Ny rapport: Seniorer har fået mere fleksibilitet og efteruddannelse på jobbet

Når man er i den sidste del af sit arbejdsliv, kan nedsat tid, fleksible vagtskemaer og efteruddannelse være med til at fastholde motivationen og helbredet, når man er stemplet ind på arbejdspladsen. 

En ny rapport fra projektet SeniorArbejdsLiv viser, at seniorer siden 2018 har fået bedre muligheder for netop fleksibilitet og efteruddannelse i deres arbejde. 

Omkring hver tredje seniormedarbejder har mulighed for at gå ned i tid og have fleksible arbejdstider, mens cirka hver femte har mulighed for at udvikle de faglige kompetencer. 

- Vi ved fra vores forskning, at fleksibilitet, økonomi og et godt arbejdsmiljø er de tre overordnede faktorer, der kan få seniorerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Derfor er det positivt, at vores nye analyse viser, at flere seniorer har fået nogle af de muligheder. Det kan bidrage til at forlænge arbejdslivet for dem, der ønsker eller har behov for en mere glidende overgang til pension, siger professor Lars L. Andersen, som står bag den nye rapport.

Læs rapporten her 

Hver anden forventer at forlade arbejdsmarkedet inden folkepensionsalder

Rapporten analyserer spørgeskemabesvarelser fra 2025 og omfatter cirka 12.000 personer på over 50 år, som er i arbejde. Seniorerne er blandt andet spurgt til helbred, forventede årsager til at forlade arbejdsmarkedet, og hvad der kan få dem til at forblive på arbejdsmarkedet. 

Undersøgelsen er tidligere lavet i 2018, 2020 og 2022. Når man ser på udviklingen hen over årene, er det bemærkelsesværdigt, at der i 2022 – som var under COVID-19-pandemien – var en stigning i seniorernes bekymringer om helbred og arbejdsevne samt et øget ønske om fritid og selvbestemmelse. 

De nye tal viser, at seniorerne i dag generelt er mindre bekymrede end i 2022, da tallene er faldet igen – men dog ikke helt til samme niveau som før COVID-19-pandemien. 

Når det kommer til tidspunktet, hvor seniorer tænker at forlade arbejdsmarkedet, har svarene rykket sig en anelse over årene. Hver anden senior forventer i dag at forlade arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, mens hver femte forventer at fortsætte til efter folkepensionsalderen. Lidt under hver tredje forventer et exit ved folkepensionsalderen. 

Udfordret helbred i visse brancher 

Seniorerne er også blevet spurgt til deres helbred. Generelt er omfanget af seniorer, som vurderer, at de har et dårligt eller mindre godt helbred, steget siden 2018. 

Tallene viser, at seniorer, som arbejder med bearbejdning, produktion eller transport, har det dårligste helbred. Her svarer én ud af fire, at de har dårligt eller mindre godt helbred. For seniorer, som arbejder på kontor, med administration, analyse eller IT, er helbredet udfordret hos hver tiende.

Samme tendens ses, når seniorerne vurderer, hvad der bliver årsagen til, at de forlader arbejdsmarkedet. Her svarer to ud af fem, som arbejder med produktion, at det vil være, fordi de ikke længere vil kunne klare arbejdet. For dem, der arbejder på kontor, er antallet halvt så stort – én ud af fem. 

- Tallene afspejler til dels de høje fysiske og psykiske krav i visse jobtyper. Det understreger behovet for at tilpasse arbejdets krav til de ældre medarbejderes ressourcer for at fastholde dem,  siger Lars L. Andersen. 

Stadig efterspørgsel efter nedsat tid og mindre belastning

Ifølge Lars L. Andersen viser den nye rapport, at der  kan arbejdes med en række tiltag, som kan få flere seniorer til at blive længere på job.   

Selvom seniorerne svarer, at der er kommet mere mulighed for nedsat tid og fleksibilitet, så viser rapporten, at omkring halvdelen af seniorerne fortsat mener, at mulighed for færre arbejdstimer kunne få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet. 
 
Dertil peger omkring 15 procent af seniorerne på, at de ville blive længere, hvis deres helbred var bedre, eller de havde henholdsvis mindre fysisk eller psykisk anstrengende arbejde. 

- Det gælder især i job med store fysiske belastninger eller høje følelsesmæssige krav, hvor mindre fysisk anstrengende arbejde vil kunne få hver tredje blandt dem, der arbejder med produktion, til at forlænge arbejdslivet. Hver fjerde, som arbejder med mennesker, service og omsorg, ville blive længere, hvis arbejdet var mindre psykisk anstrengende, siger Lars L. Andersen.  

Træning kan styrke fastholdelsen

Rapporten viser også, at muligheden for fysisk træning på arbejdspladsen er steget i produktionsbranchen. Her er andelen steget fra 10 til 15 procent over årene. Men blandt de øvrige jobgrupper er der ikke sket det store i perioden. 

- Vores forskning har tidligere dokumenteret de positive effekter af, at seniorer kan bevare deres fysiske arbejdsevne ved fysisk træning. Der ligger dermed stadig et potentiale i at se på mulighederne for fysisk træning i form af for eksempel småøvelser i løbet af arbejdsdagen, som kan være med til at fremme et længere og sundere arbejdsliv, siger Lars L. Andersen. 

Han peger samtidig på, at et længere arbejdsliv ikke nødvendigvis kræver de samme løsninger for alle. 

- For nogle kan det handle om ændrede arbejdsopgaver, nedsat arbejdstid eller større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne. For andre kan det handle om bedre støtte, forebyggelse og et arbejdsmiljø, der i højere grad tager højde for variationer i helbred og arbejdsevne. For nogle tredje kan det handle om, at man får mulighed for at holde sig sund igennem arbejdet, for eksempel ved daglige småøvelser sammen med kollegerne, siger Lars L. Andersen. 

Aldersrelaterede barrierer kalder på opmærksomhed

Når det kommer til årstallet på fødselsattesten, så viser den nye rapport, at seniorernes oplevelse af aldersdiskrimination fortsat er udbredt. Blandt ledige seniorer angiver 44 procent at have oplevet diskrimination på grund af alder. Blandt beskæftigede seniorer er tallet 9 procent.

Omfanget har været stigende, siden målingerne startede i 2018. I den nye rapport er niveauet cirka det samme som i 2022. 

Oplevelsen af aldersdiskrimination blandt ledige seniorer skal også ses i lyset af tidligere forskning fra SeniorArbejdsLiv, som peger på, at alder kan være en barriere i selve ansættelsesprocessen.  

Resultaterne understøttes også af tidligere forskning fra Danmark og udlandet, der blandt andet viser, at arbejdsgivere kan have forbehold over for ældre ansøgere, at ledige over 50 år selv oplever alder som en barriere på arbejdsmarkedet og aldersdiskrimination i ansættelser.  

- Vores resultater om oplevet aldersdiskrimination viser – som en række andre studier - at der er visse fordomme og barrierer på arbejdsmarkedet på grund af alderen. Derfor er der fortsat et behov for opmærksomhed på, hvordan alder kan påvirke mulighederne på arbejdsmarkedet, siger Lars L. Andersen, som samtidig understreger, at rapporten ikke direkte kan afgøre, om der er tale om faktisk aldersdiskrimination, da der er tale om medarbejdernes egen oplevelse. 

FAKTA: Beskæftigede seniorer og arbejde

Forventet tilbagetrækningsalder for seniorer: 

• Før folkepensionsalder: 49 %
• Ved folkepensionsalder: 30 %
• Efter folkepensionsalder: 21 %

Seniorernes holdning til helbred, fritid og oplevelsen af aldersdiskrimination:

• Seniorer med dårligt eller mindre godt helbred: 14 %.
• Andelen af beskæftigede seniorer, der forventer, at dårligt fysisk helbred bliver årsagen til, at de forlader arbejdsmarkedet: 20 %.
• Seniorer, der forventer at forlade arbejdsmarkedet, fordi de ikke længere vil kunne klare arbejdet: 29 %
• Seniorer, der forventer, at ønsket om mere fritid bliver årsagen til, at de forlader arbejdsmarkedet: 44 %
• Seniorer, som er i arbejde, der har oplevet diskrimination på grund af alder: 9 %
• Ledige seniorer, der har oplevet diskrimination pga. alder: 44 %

Hvilke muligheder har seniorerne på arbejdspladsen for at tilpasse seniorarbejdslivet? 

• Fleksible arbejdstider: 30 %
• Nedsat arbejdstid uden økonomisk kompensation: 31 %
• Kompetenceudvikling/efteruddannelse: 22 %
• Ekstra fridage/mere ferie: 22 % 

Hvad kan få seniorerne til at arbejde længere? 

• Mulighed for flere seniordage: 37 %
• Mulighed for længere ferier: 28 %
• Bedre tilrettelæggelse af arbejdstiden i forhold til egne behov: 26 %
• At det økonomisk bedre kunne betale sig: 25 %
• Bedre helbred: 16 %
• Mindre psykisk anstrengende arbejde: 15 %
• Mindre fysisk anstrengende arbejde: 14 %

Om studiet

Formålet med studiet er at analysere tidsudviklingen fra 2018 til 2025 i de motiver, muligheder og barrierer for et længere og sundere arbejdsliv, som personer over 50 år i Danmark oplever. Rapporten undersøger, hvordan faktorer, der henholdsvis får personer til at forlade arbejdsmarkedet, holder på eller fastlåser personer på arbejdsmarkedet (push-, stay-, jump-, pull- og stuck-faktorer) har udviklet sig over perioden, og hvordan udviklingen hænger sammen med blandt andet den stigende folkepensionsalder og større tendenser i samfundet og verden. Resultaterne er desuden opdelt efter tre jobfunktioner: kontorarbejde, arbejde med mennesker/service/omsorg samt arbejde med at bearbejde, producere eller flytte ting.

Sådan gjorde forskerne 

Undersøgelsen bygger på fire runder af en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt +50-årige danskere, gennemført i 2018, 2020, 2022 og 2025. I hver runde blev der via Danmarks Statistik udtrukket stikprøver på cirka 30.000 personer, heraf ca. 18.000 beskæftigede. Blandt de beskæftigede har cirka 12.000 personer besvaret spørgeskemaet i hver runde. Analyserne er gennemført med statistiske vægte, der tager højde for alder, køn, uddannelse, region, herkomst, familietype og familiens disponible indkomst. Vægtningen sikrer, at tallene er repræsentative for +50-årige beskæftigede i Danmark. Gennemsnitsalderen blandt de beskæftigede +50-årige er steget fra 56,6 år i 2018 til 57,6 år i 2025.

Ekstern finansiering

Undersøgelsen er støttet af TrygFonden.

Styrker og begrænsninger ved studiet

Studiet er baseret på selvrapporterede data på baggrund af spørgeskemaer 

Blandt studiets styrker er, at mange af de samme personer følges over tid, samtidig med at nye personer løbende inddrages i undersøgelsen. Den høje svarprocent og den statistiske vægtning er styrker, som tilsammen understøtter, at resultaterne er repræsentative for beskæftigede over 50 år i Danmark i den undersøgte periode. Datagrundlaget styrkes desuden af kombinationen af spørgeskemadata og danske registre af høj kvalitet.

Studiets væsentligste begrænsning er, at studiet viser sammenhænge og udviklinger over tid i et samfund, der er præget af mange forskellige tendenser på én gang, hvilket ikke muliggør entydige konklusioner om årsag og virkning. Som følge af blandt andet tilbagetrækningsreformer har gennemsnitsalderen og sammensætningen af gruppen også ændret sig gennem perioden, så den afspejler ændringen i Danmark. Ændringer mellem årene kan derfor både afspejle reelle ændringer i seniorers holdninger og vilkår samt ændringer i selve gruppen af beskæftigede seniorer.