Aarhus Universitet Science Museerne

Smag på verden – uden at forlade Aarhus

11.6.2026 13:54:46 CEST | Aarhus Universitet Science Museerne | Pressemeddelelse

Del

Fra bubble tea og bananer til den rådstinkende penisplante. I sommerferien inviterer Væksthusene i Aarhus på en smagfuld rejse gennem fire klimazoner med eksotiske planters overraskende historier.

Til Smag på verden i Aarhus kan man smage på forskellige banansorter.
Til Smag på verden i Aarhus kan man smage på forskellige banansorter. Science Museerne, Aarhus Universitet

Man behøver hverken pas, flybillet eller stort feriebudget for at opleve verden. I Væksthusene i Aarhus kan sommerens gæster gå på opdagelse blandt planter fra tropiske regnskove, ørkener og fjerne egne – og på udvalgte aftener også smage på dem. 

Kom tæt på planter fra hele verden

Hver onsdag i skolernes sommerferie afholder Væksthusene rundvisningen Smag på verden i Aarhus, hvor deltagerne kommer tæt på de planter, der indgår i alt fra bubble tea og slik til krydderier og hverdagsmad verden over. 

– Mange af de planter, vi spiser og drikker hver dag, har fascinerende historier. På rundvisningen bruger vi smagen som indgang til at fortælle om planternes oprindelse, kulturhistorie og overraskende egenskaber, siger biolog på Science Museerne Signe Klange, som står for at udvikle rundvisningerne i Væksthusene. 

Fra bananer til bubble tea

Hvor kommer boblerne i bubble tea egentlig fra? Smager alle bananer ens? Hvorfor får chili os til at svede og hikke? Og hvad har lotusplanten med aftensmaden at gøre? Det er nogle af de spørgsmål, gæsterne kan få svar på undervejs. Deltagerne kan også smage på den rådstinkende penisplante (Amorphophallus konjac), som er kendt for sin markante lugt. 

Rundvisningerne foregår efter lukketid, hvor deltagerne får Væksthusene for sig selv. Her venter en sanselig oplevelse med smagsprøver, plantefortællinger og grønne ferieminder fra hele verden – midt i Aarhus og med garanti for en god oplevelse. 

Hver dag i skolernes sommerferie er der desuden skruet ekstra meget op for formidlingen. Her vil formidlere fra Science Museerne i løbet af dagen fortælle spændende og sjove historier om planterne. 

Fakta 

Smag på verden i Aarhus 

Onsdage i skolernes sommerferie kl. 17.30-18.30 og 19.30-20.30 

Max 16 deltagere pr. rundvisning 

95 kr. + gebyr pr. billet, inkl. smagsprøver. 

Åbningstider i Vækshusene

Åbningstider Indtil 30. juni 2026
Mandag-fredag kl. 9-16
Lørdag-søndag og helligdage kl. 10-16

Sommeråbningstider 1. juli - 31. august 2026

Mandag-fredag kl. 9-17

Lørdag-søndag og helligdage kl. 10-17

Væksthusenes Cafe åbner alle dage kl. 10. Køkkenet lukker en halv time før de nævnte lukketider.  

Der er gratis adgang til Væksthusene. 

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsrådgiver ved Science Museerne, Aarhus Universitet, Trine Bjerre Mikkelsen, tbm@sm.au.dk, mobil: 93508248.

Billeder

Til rundvisningerne kan man smage på lotusplantens frø.
Til rundvisningerne kan man smage på lotusplantens frø.
Science Museerne, Aarhus Universitet
Download
Byens grønne åndehul byder på eksotiske rundvisninger og spændende smagsoplevelser i sommerferien
Byens grønne åndehul byder på eksotiske rundvisninger og spændende smagsoplevelser i sommerferien
Kasper Hornbæk
Download
Penisplantens (Amorphophallus konjac) lugt er en af de værste i planteriget. Til "Smag på verden i Aarhus" har man chancen for at smage på dens rod.
Penisplantens (Amorphophallus konjac) lugt er en af de værste i planteriget. Til "Smag på verden i Aarhus" har man chancen for at smage på dens rod.
Science Museerne, Aarhus Universitet
Download
Under Tropehusets kuppel vokser denne flotte bananplante. På blomsterstanden sidder hunblomsterne gemt bag store rødlige dækblade, og når de falder af titter de bittesmå nye bananer frem.
Under Tropehusets kuppel vokser denne flotte bananplante. På blomsterstanden sidder hunblomsterne gemt bag store rødlige dækblade, og når de falder af titter de bittesmå nye bananer frem.
Science Museerne, Aarhus Universitet
Download

Links

Om Science Museerne


Science Museerne omfatter Ole Rømer Observatoriet, Væksthusene i Botanisk Have Aarhus, Steno Museet, Herbariet og Offentlige foredrag i Naturvidenskab. Science Museerne hører under Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet. Læs mere på https://sciencemuseerne.dk

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye