Aarhus Festuge

Natcabareten fylder 30 år: Aarhus Festuge fejrer jubilæum med verdensklasse-artister

10.6.2026 07:50:00 CEST | Aarhus Festuge | Pressemeddelelse

Del

Et af Aarhus Festuges traditionsrige højdepunkter kan i år fejre et rundt jubilæum. Den Internationale Natcabaret fylder 30 år, og det markeres med et storslået varietéshow, hvor nogle af verdens bedste artister inden for komik, magi og akrobatik indtager scenen i Hermans.

Cabaret Décadanse fra Canada består af dukkeførerne André-Anne LeBlanc og Alexandra Inuzzi. Dukkerne i menneskestørrelser både synger og danser, mens de føres med en sådan dygtighed, at du glemmer, at de ikke er levende. Cabaret Décadanse har optrådt overalt i verden lige fra Operahuset i Sydney til Broadway i New York.
Cabaret Décadanse fra Canada består af dukkeførerne André-Anne LeBlanc og Alexandra Inuzzi. Dukkerne i menneskestørrelser både synger og danser, mens de føres med en sådan dygtighed, at du glemmer, at de ikke er levende. Cabaret Décadanse har optrådt overalt i verden lige fra Operahuset i Sydney til Broadway i New York. Sophie Lavoie

Siden 1997 har Den Internationale Natcabaret været et fast  indslag i Aarhus Festuge. I år er ingen undtagelse – tværtimod. Til jubilæumsudgaven har Aarhus Festuge samlet nogle af de mest anerkendte navne inden for moderne varieté, magi, akrobatik og komik til et program, der spænder fra poetisk sandkunst og menneskestore marionetter til luftakrobatik og musikalsk humor.

"Gennem 30 år har Natcabareten været et levende bevis på den nysgerrighed og internationale ambition, der kendetegner Aarhus Festuge. Det er en tradition, vi er stolte af, og jubilæet markeres med et program, der samler nogle af de allerbedste artister inden for deres felt," siger direktør Jakob Tekla Jørgensen.

Til jubilæumsudgaven har Natcabaretens kunstneriske konsulent Henrik Mortensen sammensat et program med artister fra nogle af varietéverdenens mest markante scener.

"Når man fejrer 30 år, skal programmet naturligvis være noget særligt. Vi har samlet artister, som hver især hører til blandt de bedste inden for deres felt, og publikum kan glæde sig til alt fra poetisk sandkunst og imponerende akrobatik til magi, musik og komik. Det bliver en Natcabaret, der både hylder traditionen og viser den bredde og kvalitet, som har kendetegnet forestillingen gennem tre årtier," siger Henrik Mortensen, kunstnerisk konsulent på Natcabareten.

Jubilæumsprogram med internationale topartister

Til årets jubilæumsudgave kan publikum opleve sandkunstneren Kseniya Simonova, duodukketeatret Cabaret Decadanse fra Canada, den svenske entertainer og lommetyv Michael Halvarson, de franske luftakrobater The JuJu's, det schweiziske artistpar Esther og Jonas, den italienske kontorsionist Sheyen Caroli samt den danske komiker og musiker Jan Svarrer.

Tilsammen repræsenterer de et bredt spektrum af den internationale varietékunst – fra poetisk historiefortælling og magi til akrobatik, musik og komik.

Blandt årets særlige oplevelser er Kseniya Simonova, som har fanget hjerterne og tryllebundet millioner af mennesker verden over med sine stemningsfulde fortællinger skabt direkte i sand foran publikum.

Cabaret Decadanse vækker menneskestore marionetter til live med en så overbevisende præcision, at grænsen mellem fantasi og virkelighed synes at forsvinde. Bag forestillingen står dukkeførerne André-Anne og Alexandre, som har optrådt på nogle af verdens mest prestigefyldte scener, herunder Broadway i New York og Operahuset i Sydney.

Publikum kan også glæde sig til Michael Halvarsons elegante blanding af magi, humor og publikumsinteraktion, mens The JuJu's, Esther og Jonas samt Sheyen Caroli udfordrer tyngdekraften og kroppens grænser med imponerende akrobatiske præstationer. Jan Svarrer tilfører forestillingen skæv humor, musikalsk overskud og skarpe observationer fra hverdagens genvordigheder.

En aften i varietéens tegn

Ligesom de foregående år finder Natcabareten sted i Hermans i Tivoli Friheden. Aftenen begynder med velkomstdrink og middag, inden jubilæumsshowet går på scenen.

Som en fast del af Natcabareten serveres en treretters middag fra Restaurant Terrassen, og publikum beholder deres pladser gennem hele aftenen.

Om Den Internationale Natcabaret 2026

• Den Internationale Natcabaret – 30-års jubilæumsshow kan opleves i Hermans i Tivoli Friheden fra 29. august til 5. september 2026.

• Forestillingen begynder kl. 20.30 alle dage.

• Det er muligt at tilkøbe en tre- eller fireretters middag fra Restaurant Terrassen inden showet.

• Medvirkende kunstnere omfatter Jan Svarrer (Danmark), Kseniya Simonova, Cabaret Decadanse (Canada), The JuJu's (Frankrig), Michael Halvarson (Sverige), Esther & Jonas (Schweiz) og Sheyen Caroli (Italien).

• Under Natcabareten spiller Hermans Natcabaret-Trio med Marc Thierry, Jesper Daus og Jesper Gruschy.

• Billetter kan købes på: https://aarhusfestuge.unitedtickets.dk/tour/international-natcaberet-2026

• Der kan forekomme ændringer i programmet.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Kseniya Simonova har fanget hjerterne og tryllebundet millioner af seere med sit kunstneriske budskab. For øjnene af publikum skaber hun unikke sandmalerier, mens hun fortæller medrivende historier. Stemningsfuld musik fuldender oplevelsen, mens Kseniya formidler sine visuelle fortællinger.

Download
Cabaret Décadanse fra Canada består af dukkeførerne André-Anne LeBlanc og Alexandra Inuzzi.. Dukkerne i menneskestørrelser både synger og danser, mens de føres med en sådan dygtighed, at du glemmer, at de ikke er levende. Cabaret Décadanse  har optrådt overalt i verden lige fra Operahuset i Sydney til Broadway i New York.

Sophie Lavoie
Download
Sheyen Caroli fra Italien kombinerer kunsten at udføre kontorsion med perfekt håndstandsakrobatik. Hun snor og vrider kroppen i umulige stillinger, og formår på betagende vis at bruge kroppen til de mest utrolige ting. Sheyen har optrådt på de største og fineste teatre og varietéer over hele Europa.

Esther og Jonas fra Schweiz præsenterer både flaskejonglering og akrobatik højt oppe i luften. Med flasker flyvende over bordkanten og i luften, genopfinder de jongleringstraditionen, hvorefter de på poetisk vis udforsker balance og spænding under Hermans tag. Det prisvindende par har optrådt over hele verden.

Michael Halvarson fra Sverige er professionel lommetyv. Med en elegant kombination af magi, drillerier og teatralsk historiefortælling får han både ur, pung, slips og briller til at forsvinde. Vi garanterer dog, at alt kommer retur til rette ejer. Michael har medvirket i bl.a. Cirque du Soleils KOOZA.

Chris Bolin
Download
The JuJu’s fra Frankrig består af Julia og Julien, der med deres linenumre både danser og springer over hinanden, mens de også balancerer champagne. Det flotte nummer, som både er sensuelt og romantisk, betragtes med tilbageholdt åndedrag af tilskuerne. The JuJu’s har optrådt over hele USA og i det meste af Europa.

Jan Svarrer fra Danmark er den slags komiker og original, man bare må opleve. Med guitar og komiske talent skildrer han hverdagshumoristiske situationer og genvordigheder i livet. Musikken springer ubekymret rundt fra jazz, viser og rock’n’roll. Humoren er både ligetil og kringlet, med en træfsikker timing.

HERMANS NATCABARET-TRIO: Under Natcabareten spiller Marc Thierrys trio, som udover Marc Thierry selv består af Jesper Daus og Jesper Gruschy.
HERMANS NATCABARET-TRIO: Under Natcabareten spiller Marc Thierrys trio, som udover Marc Thierry selv består af Jesper Daus og Jesper Gruschy.
Download
Cabaret Décadanse fra Canada består af dukkeførerne André-Anne LeBlanc og Alexandra Inuzzi. Dukkerne i menneskestørrelser både synger og danser, mens de føres med en sådan dygtighed, at du glemmer, at de ikke er levende. Cabaret Décadanse har optrådt overalt i verden lige fra Operahuset i Sydney til Broadway i New York.
Cabaret Décadanse fra Canada består af dukkeførerne André-Anne LeBlanc og Alexandra Inuzzi. Dukkerne i menneskestørrelser både synger og danser, mens de føres med en sådan dygtighed, at du glemmer, at de ikke er levende. Cabaret Décadanse har optrådt overalt i verden lige fra Operahuset i Sydney til Broadway i New York.
Sophie Lavoie
Download

Links

Om Aarhus Festuge

Med over 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Festuge

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Festuge

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye