
Danskerne har talt: Apps, der letter hverdagen, vinder brugernes hjerter
22.6.2026 07:30:00 CEST | Framna ApS | Press release
Mobilbanker, madplaner og lidt underholdning. Danskernes yndlingsapps har det til fælles, at de gør vores hverdag mere overskuelig. Det viser en ny undersøgelse fra den digitale produktvirksomhed Framna.

Stadig flere dagligdagsopgaver løses med et swipe med tommelfingeren. Og vi elsker det. Det fremgår af den nye Mobile App Trends Report 2026 fra Framna, som netop er udkommet. Igen i år har Framna analyseret vores appforbrug, og der er stor forskel på, hvilke apps vi bruger mest, og hvilke der ender med at vinde vores hjerter.
På trods af enorme brugerbaser lykkes det nemlig hverken Instagram, Facebook eller ChatGPT at komme ind på listen over danskernes top 15 målt på brugertilfredshed. Til gengæld ser vi et væld af danske apps, herunder en række mobilbanker, der alle har formået at skabe platforme, som vi gerne anbefaler til vores venner.
Her er danskernes mest elskede apps (ikke rangeret):
- Lunar
- Storytel (Mofibo)
- Signal
- Sydbank
- Valdemarsro
- Danske Bank
- Al-bank
- Sundhedskortet
- Kørekortet
- HBO Max
- Andel Energi
- Strava
- Uber
- Philips Hue
- Tesla
Mellem alle mobilbankerne gemmer sig også danske Valdemarsro, som siden 2019 har hjulpet danskerne med at holde styr på familiens ugentlige madplan og indkøbslister. Valdemarsro er dette års højdespringer og var slet ikke repræsenteret sidste år. Appen scorer derfor også højt på listen over det Framna kalder ”største underdogs”, dvs. apps som er højt elsket af brugerne, men som kun få endnu har opdaget og installeret.
Kristian Friis, Managing Director for Framna i Danmark, fremhæver, at der er en tydelig sammenhæng mellem de apps, vi elsker, og dem vi har høj tillid til:
”Tillid er en af de absolut stærkeste drivkræfter for loyalitet i dag, og det ser vi tydeligt i årets rapport og på listen over de apps, som danskerne er mest tilfredse med. Her er bankerne i Danmark i en kategori for sig. De er lykkedes med at bygge produkter, som løser vores basale behov, samtidig med, at vi har tillid til appen og banken bag,” forklarer han.
Mobile App Trends Report 2026 er udarbejdet af den digitale produktvirksomhed Framna, og formålet er at undersøge, hvilke faktorer der driver brugertilfredshed, loyalitet og tillid i mobilapps. 460 apps er analyseret, og svar fra knap 13.750 brugere på tværs af Danmark, Sverige, Holland og Polen indgår. Læs om undersøgelsens metode her. Appsne på listen er topscorere på brugertilfredshed og brugernes vilje til at anbefale appen til andre.
Keywords
Contacts
Mathilda Tvilstegaard
Tel:+45 21222879mathilda@thecentral.dkOm Framna
Framna er et digitalt produktbureau med mere end 600 medarbejdere fordelt på 11 kontorer i Danmark, Holland, Polen, Sverige, Schweiz og USA. Framna samarbejder med bl.a. PureGym, OK, Norlys, 3Shape, Rema1000 og Porsche og udvikler digitale produkter, der bruges af millioner af mennesker verden over hver dag.
Subscribe to releases from Framna ApS
Subscribe to all the latest releases from Framna ApS by registering your e-mail address below. You can unsubscribe at any time.
Latest releases from Framna ApS
Ny rapport afslører interessante forskelle i danske kvinder og mænds appforbrug7.7.2026 07:30:00 CEST | Press release
Danskerne er enige om, at mobilbanker og offentlige apps er uundværlige i hverdagen. Men ser man på forskellene mellem mænd og kvinder, tegner der sig to forskellige digitale universer. Mens kvinder i højere grad bruger shoppingapps og medlemsklubber som Club Matas, H&M, Vinted og Ønskeskyen, bruger mænd oftere Reddit, YouTube, Bilbasen og Google Gemini. Det viser en ny rapport fra den danske digitale produktvirksomhed Framna.
Datingapps scorer bundkarakter i ny app-undersøgelse2.7.2026 07:30:00 CEST | Press release
Datingapps er blandt de apps, brugere har mindst tillid til og de dårligste oplevelser med. Det viser en ny undersøgelse fra den danske digitale produktvirksomhed Framna. Alligevel fortsætter væksten.
Danskerne tager AI til sig i rekordfart, men tilliden er ekstremt lav16.6.2026 09:07:06 CEST | Press release
ChatGPT er på kort tid blevet en fast del af hverdagen for omkring hver tredje dansker. Men tilliden følger ikke med: Fire ud af fem AI-apps ligger under markedets gennemsnit for, om brugerne stoler på, at deres data håndteres korrekt. Det viser en ny rapport "Mobile App Trends Report 2026" fra den digitale produktvirksomhed Framna.
How AI is Shaping the Next Generation of Mobile Apps: 5 Trends to Watch in 202618.9.2025 10:29:04 CEST | Press release
Mobile apps are facing their biggest transformation since the launch of the App Store in 2008. This is the message from digital product company Framna, based on their Mobile Apps Trend Report 2025.
Framna styrker europæisk position gennem opkøb af Bright Inventions3.9.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den digitale produktvirksomhed Framna har opkøbt polske Bright Inventions med 82 specialister. Akkvisitionen udvider Framnas repræsentation i Europa og øger virksomhedens ekspertise inden for særligt IoT og AI.