Europabevægelsen

Danmark bør hjælpe med genopbygning af bombet ukrainsk kulturarv

15.6.2026 12:22:11 CEST | Europabevægelsen | Pressemeddelelse

Del

Natten til mandag 15. juni bombede Rusland klosteret Petjerska Lavra i Kyiv med fuldt overlæg. Klosteret er et stykke næsten tusind år gammel uerstattelig Unesco Verdenskulturarv, der beskrives som symbol på Ukraines åndelige historie, og som Europabevægelsen nu opfordrer Danmark til at hjælpe med genopførelsen af.

”Det er et af de vigtigste ukrainske nationale symboler, som det er fuldstændig uhørt at skyde i smadder. Klosteret Petjerska Lavra i Kyiv er kulturarv på højde med vores egen børsbygning i København”, siger Europabevægelsens formand Jens-Kristian Lütken og tilføjer: 

”Med nattens angreb synker Putin endnu et skridt længere ned i den i forvejen dybe sump af krigsforbrydelser, som det ukrainske folk heldigvis bekæmper succesfuldt på slagmarken i denne fase af krigen”. 

På baggrund af vores egne erfaringer fra branden i Børsbygningen i 2024, opfordrer Jens-Kristian Lütken til,at danske myndigheder, organisationer og specialister stiller sig til rådighed med ekspertise til genopbygning af det ortodokse Petjerska Lavra kloster i Kyiv, der oprindeligt stammer helt tilbage fra år 1051. Budskabet gentages desuden i et åbent brev til kulturminister Zenia Stampe, hvori ministeren opfordres til at stå i spidsen for et dansk bidrag til genopbygningen. 

”Det er oplagt, at vi fra dansk side tilbyder at give al den hjælp, vi kan med genopbygningen af det uerstattelige stykke kulturarv. Vi har jo – desværre – dyrekøbte erfaringer fra Børsbranden i 2024. Både med skademinimering og med allerede ret fremskredne planer for genopførelse og nyindretning af børsbygningen fra 1600-tallet", siger Jens-Kristian Lütken. 



For yderligere kommentarer og interview kontakt:

Jens-Kristian Lütken

Tlf: 

30 91 98 00

Kontakter

Om Europabevægelsen

Fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Europabevægelsen ønsker et tæt europæisk samarbejde.

Følg pressemeddelelser fra Europabevægelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Europabevægelsen

Europabevægelsen viser flaget ved stor international sikkerhedskonference i Odesa29.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

På trods af at Ukraine er et land i krig, rejser en bredt sammensat dansk delegation på 14 personer i denne uge til Odesa. De skal deltage i Black Sea Security Forum, en stor tre-dages sikkerhedskonference med over 650 deltagere fra mere end 40 lande Europabevægelsen ønsker med deltagelsen at bidrage til at fokus på Ukraine fra dansk side øges i den kommende tid, da krigen nærmer sig en afgørende fase. En fase som kan få afgørende betydning for vores kontinent og hvor sikkert vi kan føle os herhjemme.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye