Ny støjskærm skal give mindre motorvejsstøj ved Grønningen
8.6.2026 12:13:08 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet bygger en 1,2 kilometer lang støjskærm langs Vestmotorvejen ved Grønningen i Slagelse i vestgående retning. Arbejdet betyder i første omgang spærring af tilkørsel 39 Slagelse S mod København fra den 10. til den 12. juni.

Flere beboere ved Grønningen i Slagelse kan se frem til mindre støj fra Vestmotorvejen.
Vejdirektoratet går nu i gang med at bygge en cirka 1,2 kilometer lang og seks meter høj støjskærm langs motorvejen. Området ved Grønningen er blandt de boligområder i Slagelse, der er mest påvirket af trafikstøj fra Vestmotorvejen.
Når støjskærmen står færdig, forventer Vejdirektoratet, at omkring 124 boliger ved Grønningen vil opleve en mærkbar reduktion af trafikstøjen fra motorvejen mellem 3 og 6 dB.
Støjskærmen kan ikke fjerne motorvejsstøjen helt, men den vil forbedre støjforholdene væsentligt for de berørte boligområder.
Arbejdet begynder den 10. juni, hvor der i første omgang skal laves noget forbedrende arbejde til opsætning af vildthegn på den modsatte side af den kommende støjskærm, så vildt og andre dyr ikke kan krydse motorvejen. Herefter går opsætningen af støjskærmen i gang i midten af juni.
Støjskærmen forventes at stå klar i november 2026.

Trafikale konsekvenser
Fra den 10. juni klokken 06.00 til den 12. juni klokken 18.00 vil tilkørsel 39 Slagelse S i retning mod København være spærret, mens der udføres forberedende arbejde for opsætning af vildthegn. Tilkørslen vil blive spærret igen på et senere tidspunkt, når selve vildthegnet skal sættes op.
Trafikanter bliver i perioden ledt via Omfartsvejen (rute 22) til tilkørsel 40a Slagelse V.
Fra den 15. juni til november 2026 vil trafikken i vestgående retning blive reduceret til to smalle spor og 80 km/t forbi vejarbejdet.
Ændringerne er nødvendige af hensyn til sikkerheden for både trafikanter og vejarbejdere, da arbejdet foregår fra nødsporet langs motorvejen. Trafikanter skal især i myldretiden være opmærksomme på, at arbejdet kan give længere rejsetid.
Når støjskærmen skal sættes op hen over Søndre Ringvej, bliver det nødvendigt at spærre midlertidigt for adgangen under motorvejen samt for frakørsel 39 Slagelse S. Nærmere information udsendes på forhånd.
Det er entreprenør DAV Nordic, der udfører arbejdet for Vejdirektoratet.
Læs mere om projektet her: Slagelse, Grønningen | Vejdirektoratet
|
3 milliarder til bekæmpelse af trafikstøj Støjskærmen er en del af Infrastrukturplan 2035, hvor der er afsat 3 milliarder kroner til bekæmpelse af trafikstøj. Derudover er der også afsat midler til yderligere støjreducerende tiltag i flere af Vejdirektoratets større anlægsprojekter, herunder for eksempel udvidelsen af E45-motorvejen. |
Nøgleord
Kontakter
Martin HenriksenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72443245Tlf:61363244mhe2@vd.dkTrine Brandt HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Sporarbejde på Fyn forsinket20.7.2026 15:08:08 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet arbejder ved jernbanen for at forberede, at den nye jernbane over Vestfyn kan kobles til den eksisterende bane. Dog er Vejdirektoratets entreprenør ikke blevet færdig med sporarbejdet som planlagt, og derfor vil der de kommende to aftener også blive arbejdet udenfor normal arbejdstid.
Nordre Ringvej i Viborg totalspærret i 14 dage i august15.7.2026 09:08:57 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet skal udskifte en rørunderføring af Nørremølle Å under Nordre Ringvej ved Viborg. Arbejdet går i gang den 20. juli og vil stå på til slutningen af august. I en periode på 14 dage, fra den 10. – 23. august, vil Nordre Ringvej være totalt spærret for trafik, og trafikanterne skal derfor ud på en længere omkørsel enten via Rødding eller ind igennem Viborg by.
Stormflodssikring ved Guldborgsundtunnelen går i gang14.7.2026 13:05:34 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet går snart i gang med at stormflodssikre Guldborgsundtunnelen. Det betyder, at de eksisterende diger omkring tunnelen bliver forhøjet og forlænget. Det skal sikre og beskytte tunnelen mod fremtidige stormfloder.
Renovering af to broer langs Sydmotorvejen på Lolland14.7.2026 11:32:42 CEST | Nyhed
I slutningen af juli går Vejdirektoratet i gang med at renovere to broer på E47 Sydmotorvejen. Arbejdet forventes afsluttet i februar 2027.
Hadsund Landevej spærres 12 dage i juli13.7.2026 10:18:43 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udskifte en rørunderføring af Landbækken under Hadsund Landevej ved Gistrup. Arbejdet går i gang den 20. juli, og fra den 20. – 31. juli vil Hadsund Landevej være helt spærret for trafik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

