Professor i Idéhistorie Casper Andersen fra Aarhus Universitet er udpeget som ny formand for EU Science Diplomacy Alliance
12.6.2026 08:19:46 CEST | Aarhus Universitet: Arts | Pressemeddelelse
Professor i Idéhistorie Casper Andersen fra Aarhus Universitet er udpeget som ny formand for EU Science Diplomacy Alliance sammen med Maria Rentetzi fra Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg. De skal arbejde for at styrke videnskabsdiplomati i Europa og udbygge samarbejdet med forskningspartnere i Afrika.

EU Science Diplomacy Alliance er et netværk af primært europæiske universiteter, forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, der arbejder for at styrke videnskabsdiplomati – samspillet mellem forskning og internationale relationer. Fra juli 2026 til juni 2027 skal professor Casper Andersen fra Aarhus Universitet og professor Maria Rentetzi fra Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg stå i spidsen for alliancens arbejde.
Formandskabet falder på et tidspunkt, hvor videnskabsdiplomati står højt på den europæiske dagsorden. EU´s medlemslande har netop udpeget området som et strategisk indsatsområde og vedtaget en ny fælles ramme for europæisk videnskabsdiplomati.
– Vi skal bidrage til den fortsatte konsolidering af videnskabsdiplomati på europæisk niveau. Der er et stort momentum på området lige nu, og vi ser en vigtig opgave i at styrke forbindelsen mellem forskning og internationale relationer i bredeste forstand, siger Casper Andersen.
Et andet centralt fokus for det kommende formandskab bliver at styrke alliancens samarbejde med forskere og institutioner på det afrikanske kontinent.
– Mange af de udfordringer, vi står over for i dag, er globale af natur. Derfor er det afgørende, at vi udvikler stærke partnerskaber inden for videnskab på tværs af regioner i en situation, hvor geopolitiske spændinger ellers generelt vanskeliggør samarbejde mellem lande. Vi ønsker at styrke alliancens forbindelser til partnere og kolleger i Afrika og skabe endnu bedre rammer for samarbejde og videnudveksling, siger han.
Casper Andersen er professor i idéhistorie og videnskabshistorie ved Aarhus Universitet og leder af en forskningsindsats om videnskabsdiplomati ved Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS) ved Aarhus Universitet. Hans forskning fokuserer på videnskabens og teknologiens historie og politik i globale sammenhænge med fokus på blandt andet FN’s rolle, Afrika og kernevåben.
Fakta
Om EU Science Diplomacy Alliance
- EU Science Diplomacy Alliance er et europæisk netværk af universiteter, forskningsinstitutioner, fonde, diplomatiske akademier og andre organisationer, der arbejder med videnskabsdiplomati.
- Alliancen blev etableret i 2021 på baggrund af tre EU-finansierede Horizon 2020-projekter om videnskabsdiplomati: S4D4C, InsSciDE og EL-CSID.
- Formålet er at fremme samarbejde, vidensudveksling, kapacitetsopbygning og innovation inden for videnskabsdiplomati i Europa og globalt.
Læs mere om EU Science Diplomacy Alliance.
Kontakter
Casper Andersen, professor i Idé- og videnskabshistorie
Afdeling for Filosofi og Idéhistorie
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: ideca@cas.au.dk
Telefon: +45 8716 2893
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Nyt forskningsprojekt undersøger monsunens betydning for natur og kultur i Det Indiske Ocean3.11.2026 10:08:08 CET | Pressemeddelelse
Hvordan har monsunen gennem historien formet natur, kultur og forbindelser på tværs af Det Indiske Ocean? Og hvad kan erfaringerne fra regionen lære os om klimaforandringer og grøn omstilling? Det skal forskere fra Aarhus Universitet undersøge i et nyt tværfagligt forskningsprojekt.
Nyt forskningsprojekt undersøger flygtninges livsovergange i Danmark30.10.2026 10:56:41 CET | Pressemeddelelse
Hvordan opleves overgangen til voksenlivet, familiedannelse og alderdom, når man har fået et nyt hjemland? Det skal forskningsprojektet TRANSIT undersøge gennem et flerårigt studie af congolesiske kvoteflygtninge i Danmark. Projektet samler forskere og samarbejdspartnere på tværs af forskning, kultur og civilsamfund.
Honey Nabil fra Sukkertoppen Gymnasium vinder årets Ellehammerpris28.10.2026 11:19:10 CET | Pressemeddelelse
Honey Nabil fra Sukkertoppen Gymnasium vinder årets Ellehammerpris for sin opgave om fagterapi som et muligt alternativ til antibiotika. Med et tværfagligt perspektiv har hun i sin prisopgave undersøgt teknologiens betydning for mennesker og samfund og sat fokus på en behandlingsform, der kan få betydning i kampen mod antibiotikaresistens.
SNYD, SNYD, SNYD… OG MERE SNYD9.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning giver et overblik over erfaringer med AI i uddannelsessystemet set fra både elevers, studerendes, underviseres og lederes perspektiv. Det er et vigtigt forskningsbidrag i en tid, hvor AI bliver diskuteret heftigt, fordi teknologien har gjort et markant indtog i alle af samfundets hjørner og sprækker. Så godt som alle; politikere, forskere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, forældre og unge diskuterer, om og hvordan AI skal benyttes i skoler og på uddannelser. Forskningen her stiller skarpt på, hvordan erfaringer med AI er lige nu.
Christian Olaf Christiansen vinder international pris for forskning i menneskerettigheder28.9.2026 09:01:06 CEST | Pressemeddelelse
Christian O. Christiansen, professor i Idéhistorie ved Aarhus Universitet, modtager James J. Busuttil Medal and Prize for Human Rights for sin forskning i menneskerettigheder. Prisen uddeles af det britiske videnskabelige selskab, Royal Asiatic Society.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum