VM uden Danmark – Danske Spils kunder holder med naboerne i stedet
9.6.2026 09:41:04 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Danske fodboldfans har fundet sig et nyt favorithold at heppe på, når VM – uden Danmark – går i gang lige om lidt. Det siger Danske Spils oddssætter, som har kigget nærmere i tallene.

De danske fodboldfans har tilsyneladende bare tilføjet en blå stribe til deres røde og hvide outfit, og så er de helt klar til VM i fodbold. Ifølge Danske Spil har de danske fans nemlig kastet deres kærlighed på det norske landshold.
”Det ser ud som om der kommer til at være masser af vikingehjelme og kobjælder i de danske stuer den næste måneds tid: Norge er i hvert fald suverænt det land, som flest af Danske Spils kunder holder med på oddset. Det viser vores tal meget tydeligt,” siger oddssætter og VM-ekspert Mathias Reimer Larsen.
”12,5 procent af alle indskud, der er spillet på den kommende verdensmester, er lagt på Norge, og i skrivende stund står vi allerede til at udbetale 2 millioner kroner til vores kunder, hvis Norge vinder. Og det tal bliver formentlig meget højere, hvis nordmændene først får vind i sejlene. Og det er ikke kun fordi Norge er vores naboer – for under 1 procent af væddemålene er sat på Sverige,” siger oddssætteren.
Han indrømmer, at han også har et godt øje til Ståle Solbakkens norske tropper.
”Norge har faktisk et virkeligt interessant hold, især i offensiven. Alene Erling Haaland og Martin Ødegaard tilsammen er vel nærmest stærkere end Norges nationaløkonomi. De har været bundsolide i kvalifikationen, og hvis de for alvor får spillet til at køre, så kan de godt gå langt,” vurderer Mathias Reimer Larsen, som dog trods alt ikke tror, at Norge går hele vejen.
Når det kommer til at gætte på VM’s samlede topscorer, er det, måske ikke så overraskende, også en nordmand, der er mest populær hos Danske Spils kunder.
”Erling Haaland er ham, som flest har spillet på – efterfulgt af Harry Kane og Kylian Mbappé. Når det gælder målscorere ved VM, så er det også værd at nævne, at overraskende mange af Danske Spils kunder har spillet på, at der bliver sat rekord for ’ældste spiller, der scorer hattrick ved et vm’. Det er helt sikkert fordi, der er mange, som tror eller håber på, at Ronaldo eller Messi lige giver den en ekstra spand kul ved deres (formentlig) sidste optræden ved en VM-slutrunde,” siger Mathias Reimer Larsen fra Danske Spil.
Mest spillet som verdensmester på Oddset:
1. Norge
2. Spanien
3. Frankrig
4. Portugal
5. Holland.
Mest spillet som topscorer:
1. Erling Haaland
2. Harry Kane
3. Kylian Mbappé
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil giver 14 millioner til tre heldige danskere9.8.2026 08:58:44 CEST | Pressemeddelelse
For tre danskere har denne weekend budt på en nyhed af de helt store: De er blevet millionærer på Lotto. Se her, hvor vinderne kommer fra.
Har du spillet Lotto på tanken? Danske Spil mangler et par millionærer3.8.2026 09:10:23 CEST | Pressemeddelelse
Har du en Lotto kupon fra weekenden hængende på køleskabet? Så tjek den lige en ekstra gang – Danske Spil har endnu ikke hørt fra weekendens to million-vindere.
Vinder i Lotto og køber ny campingvogn – men glemmer én ting1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig kvinde fra Midtjylland tøvede ikke med at købe ny luksus, da hun vandt i Lotto. Men nogle gange kan det åbenbart godt gå liiidt for hurtigt.
To danskere vinder milliongevinster i Eurojackpot29.7.2026 09:44:35 CEST | Pressemeddelelse
En helt almindelig tirsdag blev pludselig en del sjovere – i hvert fald hos de to heldige danskere, der tirsdag aften blev millionærer i Eurojackpot. Og det endda uden nogen løb med førstepræmien.
Lotto sender vinder til Thailand - på businessclass28.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dankortet blev lynhurtigt rygende varmt, da en mand fra Taastrup vandt million i Lotto: ” Det har altid været en drøm for mig!”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum