Færre mangler EU-sygesikringskortet på ferien
15.6.2026 05:30:00 CEST | ATP | Pressemeddelelse
Flere danskere rejser på sommerferie med ro i maven og dokumentationen på plads. En digital påmindelse fra ATP har ændret bestillingsmønstret for det blå EU-sygesikringskort og betyder, at færre venter til sidste øjeblik – og færre risikerer selv at skulle lægge ud for behandling i udlandet.
Hvert år rejser tusindvis af danskere på ferie i Europa. Og for mange er det blå EU-sygesikringskort en vigtig del af forberedelserne. Med et EU-sygesikringskort i kufferten har du samme ret til nødvendig offentlig behandling på samme vilkår som borgerne i det EU-land, du er på ferie i - men dækningen varierer fra land til land og svarer ikke nødvendigvis til den danske.
Påmindelser virker
Tidligere oplevede International Sygesikring i Udbetaling Danmark et massivt pres op mod sommerferien, hvor mange borgere først bestilte kortet kort tid før afrejse. Det billede har ændret sig markant.
De seneste år har Udbetaling Danmark, der hører under ATP-koncernen, sendt digitale påmindelser til borgere, når deres EU-sygesikringskort er ved at udløbe. Resultatet er, at langt flere bestiller kortet i god tid.
“Det lyder måske som en lille ting at få en digital påmindelse i tide. Men for borgerne kan det nedbringe unødig usikkerhed lige op til afrejse og sikre en roligere ferieforberedelse,” siger Maria Damborg Hald, Koncerndirektør i ATP for bl.a. Udbetaling Danmark.
Mindre feriestress – mere tryghed
Som et resultat af påmindelserne er bestillingerne af det blå EU-sygesikringskort i dag langt mere jævnt fordelt over året. Det betyder, at risikoen for at mangle dokumentation ved afrejse er reduceret.
Når man bestiller kortet digitalt, modtager man samtidig et midlertidigt kort i sin digitale postkasse. Det digitale kort kan bruges som dokumentation, indtil det fysiske kort når frem.
“Det blå EU-sygesikringskort er ikke noget, man skal tænke på dagen før afrejse. Når borgerne bliver påmindet i tide, bliver det en naturlig del af ferieforberedelserne – på linje med pas og rejseforsikring,” siger Maria Damborg Hald.
Digital service, der forebygger problemer
Ifølge ATP er løsningen et eksempel på, hvordan digital service kan bruges forebyggende – til gavn for både borgere og samfund.
“Det handler i bund og grund om at hjælpe borgerne, før problemet opstår. På den måde undgår vi unødig stress – både for borgerne og i systemet,” siger Maria Damborg Hald.
-----------
Fakta: Det blå EU-sygesikringskort
-
Leveringstid: Op til fem uger
-
Midlertidigt bevis: Sendes digitalt kort efter bestilling og kan bruges, indtil det fysiske kort modtages
-
Dækker:
- Offentlig behandling på samme vilkår som EU-landets egne borgere
- Dækningen varierer fra land til land
- Dækker ikke hjemtransport
Gælder i:
- EU-lande
- EØS-lande (Norge, Island og Liechtenstein)
- Schweiz
- Storbritannien og Nordirland
Kontakter
Christian RaskSenior kommunikationspartnerATP
Tlf:21690703cra@atp.dkBilleder

ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med mere end 5 mio. medlemmer og en pensionsformue på 936 mia. kr. Vores opgave er at sikre gode, stabile pensioner, så danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension. Derudover sikrer vi udbetaling af en række velfærds- og sikringsydelser. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, kommer fra ATP Koncernen. Sammenlagt udbetaler vi 280 mia. kr. om året til 2,4 mio. borgere på vegne af staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter.
Følg pressemeddelelser fra ATP
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ATP
Pensionistpar får flere år sammen – ikke fordi flere gifter sig, men fordi vi lever længere11.9.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af enlige folkepensionister er faldet markant siden 1995. Forklaringen er ikke, at mange flere finder en ny partner, men at de par, der allerede har hinanden, får langt flere år på pension sammen.
Flere pensionister siger ja til hinanden4.9.2026 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere danskere gifter sig sent i livet. Nye tal fra ATP viser, at antallet af vielser blandt de +70-årige er tæt på fordoblet. Blandt danskere i 60’erne bliver flere kvinder gift i dag end for 20 år siden.
Udenlandske aktier løfter ATP gennem første halvår1.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Første halvår af 2026 var præget af den eskalerede konflikt i Mellemøsten og stigende energipriser. ATP's garanterede pensioner er intakte, og med et afkast på 14,5 pct. i investeringsporteføljen står ATP økonomisk stærkt. Det langsigtede afkast siden 2008 lyder på 10,9 pct. i gennemsnit om året.
Falske beskeder i omløb: ATP og Udbetaling Danmark advarer borgere mod snyd via telefon, sms'er og mails22.7.2026 10:16:44 CEST | Pressemeddelelse
Modtager du en besked vedr. ATP eller Udbetaling Danmark skal du IKKE trykke på linket – slet i stedet beskeden omgående.
Danskernes levetid stiger for tredje år i træk – men vi halter stadig efter Norge og Sverige21.7.2026 14:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes levetid stiger for tredje år i træk. Alligevel skraber vi bunden, når vi sammenligner os med andre vestlige lande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum