Nyt samarbejde mellem PostNord og Julemærkehjemmene styrker indsatsen mod børns mistrivsel
12.6.2026 11:25:00 CEST | PostNord Danmark | Pressemeddelelse
PostNord Danmark indgår en ny samarbejdsaftale med Julemærkehjemmene med det formål at støtte børn i Danmark, som har det svært.

Det velkendte logo fra Julemærkehjemmene vil fortsat pryde PostNords pakker, når afsender vælger at give et bidrag per pakkeforsendelse.
- Alle børn fortjener en hverdag uden ensomhed og mistrivsel. Det er derfor meget meningsfuldt for os at styrke samarbejdet med Julemærkehjemmene. Vores samarbejde kommer til at bygge videre på vores lange fælleshistorie og have fokus på indsatser omkring fællesskab, siger Andreas Brethvad, Public Affairs- og Kommunikationsdirektør hos PostNord Danmark.
Uløseligt forbundet de sidste 123 år
Historien om PostNord og Julemærket har været uløseligt forbundet de sidste 123 år. Det var postekspedient og senere postmester Einar Holbøll, der i 1903 fik idéen til at lade afsendere af de mange julekort betale en frivillig ekstraomkostning, der gik til støtte for udsatte børn. Den historik er begge parter glædeligt bevidste om.
Både PostNord og mange af PostNords medarbejdere har gennem årtier støttet Julemærkehjemmene med stor stolthed. Det stærke samarbejde og medarbejderengagement vil fortsætte gennem nye initiativer.
- Vi er rigtig glade for, at PostNord nu fornyer sit engagement i vores hjertesag. Julemærkehjemmene giver hvert år op mod 1.000 børn en ny start, og med sit styrkede engagement er PostNord med til at sikre, at vi kan udvikle vores indsats over de kommende år, siger Søren Ravn Jensen, direktør for Julemærkehjemmene.
I mere end 120 år har Julemærkehjemmene hjulpet over 85.000 børn til bedre trivsel. Gennem trygge fællesskaber hjælper de børnene med at se sig selv og verden omkring dem med nye øjne – og giver dem en ny start med fornyet tro på sig selv.
Julemærket 2026 offentliggøres i starten af oktober og kan købes på Julemærkehjemmenes webshop. Årets julemærke vil desuden blive forhandlet i mange af de dagligvarebutikker landet over, der huser PostNords pakkeshops.
Kontakter
PostNords Presseafdeling
Tlf:70101300presse@postnord.comBilleder

Følg pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Nye EU-toldregler for pakker uden for EU30.6.2026 18:02:27 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. juli 2026 træder nye EU-toldregler i kraft, som får betydning for danskere, der handler på webshops uden for EU. Læs her, hvad det betyder for dig og dine pakker.
Stigende handel med brugte varer over Øresund: Tradera indgår nyt samarbejde med PostNord29.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske forbrugere handler brugte varer fra svenske sælgere som aldrig før. På Tradera steg handlen mellem Danmark og Sverige med 142 procent i årets første fem måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Danske brugere har samtidig gennemført mere end 300.000 køb på platformen i år.
PostNord lancerer ny løsning: Nu kan danskerne ændre pakkeshop efter bestilling11.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PostNord Danmark lancerer i dag en landsdækkende FlexChange løsning, der giver danskerne mulighed for at ændre leveringen af deres pakke fra én pakkeshop til en anden.
Nyt E-barometer fra PostNord: Checkout, levering og retur er e-handlens nye slagmark4.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes e-handel ligger fortsat på et højt niveau, men valget af webshop afgøres i stigende grad af købsoplevelsen – fra checkout til levering og retur.
Vice President HR i PostNord Danmark går på pension – ny HR-chef tiltræder2.2.2026 12:31:01 CET | Pressemeddelelse
Efter mere end fire årtier i PostNord går Hans Erik Lindkvist, Vice President HR i PostNord Danmark, på pension. Carina Kongsgaard overtager rollen og tiltræder den 1. februar 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum