Nu er standarderne for det digitale produktpas klar

Når et produkt sælges i Europa, skal forbrugere, virksomheder og myndigheder kunne stole på oplysninger om, hvad produktet består af, hvor det kommer fra, og hvordan det kan bruges, repareres og genanvendes. I dag er den viden ofte spredt på tværs af systemer, dokumenter og aktører – eller slet ikke tilgængelig. 

Det er netop det, det digitale produktpas skal ændre. 

"Det digitale produktpas skal gøre det muligt at stole på information om produkter i Europa. I dag er produktdata ofte spredt, uensartede eller utilgængelige. Med fælles standarder skaber vi ét pålideligt fundament, hvor oplysninger om produkter kan deles, forstås og bruges på tværs af hele værdikæden," siger Merete Skov Pedersen, Director & Co-founder i MiCollect og forperson for Dansk Standards udvalg, der arbejder med det digitale produktpas.  

For at det digitale produktpas kan skabe fundamentet for en fælles europæisk infrastruktur for produktdata, som både understøtter EU‑lovgivningen og åbner for nye forretningsmuligheder, er der udviklet seks nye standarder.  

Danmark har sat et tydeligt aftryk på den europæiske infrastruktur  

Danske virksomheder, myndigheder og interesseorganisationer har spillet en aktiv rolle i udviklingen af de første standarder for det digitale produktpas.  

"Vores danske udvalg har været stærkt engageret i arbejdet med at udvikle standarderne – og netop det engagement har været afgørende for, at vi får løsninger, der kan fungere i praksis og understøtte danske virksomheders arbejde med det digitale produktpas," fortæller Bjørn Nørrekjær Hvidtfeldt, der er fagleder for digitalisering i Dansk Standard.  

Standarder udgør fundamentet

De seks nye standarder, som fastlægger de grundlæggende tekniske rammer for det digitale produktpas er: 

• Digitalt produktpas: Protokoller for dataudveksling: DS/EN 18216 

• Digitalt produktpas: Unikke identifikatorer: DS/EN 18219 

• Digitalt produktpas: Databærere: DS/EN 18220 

• Digitalt produktpas: Datalagring, arkivering og vedvarende datalagring: DS/EN 18221 

• Digitalt produktpas: API’er til livscyklusledelse af og søgbarhed for produktpas: DS/EN 18222

• Digitalt produktpas: Systeminteroperabilitet: DS/EN 18223 

Yderligere to standarder hhv. om adgangsrettigheder og autentificering forventes offentliggjort senere på året. Når alle otte standarder er på plads, vil fundamentet for det digitale produktpas i Europa være fastlagt.  

Adgang til dataene varierer 

Infrastrukturen er opbygget, så ikke alle aktører har adgang til alle data. Fortrolige oplysninger kan for eksempel være forbeholdt virksomheder, myndigheder og told, mens andre aktører får adgang til netop de data, der er nødvendige for deres rolle. 

En reparatør kan fx få indsigt i materialer og sammensætning for at kunne udføre en korrekt reparation – og samtidig opdatere produktpasset, hvis en komponent udskiftes. Dermed bliver det digitale produktpas en aktiv og integreret del af produktets livscyklus. 

Kom godt i gang  

Dansk Standard lancerede tidligere i år en guide, der skal hjælpe virksomheder med at forberede sig på de kommende dokumentationskrav til produkter, der bliver en realitet med udrulningen af det digitale produktpas. Guiden henvender sig primært til virksomheder, der udvikler eller leverer produkter, som bliver omfattet af Ecodesign-forordningen og DPP. Derudover er guiden relevant for interessenter som erhvervsfremmeaktører, brancheorganisationer, myndigheder og videninstitutioner, der ønsker indsigt i det digitale produktpas og dets anvendelse.   

Du finder guiden her. 

Hvad er det digitale produktpas?

Det digitale produktpas udspringer af EU’s Ecodesign‑forordning (ESPR) fra 2024, som gradvist implementeres over de kommende år. Forordningen stiller krav om bedre produktinformation, øget sporbarhed og effektiv dataudveksling – og standarderne er udviklet for at gøre kravene konkrete og håndterbare for virksomhederne.  Det digitale produktpas skal fungere som et digitalt ID for produkter i Europa og giver både virksomheder og forbrugere nem adgang til information om et produkt – for eksempel ved at scanne en QR‑kode eller en chip. Oplysningerne kan løbende opdateres, hvis produktet bliver repareret eller ændret, så data følger produktet gennem hele dets levetid.  Hvert produkt får et unikt ID, som samler viden om materialer, ydeevne, reparation og genanvendelse. Det gør det muligt at dele og bruge data på tværs af producenter, myndigheder, reparatører og forbrugere. Samtidig skaber det en fælles måde at arbejde med produktdata på i hele Europa – og gør data til noget, virksomheder kan bruge mere strategisk.