Det Konservative Folkeparti: Væk med straksbænken!
9.6.2026 07:38:13 CEST | Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse
Det bliver en realitet, med den nye aftale om parkering i København, som et bredt flertal af partier i Københavns Borgerrepræsentation har indgået. Som del af aftalen tages et opgør med de grønne straksbænke, som hidtil har indtaget borgernes parkeringspladser i middelalderbyen. Straksbænken er symbolet på et grønt byrumsprojekt, der er gået galt, lyder det fra Konservatives gruppeformand i Borgerrepræsentationen, Morten Melchiors.

Første stop Nørre Kvarter
Målet var oprindeligt at nedlægge i alt 600 p-pladser i Middelalderbyen fra gadeplan. De resterende 75 pladser skulle efter planen fjernes i Nørre Kvarter. Tidligere var der cirka 820 almindelige p-pladser i Middelalderbyens gader. 525 af dem blev nedlagt fra gadeplan sidste år
I stedet er der placeret såkaldte straksbænke, som er mørkegrønne københavnerbænke. De er en del af en større politisk strategi om at fremme bylivet, reducere biltrafikken og omdanne tidligere p-arealer til grønne opholdszoner i området. Med aftalen er parterne blevet enige om at udskyde beslutningen om omdannelse de 75 gadeparkeringspladser i Nørre Kvarter til holdepladser for straksbænke.
”I første omgang får vi nu sat en stopper for nedlæggelsen af flere parkeringspladser i middelalderbyen på gadeplan og for opsætningen af flere uønsket straksbænke. Straksbænkene er symbolet på et grønt byrumsprojekt, der er gået galt, og de er mere end noget andet en daglig påmindelse om en trafikpolitik, der er kommet for langt væk fra virkeligheden, og fra en hverdag, hvor adgang til transport og en parkeringsplads forsat er nødvendigt,” siger politisk gruppeformand for Det Konservative Folkeparti, Morten Melchiors.
De resterende straksbænke
Aftalen medfører samtidig et opgør med straksbænken i det hele taget. De udskiftes nu med plantekummer eller andet grønt byrumsinventar. Samtidig skal udskiftningen nu ske i dialog med lokale aktører.
”Det står klart for alle, at straksbænken ikke har været en succes. I stedet kan vi se, at de bliver genstand for uønsket natteophold på de gader, som har fået straksbænkene. Det er stik modsat det byliv, som arkitekterne bag forslaget forestillede sig. Heldigvis får vi nu som et minimum ændret udtrykket. Straksbænkene fjernes og erstattes af plantekummer, og andet inventar, som alt andet end lige er bedre, end det vi har nu. Desværre er det en oprydning, som vi skal betale for, og de penge kunne være gået til noget andet.” siger politisk gruppeformand for Det Konservative Folkeparti, Morten Melchiors.
Kontakter
Morten MelchiorsGruppeformandDet Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Tlf:+45 50 77 52 19Morten_Melchiors@kk.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Københavns nye budget - dyrere at være københavner og børnene betaler prisen3.9.2026 10:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er svært at få øje på, hvor børnene er blevet prioriteret i årets budget. Københavnerne skal betale mere for at bruge deres bil, forældre skal betale mere for daginstitutionerne, mens løftet om bedre normeringer og ordentlige skoletoiletter bliver skubbet længere ud i fremtiden. Det er prisen for årets budgetforlig. Til gengæld bliver det 120 mio. kr. dyrere at parkere i København og skattelettelserne er aflyst
Konservative ude af budgetforhandlingerne i København31.8.2026 21:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Konservative siger nej til overborgmesterens ultimative krav: Vi vil ikke gøre det dyrere at være københavner. Udsigt til det rødeste budget nogensinde med den rødeste overborgmester nogensinde.
Metro til Rigshospitalet27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De Konservative vil have en ny metrolinje fra Hovedbanegården til Rigshospitalet med i årets budgetforhandlinger. Linjen vil ifølge partiet kunne anlægges for omkring 5,3 mia. kr. og bør tænkes sammen med den kommende M5.
Gratis parkering den første time i København25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De Konservative vil gøre den første times parkering gratis i hele København – alle ugens dage. Det skal gøre hverdagen lettere for københavnerne og give byens butikker en håndsrækning i konkurrencen med nethandlen.
Vil indføre gratis weekendparkering i København21.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
De Konservative vil afskaffe betalingsparkering i weekenden og gøre det lettere for familier at besøge hinanden, mens kulturliv, butikker og restauranter får bedre vilkår. Samtidig koster det ikke kommunen en krone.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum