Bedre bedøvelse skal styrke behandlingen af patienter med stroke
15.6.2026 13:41:15 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Overlæge og ph.d. Mads Rasmussen er ny klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin. Her forsker han i neuroanæstesi med fokus på, hvordan bedøvelse og kredsløbsbehandling påvirker hjernen hos patienter med stroke og andre neurologiske sygdomme.

Mads Rasmussen er speciallæge i anæstesiologi og forsker i, hvordan bedøvelse, blodtryksbehandling og kredsløbsstøttende medicin påvirker hjernen. Hans forskning følger patienter, der gennemgår operationer eller kateterbaserede behandlinger af sygdomme i hjernens blodkar, blandt andet efter et slagtilfælde (stroke).
”Mit mål er at forbedre behandlingen af patienter med stroke og andre neurologiske sygdomme. Ved at optimere bedøvelse, blodtryksstyring og kredsløbsbehandling arbejder vi for at forbedre patienternes funktionsevne og øge deres livskvalitet,” siger Mads Rasmussen.
Den nye kliniske professor har bidraget til nationale og internationale studier af patienter med akut stroke. Studierne har blandt andet vist, at blodtrykshåndtering og valget af bedøvelse kan have betydning, når man fjerner blodpropper fra hjernens blodkar. Med PET- og MR-skanninger undersøger han desuden, hvordan bedøvelse og lægemidler påvirker hjernens og kroppens blodforsyning og iltning.
Professoratet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond og Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond.
Kontakt
Klinisk professor og overlæge Mads Rasmussen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Bedøvelse og Operation
Telefon: 30 56 69 77
Mail: madrasmu@rm.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny klinisk professor vil styrke udredning af hjertesygdom2.6.2026 10:27:33 CEST | Pressemeddelelse
Simon Winther er ny klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin. Her forsker han i, hvordan optimeret diagnostik kan give patienter med hjertesygdomme en mere præcis og individualiseret udredning.
Nyt studie peger på mulig ny behandling af leddegigt28.5.2026 14:41:48 CEST | Pressemeddelelse
Der er godt nyt til patienter med leddegigt. Forskning fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital kan nemlig have åbnet døren til en helt ny måde at dæmpe betændelsen i leddene på.
Belastning af hjerte-lunge-kredsløbet kan afsløre tidlig hjertesygdom27.5.2026 12:04:34 CEST | Pressemeddelelse
Mads Jønsson Andersen er overlæge, klinisk lektor og nu også doktor på Institut for Klinisk Medicin. Han har undersøgt, hvordan belastning af hjertet kan afsløre sygdom, som ikke viser sig ved almindelige undersøgelser.
Ny professor forsker i kønskromosomer og sygdom27.5.2026 09:03:06 CEST | Pressemeddelelse
Overlæge og ph.d. Anne Skakkebæk er ny klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin. Her forsker hun i genetiske forskelle i kønsudvikling og i, hvordan kønskromosomer påvirker vores helbred og sygdom.
EXPLAINER: Hvor farlig er hantavirus?8.5.2026 10:44:56 CEST | Pressemeddelelse
Et alvorligt, men afgrænset udbrud af hantavirus på krydstogtskibet MV Hondius har kostet flere mennesker livet. Professor Søren Riis Paludan forklarer smittefaren og risikoen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum