Life science boomer i økonomien, men halter i danskernes bevidsthed
8.6.2026 11:29:43 CEST | Lif Lægemiddelindustriforeningen | Pressemeddelelse
Som industri er life science-sektoren afgørende for væksten i dansk økonomi. Alligevel svarer hver anden dansker ifølge en ny undersøgelse, at de ikke, hvad life science dækker over. Et problem, der skal tages alvorligt, mener Lif.

Hver anden dansker svarer, at de ikke ved, hvad life science er. Og det er selv om, sektoren er blandt de vigtigste drivkræfter bag dansk vækst og velstand. Det viser en ny Voxmeter-undersøgelse gennemført for Lif, Lægemiddelindustriforeningen.
Når danskerne bliver bedt om at sætte ord på begrebet, spænder svarene vidt fra “Novo Nordisk” og “lægemidler” til “humbug”, “hippier og krystaller” og “varm luft”.
Det manglende kendskab er vi nødt til at tage alvorligt, siger adm. direktør i Lif, Thomas Senderovitz:
“Vi lever af life science i Danmark. Hvis danskerne ikke forstår sektorens betydning, risikerer vi på længere sigt at miste både talent, investeringer og opbakning til forskning. Det er vigtigt at styrke de industrier, der er med til at betale for dansk velfærd og velstand. Og det starter naturligvis med, at man ved, hvad sektoren dækker over,” siger han.
Ifølge Oliver Schnittka, professor i marketing, branding og forbrugeradfærd ved Syddansk Universitet, er det manglende kendskab til life science-sektoren problematisk.
“Hvis unge ikke kender branchen, bliver de heller ikke tiltrukket af den, selvom den rummer mange af deres fremtidige jobmuligheder,” siger Oliver Schnittka.
Han kalder life science for en stærk økonomisk drivkraft, hvor det er afgørende med politisk opbakning og investering i fremtiden.
“Men det er svært for politikere at investere i noget, som skatteyderne ikke umiddelbart kan se værdien af,” siger han.
Jakob Roland Munch, professor i økonomi ved Københavns Universitet og en del af formandskabet for Det Økonomiske Råd siger, at medicinalbranchen i de senere år har været en væsentlig drivkraft bag eksport, velstand og vækst, hvilket er medvirkende til de opjusteringer af råderummet, vi har set de senere år.
Også når det kommer til produktivitetstilvækst er medicinalbranchen afgørende.
“Siden 2019 har medicinalbranchen stået for næsten hele produktivitetsvæksten," siger Jakob Roland Munch.
Tilbage hos Lif, har man ikke tænkt sig at lade sektoren forsætte sin lidt annonyme tilværelse.
“Vi har en life science-sektor i Danmark, som danskerne kan være virkelig stolte af. Det kan og skal vi blive bedre til både at vise og fortælle om, og det gør vi. Måske vi så skal kalde os noget mere catchy. Det er ikke, det vigtige for mig. Det vigtige er, at få gjort flere opmærksomme på, at vi altså har noget helt specielt i Danmark. Og det skal vi være stolte af,” siger Thomas Senderovitz.
Fakta om undersøgelsen:
Dataindsamlingen er gennemført som en webbaseret
spørgeskemaundersøgelse.
Dataindsamlingen er gennemført i perioden fra den 4. marts 2026 til den 13.
marts 2026.
Målgruppen er personer i alderen 18 år eller derover.
1.005 respondenter har besvaret spørgeskemaet.
Datasættet er vejet efter køn, alder og region i forhold til tal fra Danmarks
Statistik.
1: Hvad forbinder du med life science?
|
Videnskab om livet: |
12,7 % |
|
Naturvidenskab |
2,1 % |
|
Fremtiden |
1,2 % |
|
Sundhed/helbred |
5,8 % |
|
Medicin |
6,6 % |
|
Livserfaring |
2,0 % |
|
Biovidenskab |
8,2 % |
|
Forskning |
4,6 % |
|
Lægevidenskab |
0,9 % |
|
Generel videnskab |
4,2 % |
|
Uddannelse |
0,6 % |
|
Ingenting/intet |
12,3 % |
|
Andet |
8,5 % |
|
Ved ikke |
36,8 % |
|
Total |
100,0 % |
2: Hvad mener du, er den vigtigste effekt, life science-sektoren har for Danmark*
|
Skaber arbejdspladser i Danmark |
12,3 % |
|
Bidrager væsentligt til dansk økonomi |
15,3 % |
|
Udvikler ny medicin og behandlinger |
37,6% |
|
Forbedrer folkesundheden |
25,6 % |
|
Styrker forskning og innovation |
29,6 % |
|
Styrker Danmarks internationale position |
9,4 % |
|
Gør Danmark mindre afhængig af andre lande |
6,8 % |
|
Øger økonomisk eller sundhedsmæssig ulighed |
4,6 % |
|
Koncentrerer markedsmagt hos få store virksomheder |
2,8 % |
|
Medfører, at dyre behandlinger kun kommer få til gode |
2,1 % |
|
Medfører store offentlige udgifter |
2,6 % |
|
Har samlet set begrænset betydning for Danmark |
1,9 % |
|
Andet |
0,2% |
|
Ved ikke |
18,6 % |
|
Total |
100,0% |
*Forud for dette spørgsmål blev deltagerne præsenteret for denne definition af life science: Life science dækker over lægemidler, medicinsk bioteknologi og medicinsk udstyr, herunder sundhedsteknologi, hjælpemidler, velfærdsteknologi, sundhedsapps, AI-løsninger.
3. Mener du, at politikerne fremover bør prioritere investeringer i life science højere, lavere eller på samme niveau som i dag?
|
Højere |
31,8% |
|
Samme niveau |
41,0% |
|
Lavere |
2,8% |
|
Ved ikke |
24,4% |
|
Total |
100,0% |
Kontakter
Marie Grabow WestergaardKommunikationschefLif
Tlf:+45 23 10 57 14mgw@lif.dkMette BoysenNyhedsredaktørLif
Tlf:39150989Tlf:51929488meb@lif.dkLinks
Om Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Mange kræftpatienter skal have særlig tilladelse til at få behandling7.7.2026 13:07:47 CEST | Pressemeddelelse
For 30 procent af nye kræftlægemidler i Danmark kræver det en individuel vurdering for patienterne at få adgang. I en række andre europæiske lande tilbydes de nye behandlinger oftere som standardbehandling. Lif efterlyser et ændret fokus i Medicinrådet.
Lif: Regeringens MFN-taskforce kan få betydning for fremtidens behandlinger i Danmark3.7.2026 08:17:07 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop annonceret sin nye MFN-taskforce, og den bliver et meget vigtigt forum til at håndtere internationale ændringer på lægemiddelområdet og beskytte patienternes adgang til nye og bedre behandlinger, mener Lif.
Lifs direktør indtræder i bestyrelsen for Innovation District Copenhagen29.6.2026 15:24:16 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Senderovitz ser frem til at øge koblingen mellem life science-industrien og Københavns ambitiøse innovationsdistrikt som nyvalgt medlem af bestyrelsen.
Lif: Demens skal behandles som en alvorlig hjernesygdom26.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Demens er ikke en naturlig del af at blive ældre men en alvorlig og dødelig hjernesygdom. Alligevel er indsatsen i dag organiseret tættere på ældreplejen end sundhedsvæsenet, og det er et stort problem, mener Lægemiddelindustriforeningen, Lif, som nu lancerer seks konkrete anbefalinger til indsatsen.
Lif om økonomiaftale: Nødvendigt løft af regionernes økonomi19.6.2026 11:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og Danske Regioner har indgået en økonomiaftale for 2027 med en solid økonomisk ramme, og særligt et fortsat fokus på USA’s ‘Most Favored Nation’- politik for lægemidler vækker tilfredshed i Lægemiddelindustriforeningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum