DI - Dansk Industri

DI: Kontrakt på CO₂-fangst hos Aalborg Portland er en milepæl for klimaet og dansk CCS

9.6.2026 09:32:50 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Del

Underskrivelsen af kontrakten mellem Aalborg Portland og Energistyrelsen markerer et afgørende gennembrud for CO₂-fangst og -lagring (CCS) i Danmark. Med aftalen tages et konkret skridt mod at etablere Danmarks største storskala CCS-værdikæde og en milepæl for industrielle CCS-projekter i EU.

Aftalen omfatter fangst, transport og lagring af op til 1,25 mio. ton CO₂ per år fra 2030, og Aalborg Portland har en ambition om at kunne fange helt op til 1,4 mio. ton CO₂ årligt. Dermed leverer Aalborg Portland det største enkeltstående bidrag til Danmarks klimamål i den industrielle sektor og styrker samtidig hele CCS-værdikæden. Støtten på op til 1,1 mia. kr. årligt i 15 år til en pris på ca. 875 kr. pr. ton CO₂ gør projektet muligt, og markerer et afgørende skridt for vokseværket i danske virksomheder med CCS-kompetencer.

– Vi glæder os på Aalborg Portlands vegne og ser kontraktindgåelsen som afgørende for klimaet og hele den danske CCS-værdikæde. Med projektet går Aalborg Portland forrest og tager en betydelig risiko ved at etablere Danmarks største CCS-storskalaanlæg. Det er afgørende for, at CO₂-fangst og -lagring får bredere vejgreb og bidrager til at nå Danmarks klimamål i 2035 og klimaneutralitet i 2045, siger Anne Højer Simonsen, klimachef i DI.

– Når vi er kommet så langt, er det nu vigtigt, at der bliver bakket op om projektet og hele dets værdikæde, så vi får alle godkendelser og processer hurtigt på plads. Det forudsætter, at vi griber muligheden og hjælper på tværs af sektorer og myndigheder, så vi kan accelerere udrulningen og sikre reelle resultater på klima og vækst, siger Anne Højer Simonsen, klimachef i DI.

– Vi ser nu frem til at drøfte de fremadrettede rammer, så vi kan fastholde momentum for CCS og finde løsninger til de andre projekter som står klar. Det gælder ikke mindst Gaia ProjectCO P/S, som er godkendt og kan levere 500.000 ton CO₂-reduktion, hvis det politisk kan lade sig gøre at finde midler til det, siger Anne Højer Simonsen, klimachef i DI.

Aalborg Portlands CCS-projekt repræsenterer etableringen af Danmarks første fuldt integrerede onshore-værdikæde for CO₂-fangst, transport og permanent lagring.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye