TUI Danmark A/S

Stadig flere vælger hotel med bæredygtighedscertificering

9.6.2026 12:29:23 CEST | TUI Danmark A/S | Pressemeddelelse

Del

Antallet af TUI-gæster på bæredygtighedscertificerede hoteller er steget med over 40 procent på to år.

TUI

Omkring 15 millioner TUI-gæster boede på hoteller med uafhængig bæredygtighedscertificering i regnskabsåret 2025. Det er en stigning fra 10,5 millioner gæster i regnskabsåret 2023 – svarende til en vækst på cirka 43 procent. 

Hotellerne er kontrolleret efter standarderne fra Global Sustainable Tourism Council (GSTC), der stiller krav til blandt andet bæredygtig drift, miljø- og klimabeskyttelse, hensyn til lokalsamfund og beskyttelse af kulturarv.

Uafhængige audits sikrer gennemsigtighed og troværdighed og hjælper gæsterne med at træffe informerede og ansvarlige rejsevalg. Samtidig er TUI Group for fjerde gang optaget på CDP's Climate Change A List – en international rangering, der vurderer virksomheders klimaarbejde og -rapportering. Anerkendelsen gives til virksomheder, der styrer klimaindsatsen helhedsorienteret, rapporterer gennemsigtigt og opnår målbare fremskridt.

"Vi investerer i teknologier og løsninger, der reducerer energiforbruget og styrker både vores forretning og vores bæredygtighedsambitioner. Solcelleanlæg på vores hoteller er et eksempel på tiltag, der både kan sænke udledningen og energiomkostningerne. Det gavner TUI, destinationerne og i sidste ende klimaet," siger Sebastian Ebel, CEO i TUI Group.

Hotelmærkater gør en forskel

Som en del af bæredygtighedsstrategien fremhæver TUI aktivt hoteller med uafhængig bæredygtighedscertificering på sine bookingplatforme og i rejsebureauernes rådgivning, så kunderne lettere kan finde dem.

"Hotellet er en vigtig del af ferieoplevelsen for størstedelen af vores gæster og flere er optagede af, om hotellet drives mere bæredygtigt. Mærkningen gør det lettere at træffe informerede valg," siger Mikkel Hansen, kommunikationschef hos TUI.

Fakta:

  • Omkring 15 millioner TUI-gæster boede på hoteller med uafhængig bæredygtighedscertificering i 2025
  • Det tilsvarende tal i 2023 var 10,5 millioner – en stigning på cirka 43 procent
  • Certificeringerne er baseret på GSTC-standarden og kontrolleres gennem uafhængige audits.

Kontakter

Om TUI

TUI er verdens førende rejsekoncern og opererer sine hoteller, krydstogtskibe, flyselskaber og udflugter verden over. TUI-aktien er børsnoteret i Tyskland. I regnskabsåret 2023 havde TUI-koncernen +60.000 ansatte, +20 millioner kunder og en omsætning på +20 mia. euro. Hele værdikæden for turisme er under ét tag og tæller +400 TUI-ejede hoteller, 17 krydstogtskibe og fem flyselskaber med mere end 100 fly. I Danmark sender TUI op imod 200.000 danskere på ferie om året. TUI's primære produkt er pakkerejser til udlandet med enten charterfly eller rutefly, men produktporteføljen tæller også skiferie, kør-selv-ferie og udflugter. TUI er i Danmark medlem af industriorganisationen REJS og Rejsegarantifonden. TUI har sit danske kontor i København.

Følg pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye