Industriens Pension får ny næstformand for bestyrelsen
10.6.2026 08:45:00 CEST | Industriens Pension | Pressemeddelelse
Viceadministrerende direktør i Dansk Industri (DI), Søren Kryhlmand, er netop blevet ny næstformand for Industriens Pensions bestyrelse. Han overtager posten fra tidligere viceadministrerende direktør i DI, Kim Graugaard.

Som ny næstformand for Industriens Pensions bestyrelse kommer Søren Kryhlmand til at køre tæt parløb med bl.a. Industriens Pensions bestyrelsesformand, Mads Andersen, der er formand for 3F Industri. Arbejdsgivere og lønmodtagere udpeger hver især lige mange bestyrelsesmedlemmer i Industriens Pension.
Søren Kryhlmand har siden maj 2025 været direktør for arbejdsmarked og personalejura i DI, og den 1. juni blev han desuden viceadministrerende direktør i organisationen. I DI overtog han ligeledes posten efter Kim Graugaard, der har valgt at stoppe efter mere end 30 år i organisationen.
Før tiden i DI har Søren Kryhlmand arbejdet 20 år i centraladministrationen, og han kom til DI fra en stilling departementschef i Beskæftigelsesministeriet. Inden da var han direktør i Arbejdstilsynet.
Industriens Pension er pensionsselskab for timelønnede i industrien og er ejet af 3F, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk El-Forbund, Malerforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet samt Serviceforbundet. Ingen aktionærer tjener på ordningen, da alle pengene går til medlemmerne.
Pensionsselskabet er blandt landets største arbejdsmarkedspensionsselskaber og forvalter aktuelt investeringsaktiver for 270 mia. kr.
Søren Kryhlmand har været medlem af Industriens Pensions bestyrelse siden den 30. januar i år, men han er netop tiltrådt posten som næstformand.
Se Industriens Pensions samlede bestyrelse her:
https://www.industrienspension.dk/OmIp/FaktaOmOs/OrganisationEjerforhold#tab=1
Nøgleord
Kontakter
Laurits Harmer LassenPressechef
Direkte 33 66 81 26
Billeder



Om Industriens Pension
Industriens Pension er blandt Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskaber med ca. 450.000 medlemmer. Næsten 8.000 virksomheder inden for industri og fødevarebranchen i Danmark indbetaler til pensionsordningen. Hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede investeringer udgør 262 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Industriens Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Pension
Industriens Pension har igen i år pensionsbranchens mest tilfredse kunder1.6.2026 08:35:00 CEST | Pressemeddelelse
For fjerde år i træk indtager Industriens Pension førstepladsen i markedsanalyseinstituttet EPSI Rating Danmarks årlige tilfredshedsundersøgelse blandt danske pensionskunder.
Rejsegilde markerer vigtig milepæl for Klosterhaverne i Roskilde5.5.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligprojektet Klosterhaverne på Sortebrødre Plads i hjertet af Roskilde har nået en ny milepæl. Mandag den 4. maj blev der afholdt rejsegilde, hvor det blev markeret, at de kommende bygninger nu tydeligt tager form.
Nybrud på markedet: Pensionister i Industriens Pension får komplet sundhedsordning for seniorer16.4.2026 13:54:55 CEST | Pressemeddelelse
Industriens Pension indfører som det første pensionsselskab i Danmark en kollektiv komplet sundhedsordning målrettet pensionister. I første omgang får op mod 40.000 pensionister nu adgang til et omfattende sundhedstilbud.
Høje indbetalinger, flere medlemmer og solidt afkast hos Industriens Pension i 202527.3.2026 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Både antallet af medlemmer samt ind- og udbetalinger fra pensionsordningen i Industriens Pension slog ny rekord i 2025. Medlemmernes pensionsopsparinger voksede betydeligt efter et afkast på 18,6 mia. kr.
Nyt kontordomicil i Københavns Nordhavn tager form5.3.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt platin-certificeret domicil til advokatfirmaet Bruun & Hjejle i Københavns Nordhavn er nu oppe i fuld højde. Bygherren Industriens Pension, totalentreprenøren Nordstern og Bruun & Hjejle markerer milepælen med rejsegilde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum