Tænketanken Hav og WWF planter ålegræs på Sejerø
8.6.2026 10:54:33 CEST | WWF Verdensnaturfonden | Pressemeddelelse
Den 14. juni afholdes Tænketanken Havs årlige ålegræsudplantning i hele landet, og i år er der mulighed for at give havnaturen en hjælpende hånd på Sejerø, hvor WWF Verdensnaturfonden og Syddansk Universitet også deltager med familievenlige aktiviteter.

Når Danmark Planter Ålegræs den 14. juni vender tilbage for tredje år i træk, er det med fokus på at knytte Danmarks børn og familier tættere til havet. Derfor byder dagen på aktiviteter, der gør det sjovt at gå på opdagelse i livet under overfladen.
Det gælder også på Sejerø, hvor Tænketanken Hav, WWF Verdensnaturfonden og forskere fra Syddansk Universitet vil være med til at klargøre ålegræs til udplantning, inviterer til bioblitz og giver børn, familier og andre interesserede mulighed for at blive klogere både på ålegræs og naturen i Sejerøbugten.
”Jeg er rigtig glad for, at vi for tredje år kan invitere alle med, når vi planter ålegræs på tværs af landet. Ålegræsudplantning er en vigtig hjælp til vores kriseramte havmiljø, men det kan ikke stå alene. Der skal mange indsatser til for at bringe vores samlede pres på havet ned. Danmark Planter Ålegræs skal hjælpe med at engagere befolkningen og skabe forståelse for havets krise – og for behovet for at ændre den måde, vi bruger havet på. Jeg håber derfor, at mange møder op til en god, sjov og informativ dag til gavn for havet,” siger adm. direktør i Tænketanken Hav, Liselotte Hohwy Stokholm.
Sejerø Seascape bringer naturen tilbage i bugten
Ålegræs spiller en helt afgørende rolle for livet i havet og fungerer blandt andet som levested for små fisk. Men for knap 100 år siden forsvandt store dele af Danmarks ålegræs på grund af sygdom, og siden har ålegræsset har vanskeligt ved at vende tilbage blandt andet på grund af kvælstofudledning af land.
I Sejerøbugten arbejder WWF Verdensnaturfonden blandt andet sammen med Syddansk Universitet på at undersøge ålegræssets nuværende betingelser og potentiale for udbredelse af ålegræsengene til større dybder som en del af det store og ambitiøse naturgenopretningsprojekt Sejerø Seascape.
Derfor er det også naturligt for WWF Verdensnaturfonden at være med til den nationale ålegræsudplantning på Sejerø, hvor testudplantningerne kan hjælpe med at give en endnu bedre forståelse af ålegræssets udbredelsespotentiale i Sejerøbugten.
”Kendskabet til havnaturen skal ud af dybet og op til overfladen, så vi kan skabe en forbindelse mellem livet over og under vand. Derfor glæder jeg mig over, at vi er en del af Tænketanken Havs ålegræsudplantning på Sejerø, hvor vi netop forener formidling af naturgenopretning med de mange borgere og sommerhusejere, der har den tætteste forbindelse til netop Sejerøbugten,” siger Line Gylling, afdelingschef for Dansk Natur i WWF Verdensnaturfonden.
Ålegræsudplantning på Sejerø finder sted fra 11-14 på stranden ud for Sejerø Ølejr.
Læs mere her: www.taenketankenhav.dk/aalegraes
Om Danmark Planter Ålegræs
Initiativet Danmark Planter Ålegræs drives af Tænketanken Hav i samarbejde med Syddansk Universitet og med støtte fra Nordea-fonden. Danmark Planter Ålegræs er et Citizen Science-projekt, hvor over 60 frivillige teamledere uddannes til at plante og overvåge ålegræs. Data indsamles til SDU’s vurdering af fremtidige storskalaudplantninger.
I år finder ålegræsudplantningen sted ved 28 lokaliteter over hele landet. Se nærmeste lokation på www.taenketankenhav.dk/aalegraes. Dagen byder på aktiviteter for børn og familier, der gør det sjovt at lære om havet og gøre en forskel for havmiljøet.
Kontakter
Kiki LynggaardPresserådgiver
Tlf:+45 41 11 89 96kiki.lynggaard@wwf.dkOm Sejerø Seascape
WWF Verdensnaturfonden arbejder sammen med en række partnere og med støtte på 33 mio. kroner fra fonden ELSP for at bringe naturen tilbage i Sejerøbugten og give livet en ny chance for at blomstre under havoverfladen.
Organisationen arbejder med nogle af Danmarks førende forskere på at styrke Sejerø Bugt som et havområde med høj biodiversitet, der samtidig kan være et forbillede for andre marine naturgenopretningsprojekter i Danmark de kommende år og årtier. Det inkluderer indsatser som ålegræsudplantning, etablering af stenrev, muslingerev og udsætning af en halv million torsk.
WWF Verdensnaturfonden er medlem af Tænketanken Hav.
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Fisk flytter ind i 63 3D-printede rev i Nordhavn2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Livet under overfladen i Nordhavn får nu endnu bedre betingelser. By & Havn og WWF Verdensnaturfonden har nemlig etableret i alt 63 kunstige levesteder for livet i havnen blandt andet med hjælp fra 5. klasses-elever, som har været med til at designe nogle af de 3D-printede rev.
VELUX Gruppen annoncerer sidste skovprojekt i WWF-partnerskab26.8.2026 11:50:35 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt skovprojekt i Madagaskar skal beskytte og bevare 275.000 hektar skov. Det er det fjerde og sidste i VELUX Gruppens portefølje af skovprojekter i Vietnam, Uganda og Madagaskar, der nu alle er under implementering. Porteføljen af projekter udgør kernen i det 20-årige partnerskab mellem VELUX Gruppen og WWF.
Krillfiskeri ved Antarktis stiger 117 procent og truer pingviner, hvaler og sæler20.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Sydhavet og omkring den antarktiske halvø er fiskeriet efter krill eksploderet efter en international fiskeriaftale er udløbet. Det er kritisk for hele fødekæden inklusive truede arter som kejserpingvin, pelssælen og blåhvalen, der lever her. WWF Verdensnaturfonden opfordrer kraftigt landene til at indgå en ny aftale, når denne skal forhandles i oktober.
WWF finder ny programleder i Grønland18.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jane P. Lantz skal stå i spidsen for WWF's arbejde med naturbevarelse, biodiversitet og bæredygtig udvikling i Grønland i samarbejde grønlandske partnere, lokalsamfund og myndigheder.
Flere danskere finder ingen pindsvin under national tælling17.8.2026 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af danskere, der ikke finder pindsvin under den landsdækkende pindsvinetælling, er steget. Det kan skyldes den rekordvarme sommer, mener Dr. Pindsvin og WWF Verdensnaturfonden, der står bag tællingen, som i år er gennemført for fjerde gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum