7.808 elever tager fællesskabet med hjem fra DIF Skole OL-finalen
12.6.2026 16:00:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Den børneolympiske ild er slukket, og årets DIF Skole OL-finale er slut. Tilbage står fire dage fyldt med idræt, holdånd og fællesskab for de tusindvis af elever, der har været samlet i København.

I løbet af ugen har 7.808 elever fra hele landet været samlet til DIF Skole OL-finalen i København. Med Sundby Idrætspark som centrum og konkurrencer i blandt andet Grøndal Multicenter og Bellahøj Svømmestadion har eleverne dystet, samarbejdet og heppet på hinanden på tværs af 359 klasser, 205 skoler og 67 kommuner.
For formand for Danmarks Idrætsforbund, Hans Natorp, er det netop det, der gør finalen til noget særligt.
”Noget af det stærkeste for mig ved DIF Skole OL-finalen var at opleve, hvordan børnene løftede hinanden. Jeg så klasser, der heppede, børn, der prøvede noget nyt, og elever, der bakkede hinanden op. Det viser, hvor meget idrætten kan, og som Danmarks største børne- og ungeorganisation har vi et ansvar for, at endnu flere børn får den slags oplevelser,” siger Hans Natorp.
Mere end sport og konkurrencer
DIF Skole OL-finalen markerer afslutningen på et skoleår, hvor elever fra hele landet har kvalificeret sig gennem 145 lokalstævner og har arbejdet sammen i klassen frem mod finalen.
For Martin Hagstrøm Christensen, projektleder i DIF Skole OL, har årets finale endnu en gang vist, hvad der sker, når idræt og fællesskab går hånd i hånd.
”Der har været smil, jubel og masser af hep i Sundby Idrætspark de seneste fire dage. Noget af det, vi hører igen og igen fra lærerne, er, hvor meget oplevelsen styrker fællesskabet i klassen. Det er måske den vigtigste medalje, eleverne tager med hjem fra finalen,” siger Martin Hagstrøm Christensen.
Tilmeldingstal for finalen 2026
- 7.808 elever
- 359 klasser
- 205 skoler fra 67 kommuner
- 9 sportsgrene: Atletik, bordtennis, bowling, bueskydning, cricket, orienteringsløb, roning, teenvolley og svømning.
- 400 frivillige
Nøgleord
Kontakter
Siska Bengtsson RonaKommunikationskonsulent, DIF Skole OL
Tlf:20944149sisb@dif.dkBilleder
Links
DIF Skole OL er hele Danmarks officielle olympiske lege for skoleelever fra 0.-8. klasse og en appetitvækker på dansk idrætsforeningsliv. DIF Skole OL har siden 2009 haft fokus på at sætte børn i bevægelse ved at skabe aktiviteter, der kan integreres i idrætsundervisningen på alle klassetrin.
Gennem DIF Skole OL møder børnene en bred vifte af forskellige sportsgrene i dansk idrætsforeningsliv. DIF Skole OL faciliterer i samarbejde med foreningslivet udviklingen af de deltagende sportsgrene, så børnene møder sporten i øjenhøjde og oplever idræt som sjovt og udviklende i fællesskab med andre gennem klassekonkurrencer.
Alle sportsgrenene formidles med udgangspunkt i de tre børneolympiske værdier: Fællesskab, Færdighed og Fairplay.
Det er DIF (Danmarks Idrætsforbund), der står bag DIF Skole OL, som støttes af Nordea-fonden, TrygFonden og Ole Kirk’s Fond. Herudover samarbejder Skole OL med flere specialforbund og kommuner.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF beklager IOC-beslutning om Rusland7.7.2026 17:07:52 CEST | Pressemeddelelse
IOC har valgt at fjerne langt de fleste restriktioner og anbefalinger mod Rusland, så alle landets atleter og officials fremover kan deltage i OL-kvalifikationen og til OL. DIF er uenig i beslutningen.
Sønderjyske Kvindehåndbold skal hjælpe unge videre i livet29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sønderjyske Kvindehåndbold og Aabenraa Kommune bliver som de første i Sønderjylland en del af Startblokken – et initiativ under Danmarks Idrætsforbund, der skal hjælpe unge langt fra job og uddannelse godt videre i livet.
Succesrig medaljefest til DIF DM-igen28.6.2026 22:00:00 CEST | Pressemeddelelse
2.200 atleter i 46 sportsgrene fordelte 145 guldmedaljer mellem sig i varme Herning, hvor flere end 150.000 tilskuere og endnu flere DR-seere rundt om i Danmark så med.
17 guldmedaljer til Sjælland ved DIF DM-ugen28.6.2026 21:14:26 CEST | Pressemeddelelse
I alt kårede 46 sportsgrene 145 nye danmarksmestre blandt de i alt 2.200 atleter ved DIF DM-ugen 2026. Få overblikket her.
32 guldmedaljer til Midtjylland ved DIF DM-ugen28.6.2026 21:12:06 CEST | Pressemeddelelse
I alt kårede 46 sportsgrene over 145 nye danmarksmestre blandt de i alt 2.200 atleter ved DIF DM-ugen 2026. Få overblikket her.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




