Skyderi i København NV
8.6.2026 21:34:40 CEST | Københavns Politi
Vi modtog kl. 2011 en anmeldelse om, at en eller flere personer havde afgivet skud mod en lejlighedsdør inde i en opgang på Bispehaven i København NV. Vi er derfor massivt til stede på adressen og i området generelt. Ingen er blevet ramt ved skyderiet, som vi efterforsker bredt og omfattende. Vi melder mere ud på denne kanal senere, men vi har ikke flere oplysninger lige nu. Vi hører gerne fra borgere, som har set noget mistænkeligt i forbindelse med anmeldelsen. Vi kan kontaktes på 114.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Københavns Politi
AFLYST 8/6-26 Har du set XX?8.6.2026 13:58:26 CEST | Myndighedsmeddelelse
Den mand, som vi har efterlyst siden den 9. maj, er desværre i dag fundet død i et område i Bagsværd. De pårørende er underrettet, og der er ikke tegn på, at der skulle være sket en forbrydelse. Vi har fjernet navn og billeder fra de tidligere udsendte efterlysninger, og vi opfordrer medier og andre, der har delt navn og billeder, til at gøre det samme.
Trick- og lommetyve på spil – pas på dine værdigenstande8.6.2026 12:32:53 CEST | Myndighedsmeddelelse
Har du styr på din mobiltelefon, og er rygsækken lukket? I takt med det gode vejr er der mange folk i byens gader og grønne områder, men desværre er der også lomme- og tricktyve på spil. I weekenden modtog vi flere anmeldelser om forskellige former for tyveri eller forsøg på tyveri, og i forskellige sager er fem rumænske statsborgere enten blevet varetægtsfængslet eller idømt straksdomme og udvist. I en tidligere pressemeddelelse har vi samlet gode råd til at forebygge lomme- og tricktyveri.
Sigtet for vanvidskørsel8.6.2026 10:55:16 CEST | Myndighedsmeddelelse
Under en hastighedskontrol blev en bil natten til søndag målt til at køre mindst 123 kilometer i timen på en strækning på Helsingørmotorvejen, hvor den tilladte hastighed er 60 kilometer i timen. Føreren af bilen, en 19-årig mand, blev standset og sigtet for vanvidskørsel. Hans kørekort blev inddraget, og bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation. Den 19-årige var derudover også påvirket af narkotika, hvilket han også blev sigtet for.
Vi savner xx(aflyst)8.6.2026 03:38:09 CEST | Myndighedsmeddelelse
XX er fundet i god behold hvorfor vi afrundkaster. Medier bedes venligst fjerne efterlysningen. Mange tak for hjælpen.
Anholdt i lufthavnen i grov voldssag fra 20225.6.2026 18:37:03 CEST | Myndighedsmeddelelse
Den 28 årige hollandske statsborger, som tidligere idag blev fremstillet i Københavns Byret er blevet varetægtsfængslet i 25 dage.
