mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Han tog forbehold for at kære rettens kendelse. Grundlovsforhøret fandt sted for lukkede døre.
To mænd idømt fængselsstraffe for blandt andet butikstyverier3.7.2026 14:26:47 CEST | Myndighedsmeddelelse
Det fremgik tidligere af meddelelserne, at de to mænd blev kendt skyldige og dømt for at have begået indbrud på Brædstrup Brandstation. Dette er ikke korrekt. Retten fandt det ikke bevist, at de var skyldige i indbrud, men de blev dømt for hæleri ved at være i besiddelse af værktøj og brandslukningsudstyr. Vi beklager fejlen.
