Seks nye partnere styrker klimaarbejdet i Hjørring Kommune
16.6.2026 13:30:00 CEST | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse
Klimapartnerskabet i Hjørring Kommune vokser og tæller nu 75 virksomheder og organisationer, der aktivt bidrager til den grønne omstilling.

Senest er seks nye partnere trådt ind i samarbejdet, som er en central del af kommunens klimahandlingsplan Den Store Klimarejse.
De nye klimapartnere er Hotel Phønix, Vindunor, Domea, Brix & Kamp, Overtofte og Plastic Change. De underskrev deres partnerskabsaftaler ved en officiel markering tirsdag den 16. juni.
Det er en stor styrke, at endnu flere virksomheder og organisationer engagerer sig i vores fælles klimaarbejde. Vi kan ikke nå de ambitiøse klimamål alene – det kræver samarbejde på tværs, siger borgmester Søren Smalbro.
De nye partnere bringer hver især viden, erfaring og konkrete løsninger ind i arbejdet med at reducere CO₂-udledningen og skabe bæredygtig udvikling lokalt.
Hos Vindunor er bæredygtighed en integreret del af forretningen, fortæller bæredygtighedsansvarlig Anders Kjærgaard Jensen:
Vi er glade for at blive en del af klimapartnerskabet. Samarbejdet er afgørende for at omsætte grønne ambitioner til konkret handling og skabe løsninger, der både reducerer CO₂ og skaber lokal værdi.
Også Hotel Phønix ser partnerskabet som en naturlig forlængelse af deres arbejde med bæredygtighed.
Klimapartnerskabet giver os mulighed for både at dele og hente viden. For os handler bæredygtighed om sund fornuft – og om at tænke det ind i hele værdikæden fra drift til gæsteoplevelser, siger direktør Henrik Messmann.
Stærkt lokalt engagement
Ifølge formand for Teknik- og Miljøudvalget, Søren Homann, viser det voksende partnerskab en stærk lokal vilje til handling:
Når vi nu er mere end 70 klimapartnere, er det et klart tegn på, at erhvervsliv og organisationer tager medansvar. Sammen kan vi nå længere og skabe reel forandring, siger han.
Fællesskab om viden og handling
Siden opstarten i foråret 2022 har Hjørring Kommune løbende udviklet rammerne for klimapartnerskabet. Partnerne forpligter sig til aktiv deltagelse, og hvert år afholdes arrangementer med fokus på videndeling og samarbejde på tværs af brancher.
Samtidig bliver partnerne løbende inspireret og opdateret gennem kommunens klimaarbejde, så de kan tage nye skridt i deres egen grønne omstilling.
Læs mere om klimahandlingsplanen og klimapartnerskabet på denstoreklimarejse.hjoerring.dk.
Kontakter
Projektleder Maj-Britt Jensen, tlf. 41 22 66 02, maj-britt.jensen@hjoerring.dk
Borgmester Søren Smalbro, tlf. 41 22 30 10, borgmester@hjoerring.dk
Udvalgsformand Søren Homann, tlf. 41 93 77 49, soeren.homann@hjoerring.dk
Om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Ansvarligt budget skal ruste Hjørring Kommune til fremtiden18.9.2026 13:13:02 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Hjørring Byråd bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti har indgået budgetaftale for 2027-2030. Aftalen skal sikre, at kommunen også i de kommende år kan levere velfærd, udvikling og lokal sammenhængskraft i en tid, hvor Hjørring Kommune er i forandring.
Presseinvitation: Efter syv års arbejde åbner Hjørring Kulturskole dørene til sit nye hjem7.9.2026 11:35:09 CEST | Pressemeddelelse
Et af de største kulturbyggerier i Hjørring Kommune i nyere tid står nu færdigt. Fredag den 11. september inviterer Hjørring Kommune og Hjørring Kulturskole til officiel indvielse af den nye Hjørring Kulturskole.
Ny direktør skal stå i spidsen for Visit Nordvestkystens næste udviklingsfase3.9.2026 09:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Visit Nordvestkysten har ansat Rasmus Friis Sørensen som ny direktør for destinationsselskabet. Han kommer fra en stilling som direktør for Destination Limfjorden og tiltræder den 1. december 2026.
For fjerde år i træk: Unge med særlige behov samles til en dag med fodbold og fællesskab21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 2. september danner Fortuna Hjørrings anlæg for fjerde år i træk rammen om Stjernestævnet, hvor elever fra specialklasser i Nordjylland mødes til en dag fyldt med fodbold, bevægelse, nye relationer og gode oplevelser.
Hjørring-skoler får løft til natur/teknologi-undervisningen18.8.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever og lærere på seks skoler i Hjørring Kommune kan se frem til bedre rammer for natur/teknologi-undervisningen. En bevilling på 1,9 mio. kr. fra Villum Fonden skal blandt andet bruges til at styrke faglokaler, indkøbe nyt udstyr og udvikle lærernes kompetencer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum