Storstrømmens broløb samlede tusindvis til historisk løbefest
9.6.2026 15:10:00 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Tusindvis af løbere, frivillige og tilskuere skabte søndag en folkefest omkring Storstrømmens Broløb og den sidste store løbeoplevelse over både den gamle Storstrømsbro og den nye Dronning Margrethe II’s Bro.

Søndag den 7. juni 2026 blev Storstrømmens Broløb afviklet med stor succes, da 10.000 deltagere indtog den gamle Storstrømsbro og den nye Dronning Margrethe II’s Bro til en dag fyldt med motion, fællesskab og feststemning. Arrangementet blev skabt i samarbejde mellem Guldborgsund Kommune, Vordingborg Kommune og DGI Storstrømmen og markerede samtidig en historisk anledning, hvor deltagerne fik mulighed for at løbe over begge broer, inden den gamle Storstrømsbro lukkede.
Langs ruterne stod tilskuere og skabte en stemningsfuld kulisse for løberne, mens lokale foreninger og frivillige bidrog til afviklingen på begge sider af broen. I alt dukkede der 25.000 op til arrangementet.
”Storstrømmens Broløb blev præcis den folkefest, vi havde håbet på. Det har været helt fantastisk at opleve den enorme opbakning fra både løbere, frivillige, tilskuere og de mange lokale kræfter, som har været med til at løfte arrangementet. Der skal lyde en kæmpe tak til alle, der har bidraget til dagen. Sammen har vi skabt en historisk dag, som vi kan se tilbage på mange år frem,” siger Simon Hansen, borgmester i Guldborgsund Kommune
Også borgmester i Vordingborg Kommune, Michael Seiding Larsen, er tilfreds med weekendens aktiviteter: ”Det var en stor oplevelse at følge de mange glade løbere, der kæmpede sig igennem Storstrømmens Broløb og de forskellige distancer på dagen. Jeg vil gerne sige tusind tak til de mange frivillige, der gjorde en kæmpe indsats for at skabe en dag, vi sent vil glemme. Jeg vil også gerne takke alle, der deltog i og var med til at arrangere brofesten lørdag med cykelløb, gåture og royal deltagelse fra H.K.H Kronprins Christian. Weekendens samlede folkefest var en flot fejring af Dronning Margrethe II’s bro og et fint farvel til den gamle Storstrømsbro, som nu officielt er lukket.”
Storstrømmens Broløb bød på distancer på 5, 14 og 21,1 kilometer med start fra både Orehoved og Masnedø. Dagen blev samtidig en markering af det stærke samarbejde mellem kommuner, foreninger og frivillige aktører på tværs af Vordingborg og Guldborgsund.
"Det var en kæmpe oplevelse både selv at løbe turen rundt på de to broer, og samtidig på nærmeste hold opleve alle de glade løbere, som fik en helt unik oplevelse for livet. Det har også været stort at opleve samarbejdet og evnen til at løfte i fællesskab med at planlægge og afvikle det her flotte motionsløb. Fra vores side skal der naturligvis lyde en særlig tak til alle de lokale foreninger og frivillige, der har været med til at løfte opgaven" udtaler Ole K. Larsen, bestyrelsesformand for DGI Storstrømmen.
Bag arrangementet stod Guldborgsund Kommune, Vordingborg Kommune og DGI Storstrømmen i samarbejde med lokale løbeklubber, foreninger og Vejdirektoratet.
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Michael Seiding LarsenBorgmesterVordingborg Kommune
Tlf:24 79 38 21borgmesteren@vordingborg.dkOle K. LarsenBestyrelsesformandDGI Storstrømmen
Tlf:93 97 57 10ole.k.larsen4880@gmail.comBilleder
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum








