Real Madrid forlænger megaaftalen med Emirates

11.6.2026 08:07:00 CEST | Emirates | Pressemeddelelse

Del

Emirates fortsætter som hovedsponsor og trøjesponsor for Real Madrid frem til 2031. Forlængelsen gør samarbejdet til det længstløbende trøjesponsorat i La Ligas historie

Real Madrids fodboldhold står opstillet på stadion sammen med en kabinemedarbejder fra Emirates, mens et Emirates-fly passerer over stadionet.
Emirates og Real Madrid forlænger deres mangeårige partnerskab frem til 2031.

Emirates har været partner med Real Madrid siden 2011 og officiel trøjesponsor siden 2013. De fortsætter som hovedsponsor og officielt luftfartsselskab for både herre- og dameholdet og er synlig i alle klubbens største turneringer, herunder La Liga, UEFA Champions League, Copa del Rey og Supercopa de España. 

Aftalen omfatter desuden brandsynlighed på Santiago Bernabéu, en eksklusiv Emirates Lounge på stadionet samt adgang til klubbens træningsfaciliteter. Partnerskabet dækker også Real Madrids ungdomshold og understøtter udviklingen af nye talenter. 

Emirates udvider samtidig sit engagement i basketball og bliver hovedsponsor for Real Madrids basketballhold frem til 2031. 

– Real Madrid er en af verdens mest fulgte fodboldklubber, også i Danmark. Forlængelsen viser, hvor stor en rolle sport spiller for Emirates, og hvor stærk en platform fodbolden er til at forbinde mennesker globalt, siger Morten Balk, country manager for Emirates i Danmark og Baltikum. 

Florentino Pérez, Præsident i Real Madrid, siger: 
 
– Vores partnerskab afspejler det stærke og unikke forhold, vi har opbygget gennem årene. Vi har stået sammen i en af de mest succesfulde perioder i klubbens historie, og vi fortsætter  rejsen sammen. 

Et af luftfartens største sportsporteføljer 

Emirates er hovedsponsor eller trøjesponsor for blandt andre Arsenal FC, AC Milan, Real Madrid CF, S.L. Benfica og Olympique Lyonnais og er desuden Platinum Partner for FC Bayern München. 

Emirates har samtidig en af luftfartens største sportsporteføljer og er engageret i tennis, rugby, basketball, golf, cykling, sejlsport, hestesport, cricket og australsk fodbold. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Basketballholdet står opstillet på banen sammen med en kabinemedarbejder fra Emirates.
Sponsoraftalen styrker også Emirates’ tilstedeværelse i basketball gennem en ny flerårig aftale.
Download
Portrætfoto af Morten Balk, Country Manager for Emirates i Danmark og Baltikum.
Portrætfoto af Morten Balk, country manager for Emirates i Danmark og Baltikum.
Download

Links

Om Emirates

Historien om Emirates startede i 1985, da selskabet gik i luften med blot to fly. I dag råder Emirates over verdens største flåde af Airbus A380, A350 og Boeing 777-fly, så selskabets rejsende kan nyde komforten ved flybranchens nyeste og mest effektive wide-body fly.

Emirates inspirerer rejsende over hele verden med et stadig voksende netværk af verdensomspændende destinationer, brancheførende underholdning ombord, regionalt inspireret køkken og service i verdensklasse.

Emirates flyver pt. til flere end 140 destinationer på seks kontinenter, og selskabet har fløjet på ruten København/Dubai siden 2011.

Læs mere her.

Følg pressemeddelelser fra Emirates

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Emirates

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye