
Danskerne tager AI til sig i rekordfart, men tilliden er ekstremt lav
16.6.2026 09:07:06 CEST | Framna ApS | Press release
ChatGPT er på kort tid blevet en fast del af hverdagen for omkring hver tredje dansker. Men tilliden følger ikke med: Fire ud af fem AI-apps ligger under markedets gennemsnit for, om brugerne stoler på, at deres data håndteres korrekt. Det viser en ny rapport "Mobile App Trends Report 2026" fra den digitale produktvirksomhed Framna.

Framna har i en ny rapport kortlagt danskernes app-forbrug og afslører flere markante paradokser. Blandt andet viser rapporten, at vi er meget hurtige til at tage nye AI-værktøjer til os, selvom vi langt fra stoler på dem.
ChatGPT bruges af omkring hver tredje dansker, men scorer markant under markedsgennemsnittet på tillid. Kun én AI-app skiller sig ud: Claude er den eneste i undersøgelsen, der ligger over markedets tillidsniveau, men den bruges til gengæld i dag kun af en lille gruppe danskere.
”Trods bekymringer om data, privatliv og manglende indsigt i, hvordan systemerne fungerer, er brugen af AI-apps eksploderet på rekordtid. Vi deler og uploader stadig mere følsomt indhold, fordi AI leverer intelligente og hurtige svar. Det har skabt en ny virkelighed, hvor vi accepterer lav tillid som et vilkår, fordi det vi får igen, er så værdifuldt,” siger Kristian Friis, direktør for Framna i Danmark.
Den ultra-personaliserede app-oplevelse
Framna har analyseret 3.800 danskeres appforbrug, og rapporten peger også på, at AI-apps som ChatGPT, Gemini og Claude vil ændre, hvad vi i fremtiden forventer af apps generelt.
Hvor AI-assistenterne husker kontekst og tilpasser svaret til den enkelte bruger, åbner mange apps stadig “som om det er første gang”, selv for tilbagevendende brugere. Ifølge Framna vil den næste store app-tendens derfor blive den ultra-personaliserede app-oplevelse.
”Der er stadig ingen virksomheder, som for alvor har sat sig på den ultra-personaliserede oplevelse, der bygger på et både indgående og tilpasset kendskab til den enkelte bruger. Det undrer mig, for mange virksomheder har allerede nok data og oplysninger på deres brugere, til at kunne levere en meget mere personlig app-oplevelse”, forklarer Kristian Friis, direktør for Framna i Danmark.
”AI gør det muligt at arbejde med enorme mængder brugerdata, segmentere præcist og levere relevant indhold, der optimerer den enkelte brugers hverdag. Dét tror jeg bliver den næste store bølge inden for app-udvikling,” siger han.
De fleste apps bruger vi af vane – ikke fordi vi elsker dem
Rapporten afslører også, at 85 procent af appsene i undersøgelsen har en negativ anbefalingsscore, selvom brugerne bruger dem fast.
Ifølge Framna er det især fire faktorer, der afgør, om en app bliver værdsat og uundværlig:
- Om appen løser brugerens opgave
- Om den er intuitiv og behagelig at bruge
- Om den fungerer stabilt
- Om brugeren stoler på den
Tilsammen forklarer de fire faktorer 77 procent af brugernes samlede vurdering af en app. Men den stærkeste faktor er den mest grundlæggende: Appen skal løse den opgave, brugeren åbnede appen for at få løst.
”Nogle apps drukner i nye, avancerede funktioner i stedet for at fokusere og levere præcis det, som brugeren kom for,” slutter Kristian Friis.
Om Mobile App Trends Report 2026
Mobile App Trends Report 2026 er udarbejdet af den digitale produktvirksomhed Framna, og formålet er at undersøge, hvilke faktorer der driver brugertilfredshed, loyalitet og tillid i mobilapps. 460 apps er analyseret, og svar fra knap 13.750 brugere på tværs af Danmark, Sverige, Holland og Polen indgår.
Keywords
Contacts
Mathilda Tvilstegaard
Tel:+45 21222879mathilda@thecentral.dkImages
Om Framna
Framna er et digitalt produktbureau med mere end 600 medarbejdere fordelt på 11 kontorer i Danmark, Holland, Polen, Sverige, Schweiz og USA. Framna samarbejder med bl.a. PureGym, OK, Norlys, 3Shape, Rema1000 og Porsche og udvikler digitale produkter, der bruges af millioner af mennesker verden over hver dag.
Subscribe to releases from Framna ApS
Subscribe to all the latest releases from Framna ApS by registering your e-mail address below. You can unsubscribe at any time.
Latest releases from Framna ApS
Ny rapport afslører interessante forskelle i danske kvinder og mænds appforbrug7.7.2026 07:30:00 CEST | Press release
Danskerne er enige om, at mobilbanker og offentlige apps er uundværlige i hverdagen. Men ser man på forskellene mellem mænd og kvinder, tegner der sig to forskellige digitale universer. Mens kvinder i højere grad bruger shoppingapps og medlemsklubber som Club Matas, H&M, Vinted og Ønskeskyen, bruger mænd oftere Reddit, YouTube, Bilbasen og Google Gemini. Det viser en ny rapport fra den danske digitale produktvirksomhed Framna.
Datingapps scorer bundkarakter i ny app-undersøgelse2.7.2026 07:30:00 CEST | Press release
Datingapps er blandt de apps, brugere har mindst tillid til og de dårligste oplevelser med. Det viser en ny undersøgelse fra den danske digitale produktvirksomhed Framna. Alligevel fortsætter væksten.
Danskerne har talt: Apps, der letter hverdagen, vinder brugernes hjerter22.6.2026 07:30:00 CEST | Press release
Mobilbanker, madplaner og lidt underholdning. Danskernes yndlingsapps har det til fælles, at de gør vores hverdag mere overskuelig. Det viser en ny undersøgelse fra den digitale produktvirksomhed Framna.
How AI is Shaping the Next Generation of Mobile Apps: 5 Trends to Watch in 202618.9.2025 10:29:04 CEST | Press release
Mobile apps are facing their biggest transformation since the launch of the App Store in 2008. This is the message from digital product company Framna, based on their Mobile Apps Trend Report 2025.
Framna styrker europæisk position gennem opkøb af Bright Inventions3.9.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den digitale produktvirksomhed Framna har opkøbt polske Bright Inventions med 82 specialister. Akkvisitionen udvider Framnas repræsentation i Europa og øger virksomhedens ekspertise inden for særligt IoT og AI.
