DI: Virksomhederne kalder på fast kurs og klare rammer på vejen mod klimaneutralitet
9.6.2026 14:00:00 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Dansk Industris nye udspil Klimaneutral i 2045 samler erhvervslivets anbefalinger og markerer, at Danmark nu har under 20 år til at sikre klimaneutralitet. DI ønsker, at virksomhederne skal spille en endnu vigtigere rolle i omstillingen, at der skal flere midler til klimateknologier, og at kommende klimamål aftales sammen med finansiering og virkemidler.

DI mener, at det er afgørende, at mål, finansiering og virkemidler følges ad. Det vil sikre en hurtig indsats og give virksomhederne vished om de rammevilkår og virkemidler, som skal danne grundlag for investeringer i den grønne omstilling.
- Den nye regering har varslet et klimamål for 2035, men det fremgår ikke af regeringsgrundlaget, hvordan målet skal finansieres, eller hvilke virkemidler der skal bringe Danmark i mål. Det er en tilgang, som vi i DI lægger stor vægt på. Ambitioner alene reducerer ikke udledninger. Hvis vi skal omsætte målsætninger til konkrete resultater, skal ambitioner, implementering, virkemidler og finansiering hænge sammen. Det forventer vi bliver en central del af den kommende 2035-plan, siger DI's klimapolitiske chef, Anne Højer Simonsen.
DI’s nye udgivelse indeholder 16 indsatsområder, fem tværgående anbefalinger og over 70 konkrete forslag til at håndtere de centrale barrierer for omstillingen. I en urolig tid mener DI, at der mere end nogensinde er brug for, at virksomhederne fører an.
- Det er vigtigt, at vi i en tid som nu, hvor alt kan ske, at stå vagt om de danske, europæiske og globale klimamål samt sikrer, at klima, konkurrenceevne og sikkerhed går hånd i hånd. Her spiller virksomhederne en helt essentiel rolle som innovationsmotor, teknologileverandør og kilde til klimafinansiering, siger Anne Højer Simonsen.
Flere midler til grønne omstillingsteknologier
DI foreslår, at regeringen afsætter midler fra råderummet til en ny Grøn Fond med minimum 3 mia. kr. årligt fra 2030. Midlerne skal blandt andet investeres i nye klimateknologier som CCUS, PtX og pyrolyse.
- Danmark har et stærkt grønt erhvervsliv og nogle af verdens førende virksomheder inden for grønne løsninger. Men for at Danmark kan nå klimaneutralitet kræver det, at de politiske ambitioner følges op af konkrete initiativer, finansiering og stabile rammevilkår, så virksomhederne kan investere, skalere løsningerne og vise vejen mod et klimaneutralt samfund, siger Anne Højer Simonsen.
Publikationen er en opdatering af DI’s udspil med samme navn fra 2025. Læs hele udspillet her: https://www.danskindustri.dk/politik-og-analyser/dis-politiske-udspil/klimaneutral-2045/
Kontakter
Lisa Christensen
Tlf:+45 93883611lmfc@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Kommissionen balancerer klimaambitioner og konkurrencekraft i nyt kvote-forslag17.7.2026 13:21:02 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionens forslag til revision af EU's CO2-kvotesystem (ETS) sender et vigtigt signal til de virksomheder, der de kommende år skal investere milliarder i den grønne omstilling og deres langsigtede konkurrencekraft, lyder det fra DI.
Ny direktør for biosolutions i Dansk Industri8.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en periode som konstitueret direktør bliver Pernille Rype Elley nu permanent direktør for DI Biosolutions og European Biosolutions Coalition
DI: Arbejdsgivere skal være opmærksomme på "larven fra helvede"7.7.2026 10:58:42 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder med udendørs arbejde bør kende myndighedernes anbefalinger til værn mod hud- og luftvejsgener, hvis de arbejder i nærheden af "larven fra helvede", lyder det fra arbejdsmiljøekspert i Dansk Industri.
Ny analyse: Den danske cykelindustri omsætter for 7,8 mia. kr. – men overses i den grønne omstilling2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Cycling Embassy of Denmark præsenterer for første gang i over ti år en samlet analyse af cykelbranchens erhvervsøkonomiske nøgletal. De tegner et billede af en grøn branche, der beskæftiger over 5.600 mennesker landet over – men som politisk og erhvervsmæssigt har stået i skyggen af den cykelkultur, den selv er med til at skabe. Danmark er verdenskendt som cykelland. Men mens cyklen i årtier er blevet hyldet som et sundheds- og klimagode, har selve cykelerhvervet stået stort set ubeskrevet i tal – den seneste detaljerede kortlægning er over ti år gammel. Det laver Cycling Embassy of Denmark nu om på med rapporten "Nye erhvervsøkonomiske nøgletal for den danske cykelindustri", der bygger på en registerbaseret analyse af 1.469 danske cykelvirksomheder. Analysen viser en branche, der omsætter for 7,8 mia. kr. om året, beskæftiger 5.640 ansatte, eksporterer dansk cykelteknologi for 1 mia. kr. og overvejende består af små og mellemstore virksomheder spredt ud over hele landet. Cykelerhverve
DI: Akutplan for elnettet er nødvendig, men ingen langsigtet løsning29.6.2026 11:20:48 CEST | Pressemeddelelse
Det er nødvendigt at prioritere adgangen til elforsyningsnettet bedre her og nu, men det kræver også en plan for en hurtigere udbygning af elnettet, lyder det fra Dansk Industri
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum