LB Forsikring

En million kroner til 21 indsatser, der skaber fællesskaber for udsatte borgere

15.6.2026 08:01:00 CEST | LB Forsikring | Pressemeddelelse

Del

LB Foreningen i Region Midtjylland har netop fordelt en mio. kroner til i alt 21 forskellige indsatser, der skaber eller understøtter fællesskaber til gavn for udsatte mennesker.

LB Foreningen uddeler en mio. kr. til 21 projekter til gavn for udsatte borgere i Region Midtjylland
LB Foreningen uddeler en mio. kr. til 21 projekter til gavn for udsatte borgere i Region Midtjylland LB Foreningen

Der var stor glæde blandt de 21 forskellige organisationer i Region Midtjylland, da de fik besked om, at de havde fået tilsammen en mio. kr. fra LB Foreningen i Region Midtjylland. De 21 organisationer spænder bredt og omfatter både lokalforeninger af større organisationer og små lokale initiativer.

”Vi har modtaget virkelig mange gode ansøgninger og det har været meget svært at skulle vælge mellem de mange spændende indsatser, som vi har. Det viser, at der både er stor aktivitet blandt de sociale tilbud i Region Midtjylland. Det er fantastisk, at så mange mennesker engagerer sig i at skabe bedre vilkår for nogle af de mest udsatte i vores samfund,” siger Birthe Lundgaard, lokal repræsentant og medlem af uddelingsrådet for LB Foreningen i Region Midtjylland.

I alt modtog LB Foreningen 211 ansøgninger til en samlet værdi på godt 12,8 mio. kr. og uddelte altså til 21 indsatser. Den største donation på 97.000 kr. går til Fonden for Socialt Ansvar og deres projekt Come Together, som skal etablere en mentorindsats i Aarhus for unge i mistrivsel, som oplever ensomhed, lav trivsel og manglende netværk. Den mindste donation går til Røde Kors Butikken i Rougsø, der får 4.000 kr. til ugentlige ture for en gruppe ældre mænd, som i hverdagen er præget af helbredsmæssige problemer og ensomhed.

Udover de nævnte er der bl.a. også midler til oplevelsesture for økonomisk og socialt trængte familier i Horsens, Mødrehjælpens lokalforeninger i Holstebro, Viborg og Herning samt til Kirkens Korshær i Aarhus, som laver aktiviteter for Haldor Husets udsatte unge.

Sammen med pengene modtager organisationerne også et unikt værk af kunstneren Line Jensen, nummeret og signeret af kunstneren selv.

Modtager

Aktivitet

Beløb

Red Barnet, Horsens familie-oplevelsesklub

Ni oplevelsesture til familier som er trængte økonomisk og socialt, hvor familierne kan få nye kontakter, fælles oplevelser og slippe hverdagens problemer.

26.500

Ulfborg Aktivitetscenter 

Aktivitetstilbud til borgere med udfordringer som f.eks. ensomhed eller har psykiske problematikker. I Ulfborg Aktivitetscenter har til formål at skabe rammer for sociale, kreative og kulturelle aktiviteter og fællesskaber, hvor egenomsorg for fysisk og psykisk sundhed kan trives og styrkes.

75.000

Ældresagen Vinderup

Afholdelse af søndagscafé for enlige og ensomme ældre, hvor frivillige bager boller og kage og sørger for hygge om de ældre samt underholdning fra forskellige kunstnere.

12.000

O.C.D. FORENINGEN, Holstebro, Norddjurs samt Aarhus

Lokalgrupper, selvhjælpsgrupper og sociale caféer for OCD-ramte borgere, som er psykisk udsat, ofte præget af isolation og mistrivsel.

42.000

Sølund Musik festival, Skanderborg

Tilskud til afholdelse af Sølund Musik-Festival som er en festival for mennesker med udviklingshandicap

52.500

Mødrehjælpen Herning Lokalforening

Tilskud til videreførelse og udvikling af netværksskabende caféaktiviteter i form af babycafé, Fædrecafé, familiecafé og gravidcafé.

45.000

Lejr 2 Østjyllandslejren

Ungdommes Røde Kors, Ry

Ferieoplevelse til børn som kommer fra familier som ikke har mange midler at gøre godt med og hvor sommerferie slet ikke er en mulighed. 

50.000

Mødrehjælpens lokalforening Holstebro

Opstart af Babycafé i Struer Kommune som tilbyder aktiviteter der indeholder læring for børn og forældre, og giver familierne mulighed for at indgå i sociale fællesskaber (netværksdannelse) med andre småbørnsforældre.

22.000

Mødrehjælpens Lokalforening i Viborg

Projekt Måltidet inviterer sårbare børnefamilier i sårbare situationer til at mødes til fælles madlavnings- og fællesspisningsaktiviteter under uformelle rammer. Aktiviteten skal være med til at understøtte netværk, hverdagsmestring og forældreevne.

25.000

Gallo Kriserådgivning og Værested S/I, Aarhus

Midler til fællesspisninger og aktiviteter til en bred gruppe af socialt- og psykisk sårbare som benytter værestedet

76.000

BROEN Aarhus

Projektet giver børn i alderen 6–16 år fra økonomisk og socialt udsatte familier i Aarhus Kommune mulighed for at deltage i organiserede fritids- og foreningsfællesskaber på lige fod med deres jævnaldrende.

50.000

Kvisten, Midtjylland

Fællesskaber for unge i sårbare livssituationer

Uddannelse af rådgivere til projektet som retter sig mod socialt udsatte unge i Midtjylland, der har oplevet seksuelle krænkelser og har vanskeligheder ved at sætte grænser

36.540

Lakridsen, Randers

Fællesskabende aktiviteter for psykisk sårbare & ensomme brugere i omsorgsfuldt kreativt værested.

84.300

KIRKENS KORSHÆR

Haldor Huset, Aarhus

Aktiviteter og udflugter til Haldor Husets udsatte unge der er hjemløse og bor på forsorgstilbud i Aarhus Kommune

50.000

Red Barnet, Familieoplevelsesklub

Silkeborg

Oplevelsesture til familier i udsatte positioner, hvor børn og forældre kan få gode fælles oplevelser og indgå i et trygt fællesskab med andre familier.

57.000

Plexus Aarhus

Videreførelse og styrkelse af ugentlige aktivitetstilbud, for ensomme og udsatte unge voksne (18–35 år) i Aarhus som ellers falder uden for øvrige sociale tilbud

60.000

Fonden for Socialt Ansvar

Støtte til Come Together til at etablere en mentorindsats i Aarhus for unge i mistrivsel (18–30 år), som oplever ensomhed, lav trivsel og manglende netværk.

97.000

Trivselsalliancen for Børn og Unge

Ungesporet i Klub Fristedet, Aarhus

Projekt om et fællesskab for unge i ufrivilligt skolefravær, som er ofte isoleret og mangler tilbud uden krav om præstation. Projektet skal modvirke social udsathed ved at skabe et trygt, inkluderende fællesskab, hvor de unge er medskabere af aktiviteterne.

90.000

Røde Kors Butik

Rougsø

Ugentlige ture for en gruppe ældre mænd, som i hverdagen er præget af helbredsmæssige problemer og ensomhed.

4.000

Herning Care

Familienetværk

Ture ud af huset som giver glæde og nye relationer for enlige og udsatte familier – bl.a. en weekendlejr for 70 personer.

67.000

Baglandet i Århus

Styrkelse og udvidelse af aktiviteter for nuværende og tidligere anbragte, som ofte er vokset op uden for hjemmet – en baggrund der ofte fører til en sårbar position i voksenlivet præget af ensomhed, manglende netværk og psykiske udfordringer.

48.000

Kontakter

Mikkel KlausenChef for Uddelinger, Udvikling & Kommunikation, LB Foreningen

Tlf:24282110mikl@lb.dk

OM LB FORENINGEN

LB Foreningen står bag LB Forsikring – Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 470.000 medlemmer fordelt i Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring. Hvert år støtter vi velgørende fællesskaber over hele landet med 20 mio. kr.

OM LB FORENINGEN REGION MIDTJYLLAND

LB Foreningen i Region Midtjylland repræsenteres af 12 delegerede, der er valgt blandt de ca. 120.000 medlemmer i regionen. De repræsenterer medlemmer i Runa Forsikring, Bauta Forsikring og Lærerstandens Brandforsikring. LB Foreningen i Region Midtjylland uddeler hvert år en mio. kroner til en række forskellige formål i regionen. Se mere på lbforeningen.dk

Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye