Ingen telefonforbindelse på Læsø
8.6.2026 15:23:18 CEST | Nordjyllands Politi
Forbindelsen er genoprettet til og på Læsø, hvorfor det nu igen er muligt, at bruge nettet. Vi beder derfor alle borgere om, at kontakte de forskellige myndigheder som normalt.
8.6.2026 12:40:23 CEST | Nordjyllands Politi
Grundet kabelbrud på telekabel ifm. gravearbejde er der pt. ingen telefonforbindelse på Læsø. Det påvirker også muligheden for at ringe 112, såfremt man har behov for assistance fra Politi, Brandvæsen eller Ambulance. Derfor skal man søge til Politistationen Byrum Hovedgade 51, Ambulancestationen i Byrum Hovedgade 7 eller Brandstation i Byrum Hovedgade 10, hvis man skal bruge én af de 3 beredskaber. Vi er ved at sende ekstra politipersonale til Læsø, som vil blive placeret i Vesterby og Østerby.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Nordjyllands Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Nordjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Nordjyllands Politi
Politi tilstede ifm. dødsfald7.6.2026 11:07:00 CEST | Myndighedsmeddelelse
På adressen Lundbakvej i Pandrup, er vi fortsat tilstede, hvor en 33 årig mand i morges er afgået ved døden i, hvad der tyder på at være en ulykke i hjemmet. Vi er tilstede og undersøger de nærmere omstændighederen omkring dødsfaldet. De pårørende er underrettet. På nuværende tidspunkt tyder det ikke på, at der sket en forbrydelse og vi har ikke yderligere oplysninger for nuværende. /Vagtchefen
Eftersøgning / savnet dement kvinde i Skagen2.6.2026 09:03:16 CEST | Myndighedsmeddelelse
Kvinden er nu fundet i god behold i Skagen. Vi vil gerne takke for de henvendelser, vi har fået. /Vagtchefen
Politi tilstede i Frederikshavn1.6.2026 13:56:15 CEST | Myndighedsmeddelelse
Eventuelle vidner, som endnu ikke har været i kontakt med politiet, bedes henvende sig på telefon 114.
Bygningsbrand i etageejendom i Hobro centrum.30.5.2026 16:40:01 CEST | Myndighedsmeddelelse
Politi og beredskab arbejder i øjeblikket på adressen Skibsgade 3, 9500 Hobro, hvor der er udbrudt brand i en etageejendom. Borgere i området opfordres til, at lukke vinduer og døre og undgå røgfane. Ligeledes indstiller vi, at man holder sig væk fra området, da der kan være asbest i tagkonstruktionen. Nordjyllands Politi Vagtchefen
Eftersøgte fanger Kragskovhede. Fortsat25.5.2026 16:38:33 CEST | Myndighedsmeddelelse
2/2 De efterlyste fanger er: Said Mahamed Ali Adde på 24 år. Mand, mørk i huden, almindelig af bygning, mellemlangt sorthår 180 cm høj, Skæg. ( Foto 1). Osman Mohamed Abdi Osman på 19 år. Mand, mørk i huden, spinkel af bygning, mellemlangt sort hår, (foto 2). For begge er der intet om beklædning. Nordjyllands Politi understreger desuden, at man kan risikere en straf, hvis man holder en person skjult eller på anden måde hjælper en person, som er på flugt fra politiet.
