Ny multihal skal øge trivslen for børn på Julemærkehjemmet Hobro
9.6.2026 09:38:02 CEST | Julemærkefonden | Pressemeddelelse
Med en bevilling på 11,5 mio. kr. fra Realdania er Julemærkehjemmet Hobro nu i stand til at realisere en mangeårig drøm om at bygge en multihal. Hallen skal skabe moderne rammer for leg, bevægelse og fællesskab for de børn, der under opholdet, får hjælp til at komme ud af mistrivsel.

Der bliver god plads til både fællesdans, stikbold og badminton, når den nye multihal på Hobro Julemærkehjem bliver opført. Med bevillingen fra den filantropiske forening Realdania er det nu muligt at gå i gang med at realisere projektet.
Fællesskab gennem bevægelse
På Julemærkehjemmene får børn hjælp til at bekæmpe ensomhed, mobning og lavt selvværd. Her er leg og bevægelse et vigtigt element i opholdet. Gennem fælles aktiviteter oplever børnene, at de kan være med i et fællesskab, og nye venskaber opstår.
”Vi har leg og bevægelse på programmet hver dag. Vi ved, at fysisk aktivitet skaber trivsel, glæde og selvværd. Samtidig styrker det børnenes sociale kompetencer og evne til at danne relationer. Børnene bliver simpelthen gladere, når de får mulighed for at udfolde sig. Multihallen kommer til at få stor betydning i vores arbejde for at hjælpe børnene tilbage i trivsel,” siger Maria Hæstrup, forstander på Hobro Julemærkehjem.
Optimale rammer for leg og bevægelse
Den nye multihal erstatter den nuværende gymnastiksal, som har begrænset plads. Multihallen skal skabe et samlet aktivitetsmiljø, hvor fællesskabet er i højsæde, og bidrage til at skabe bevægelsesglæde hos børnene.
"På Julemærkehjemmet Hobro skal de nye rammer ikke bare skabe plads til mere bevægelse – de skal understøtte børnenes trivsel, fællesskaber og tro på egne evner. Og børnene skal ikke blot bruge den nye multihal – de skal også være med til at forme den. Det gør projektet særligt interessant. For når brugerne inddrages aktivt, skabes bedre løsninger og stærkere rammer for fællesskab, bevægelse og trivsel,” siger Laura Kristine Bjerre Munch, projektchef i Realdania.
Stor opbakning
Hos Julemærkefonden, som administrerer de fem Julemærkehjem, er man også meget begejstret for projektet.
”Vi er utrolig taknemmelige for den store støtte fra Realdania. Det har været en drøm for os i mange år at kunne tilbyde børnene tidssvarende faciliteter, hvor de kan udfolde sig. Vi har oplevet stor opbakning til projektet, og nu er vi i stand til at gøre drøm til virkelighed med en hal, som vil højne børnenes livskvalitet,” siger Søren Ravn Jensen, direktør i Julemærkefonden.
Ud over støtten fra Realdania har Aage og Johanne Louis-Hansens Fond skænket 1,5 mio. kr., Knud Højgaards Fond har givet 1 mio. kr., og en privatperson har doneret 3 mio. kr. Desuden er der kommet bidrag fra privatpersoner og fra støttearrangementer i lokalområdet.
Næste skridt i projektet er at udskrive en arkitektkonkurrence og udvælge en vinder i samarbejde med Realdania. Man forventer, at multihallen kan stå klar i 2028.
Fakta om Julemærkehjemmene
Hjælper børn i alderen 7-14 år.
Fokus er at give børnene tro på sig selv og hjælpe dem ind i fællesskaber.
Opholdet er gratis for børnene og deres familier.
Nøgleord
Kontakter
Thomas ElmegårdPresseansvarlig
Tlf:40 41 36 61thomas.elmegard@julemaerket.dkBilleder
JULEMÆRKEHJEMMENE – GIVER BØRN EN NY START
Ingen børn fortjener en hverdag fyldt med mobning, ensomhed og mistrivsel.
Julemærkehjemmene hjælper børn med at finde deres styrker og opbygge deres selvværd. Læs mere: Julemaerket.dk
Følg pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Nye tal: Ensomhed falder markant for børn efter ophold på Julemærkehjem12.5.2026 10:03:09 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange børn med lav trivsel føler sig ensomme. Det viser en ny undersøgelse fra Julemærkehjemmene. Tallene viser dog også, at følelsen forsvinder hos 4 ud af 5 af de børn, der var ensomme ved opholdets start.
Kære mor – derfor gør du mig glad16.4.2026 11:04:32 CEST | Pressemeddelelse
Annemette Voss og Julemærkehjemmene er gået sammen i en ny Mors Dag-kampagne. Her sætter børnene ord på, hvad der gør deres mor uundværlig.
Husk Julemærket – og hjælp børn ud af mistrivsel21.11.2025 10:09:38 CET | Pressemeddelelse
Selv om antallet af julekort daler, er behovet for Julemærket stigende. Hvert solgte mærke bidrager til at hjælpe børn, som bliver mobbet, er ensomme eller mistrives i skolen.
Årets Julemærke giver håb til børnene6.10.2025 15:42:14 CEST | Pressemeddelelse
I dag afslørede H.M. Dronningen årets Julemærke. Et Julemærke, som skal vække håb og glæde. Overskuddet fra salget går som altid til børn på Julemærkehjemmene, hvor de får hjælp i deres kamp mod mistrivsel.
Kendt børnebogsforfatter tegner årets Julemærke8.9.2025 09:44:34 CEST | Pressemeddelelse
Julemærket 2025 bliver helt i børnehøjde. Det er nemlig børnebogsforfatter Emilie Melgaard Jacobsen, som tegner årets mærke, der får temaet ”Julehåb og ønskestjerner”.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


