Betal restskat inden fristen og spar penge
24.6.2026 06:00:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse
Hvert år ender mange danskere med at betale restskat. Nu er det ved at være sidste udkald til at betale, hvis du vil undgå ekstra høje renter.

Er du én af de knap 800.000 danskere, der har betalt for lidt skat i 2025? Så er det en god idé at betale restskatten senest den 1. juli 2026, inden renten stiger.
Sådan lyder opfordringen fra Karina Hejlesen Jensen, skatteekspert og partner i PwC:
”Hvis du har en restskat for 2025, som du ikke har betalt endnu, så skal du slå til nu, hvis du vil slippe billigere. Betaler du senest den 1. juli, nøjes du med at betale en dag-til-dag-rente på 3,7 %. Venter du til efter denne dato, skal du betale et fast tillæg på 5,7 %, uanset hvornår du betaler.”
Op til tre gange så høje renter
Frem til den 1. juli er dag-til-dag-renten 3,7 %. Renten beregnes for hver dag, indtil pengene kommer ind på Skattestyrelsens konto. Jo før du betaler, jo mindre rente skal du betale. Skylder du fx 10.000 kr. og indbetaler den 1. juli, skal du betale ca. 184 kr. i renter, altså 10.184 kr. i alt.
Efter den 1. juli skifter satsen til et fast procenttillæg på 5,7 %, uanset hvornår du betaler. Hvis du skylder 10.000 kr., skal du efter den 1. juli betale 570 kr. i renter, altså 10.570 kr. i alt.
”Du betaler i praksis op mod tre gange så meget i renter, hvis du betaler restskatten efter den 1. juli. Hverken dag-til-dag-renten på 3,7 % eller rentetillægget på 5,7 % kan trækkes fra i skatten. Det svarer derfor reelt til en rente på henholdsvis ca. 5,5 % og 8,5 % før skat. Det er dyrere end de fleste forbrugslån og langt højere end renten på en almindelig bankkonto," forklarer Karina Hejlesen Jensen.
Hvad sker der, hvis du ikke betaler?
Hvis du ikke betaler din restskat, bliver op til 25.368 kr. inkl. procenttillæg automatisk indregnet i forskudsskatten for 2027. Det giver en højere trækprocent og mindre udbetalt løn hver måned i hele 2027.
Skylder du fx 10.000 kr. plus rentetillæg, kan du se frem til at få ca. 881 kr. mindre udbetalt hver måned i 2027.
Restskat over 25.368 kr. vil blive opkrævet særskilt i tre rater i august, september og oktober 2026.
”Restskatten forsvinder ikke, hvis du ikke betaler den. Den bliver trukket gennem en højere trækprocent næste år med rentetillæg. Derfor er det næsten altid bedst at få restskatten betalt, hvis det er muligt” afslutter Karina Hejlesen Jensen.
Nøgleord
Kontakter
Trine TapdrupPressekonsulent, PwC
Tlf:60577067Tlf:60577067trine.tapdrup@pwc.comOm PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og finde løsninger på væsentlige problemstillinger. Vi er en del af et globalt netværk med over 364.000 medarbejdere og partnere i 136 lande. Med teknologi og dybe kompetencer inden for revision, skat og rådgivning er vi engagerede i at levere kvalitet og skabe værdi for vores kunder og samfundet. Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Billetindtægter driver vækst i biografmarkedet23.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske biografmarked ser ud til at opnå en moderat fremgang de kommende år. Væksten forventes primært at være drevet af indtægter fra salget af biografbilletter, mens reklameindtægterne ser ud til at gå en smule tilbage. Det viser PwC’s nye analyse af biografbranchen.
Indtægter fra streamingreklamer ventes at vokse tocifret frem mod 203021.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske streamingmarked forventes fortsat at vokse frem mod 2030, men i et mere moderat tempo end tidligere. Især indtægter fra streamingreklamer ventes at drive udviklingen med en gennemsnitlig årlig vækst på 12,7 %, mens indtægterne fra streamingabonnementer forventes at vokse med ca. 3 % om året. Det viser PwC’s Global Entertainment & Media Outlook 2026.
Danskerne har ikke den store tillid til kunstig intelligens, selvom halvdelen bruger det dagligt18.9.2026 10:01:26 CEST | Pressemeddelelse
For mange danskere er AI blevet en naturlig del af deres hverdag og arbejdsliv. Men trods høj anvendelse har danskerne kun moderat tillid til AI-genereret information. Deres sunde skepsis og kritiske tilgang understreger vigtigheden af ansvarlig og menneskestyret anvendelse af AI. Det viser en ny undersøgelse fra PwC.
Privatøkonomi på skoleskemaet: Elever fra Herning og Holstebro lærer at mestre hverdagsøkonomi11.9.2026 12:22:21 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at alt for mange unge kommer i økonomiske vanskeligheder tidligt i livet, og tidlige gældsproblemer kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet. Med undervisningsforløbet 'Ung privatøkonomi' klæder PwC folkeskoleelever på til at forstå økonomi, træffe ansvarlige valg og udvikle personligt lederskab. I september vender forløbet tilbage til 8. klasseelever på tre skoler i Herning, Tvis og Vildbjerg.
Sommerferien er højsæson for svindel: AI gør direktørsvindel sværere at afsløre6.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er en stille periode i erhvervslivet, men højsæson for målrettet svindel mod virksomheder. Med AI kan svindlere bl.a. bruge voice cloning til at efterligne virksomhedens ledelse. Det øger behovet for klare verifikationsprocedurer og skærpede kontroller i en periode med lavere bemanding og ændrede arbejdsgange, anbefaler PwC.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum