H.K.H. Prinsesse Benedikte besøger Solgavens 50-års jubilæum i Vejle
8.6.2026 04:00:00 CEST | Dansk Blindesamfund | Pressemeddelelse
Mandag den 8. juni markerer Solgaven i Vejle sit 50-års jubilæum med besøg af H.K.H. Prinsesse Benedikte. Jubilæet fejres sammen med beboere, dagsgæster, medarbejdere og frivillige, som gennem fem årtier har været med til at gøre Solgaven til et særligt hjem for blinde og svagsynede ældre.

Når flaget hejses, og dørene åbnes til jubilæumsfejringen på Solgave Allé i Vejle, bliver det med kongeligt besøg. H.K.H. Prinsesse Benedikte deltager i fejringen af Solgavens 50-års jubilæum og hilser på beboere og gæster ved dagens arrangement.
Solgaven er et specialiseret plejehjem for blinde og svagsynede, opført af Dansk Blindesamfund, og har siden 1976 været med til at skabe trygge rammer, fællesskab og livskvalitet for ældre med synshandicap.
Solgaven er også indrettet med særlige løsninger, der gør hverdagen lettere for mennesker med synshandicap. Blandt andet findes der indendørs ledelinjer, belysning tilpasset svagsynede og en sansehave med duftende og farverige blomster, der kan opleves, selvom synet er begrænset.
”Solgaven i Vejle har i 50 år været et sted, hvor mennesker med synshandicap kan leve et aktivt og værdigt ældreliv i trygge rammer, der er indrettet til deres behov”, siger Diana Stentoft, landsformand i Dansk Blindesamfund.
Solgaven i Vejle er det næstældste Solgavehjem i Danmark og har gennem årene været blandt pionererne inden for specialiserede plejetilbud til mennesker med synshandicap. Her er aktiviteter, socialt samvær og medbestemmelse en naturlig del af hverdagen, hvor både beboere og dagsgæster har mulighed for at være en del af et stærkt fællesskab.
Diana Stentoft glæder sig over, at H.K.H. Prinsesse Benedikte har valgt at deltage i markeringen af jubilæet.
”Vi er meget stolte over, at Prinsesse Benedikte besøger Solgaven på denne særlige dag. Hendes deltagelse er med til at sætte fokus på de ældre blinde og svagsynedes livsvilkår og på betydningen af de fællesskaber, som Solgaven skaber hver eneste dag”, siger Diana Stentoft.
Jubilæumsarrangementet begynder klokken 14.00, hvor Solgavens beboere tager imod Prinsesse Benedikte. Herefter følger reception og taler, inden det officielle program afsluttes. Dagen rundes af med musikalsk underholdning ved Jette Torp.
Pressen er velkommen til at dække jubilæumsarrangementet.
Praktisk information:
Tid: Mandag den 8. juni 2026 kl. 14
Sted: Solgaven i Vejle, Solgave Allé 14, 7100 Vejle
Program:
Kl. 14.00: Velkommen til Solgavens jubilæum. Beboerne hilser på Prinsesse Benedikte ved døren ind til spisestuen. Øvrige gæster hilses velkommen af repræsentanter fra bestyrelsen ved døren ind til aktivitetscentret.
Kl. 14.30: Reception med taler bl.a. fra Dansk Blindesamfund og Solgavens bestyrelse.
Kl. 15.15: Det officielle program afsluttes.
Kl. 15.45: Underholdning ved Jette Torp ”Den sang minder mig om”.
Pressekontakt:
Lasse Marker, politisk chef i Dansk Blindesamfund.
Tlf. 42 75 51 16
E-mail: lma@blind.dk
Om Solgaven
Solgaven i Vejle er et specialiseret plejehjem og aktivitetscenter for blinde og svagsynede ældre. Hjemmet er opført af Dansk Blindesamfund i 1976 og er særligt indrettet til mennesker med synshandicap. Personalet har specialviden om synstab og er uddannet til at yde omsorg for blinde og svagsynede med plejebehov.
Nøgleord
Kontakter
Lasse MarkerPolitisk chef i Dansk Blindesamfund.
Tlf:42 75 51 16lma@blind.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Blindesamfund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Blindesamfund
Bekymring for om valgsteder følger reglerne23.3.2026 12:59:54 CET | Pressemeddelelse
Dansk Blindesamfund er bekymret for, om alle valgsteder følger reglerne, der skal sikre, at blinde og svagsynede kan stemme i fortrolighed, når vi skal til stemmeurerne i morgen.
Valgplakater uddeler bøllebank til blinde10.3.2026 15:44:34 CET | Pressemeddelelse
Mange valgplakater hænger lavere end de påkrævede 2,3 meter over fortorvet. Blinde og svagsynede risikerer derfor at støde ind i valgplakater.
Årets vigtigste julemarked vender tilbage på Fuglsangcentret: Julehygge, unika håndværk og stærkt fællesskab26.11.2025 09:23:48 CET | Pressemeddelelse
Når Fuglsangcentret i Fredericia den 6. og 7. december igen slår dørene op til Årets Vigtigste Julemarked, bliver det med alt det, der sidste år gjorde arrangementet til en stor succes. Næsten 1.000 mennesker fra hele Sydøstjylland lagde vejen forbi i 2024 – og i år er der lagt op til mindst lige så stor succes med alt, der hører et julemarked til.
3000 blå bagagetags i det offentlige rum: Dansk Blindesamfund markerer international mærkedag med kærlig hilsen til seende8.10.2025 11:18:07 CEST | Pressemeddelelse
Hold øje med de blå bagagetags, der muligvis dukker op på din cykel, det cafébord, du sidder ved, eller et stativ på gaden den 15. oktober. Det skyldes nemlig Dansk Blindesamfunds markering af Den hvide stoks dag med et kærligt opråb til alle danskere om ikke at være blinde for de blindes livsvigtige hjælpemidler til et selvstændigt og sikkert liv. Nemlig ledelinjer.
24 synshandicappede får legater til mere bevægelse og livsglæde13.5.2025 09:45:50 CEST | Pressemeddelelse
Synshandicappedes Motionsfond uddeler i år 123.000 kroner fordelt på 24 legater, der blandt andet går til løbebånd, tandemcykler, vandretur og svømmeundervisning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum