Tak for i år: NorthSide ser tilbage på en vellykket festival
7.6.2026 08:00:00 CEST | Northside | Pressemeddelelse
Den store opbakning fra publikum giver festivalen mulighed for at investere yderligere i musikprogrammet frem mod 2027.

Højtalerne er slukket, de sidste scener er ved at blive pakket ned, og endnu et år på NorthSide er blevet til minder. Festivalen ser tilbage på en yderst vellykket udgave med stor opbakning fra publikum og det bedste billetsalg i flere år.
For festivalchef Brian Nielsen er der især én ting, der står tilbage efter årets festival:
”Først og fremmest vil vi gerne sige tak. Tak til alle gæster, frivillige, artister, medarbejdere og samarbejdspartnere, som har været med til at skabe NorthSide 2026. Den opbakning og energi, vi har mødt gennem hele festivalen, betyder utrolig meget for os.”
Den positive modtagelse og den store interesse for festivalen giver samtidig NorthSide mulighed for at investere yderligere i det, der er festivalens kerne: musikken.
Udviklet sammen med publikum
Hvert år indsamler NorthSide ønsker og input fra publikum om både etablerede navne og nye talenter. De ønsker spiller en vigtig rolle i det løbende arbejde med at sammensætte festivalens program.
Målet er at skabe et musikprogram, der både samler publikum om store fælles oplevelser, præsenterer aktuelle internationale og danske navne og giver plads til nye musikalske opdagelser.
”Det er fedt, at folk interesserer sig så meget for programmet og diskuterer det. Det viser, hvor meget musikken betyder for vores gæster, og den dialog er vigtig for os. Samtidig ser vi det som en vigtig opgave at præsentere nye kunstnere og skabe oplevelser, som publikum måske ikke vidste, de gik og manglede,” siger Brian Nielsen.
Altid i bevægelse – aldrig helt i mål
Selvom musikken er festivalens kerne, handler udviklingen af NorthSide også om oplevelsen på pladsen. I år blev bl.a. Sideshow præsenteret i en ny form, som blev taget rigtig godt imod af publikum allerede fra festivalens første dag.
”Vi kommer også fremover til at investere i og udvikle festivalen på andre områder end musikken. Sideshow er et godt eksempel på, hvordan vi hele tiden arbejder med at forny oplevelsen på pladsen og skabe nye rammer for vores gæster,” siger Brian Nielsen.
Billetsalget til 2027 er åbnet
Mens minderne fra årets festival stadig er friske, er blikket allerede rettet mod næste sommer. NorthSide 2027 finder sted den 10.-12. juni 2027, og billetsalget er nu åbnet.
Gæster, der køber billet inden for de næste 72 timer, kan spare op til 700 kroner på en partoutbillet med festivalens Early Bird-tilbud.
Early Bird-billetterne er i salg frem til onsdag kl. 12.00.
Følg pressemeddelelser fra Northside
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Northside
The Strokes spiller på NorthSide 20277.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus får besøg af et af verdens mest indflydelsesrige rockbands, når The Strokes indtager Eskelunden lørdag på NorthSide 2027. Bandet, der lige har udgivet deres syvende album, er et af de absolut mest ønskede navne på festivalen.
Turnstile, Omah Lay, Mille, AKRIILA og Von Quar klar til NorthSide 202730.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem stærke artister fra hver deres hjørne af det internationale og danske musiklandskab udgør de første navne til NorthSide 2027. Med hardcore-fænomenet Turnstile og den nigerianske stjerne Omah Lay i spidsen er der både kompromisløs energi, global pop og musikalsk nytænkning på programmet. Hertil kommer den unge danske popkomet Mille, den chilenske genreeksperimentator AKRIILA og det energiske danske liveband Von Quar.
SOFIA ISELLA erstatter Sienna Spiro på NS2621.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den amerikanske altpop-komet SOFIA ISELLA melder nu klar til NorthSide 2026 i stedet for britiske Sienna Spiro, som har måttet aflyse grundet logistiske udfordringer på sin kommende tour. SOFIA ISELLA overtager spilletiden lørdag kl. 17.45 på Nova-scenen.
Presseakkrediteringen til NorthSide 2026 er åben!11.3.2026 10:51:24 CET | Presseinvitation
Nu kan du søge om at dække NorthSide 2026 som presse. Ansøg om akkredittering inden d. 8. april.
Superstjerne-DJ’en Peggy Gou og fem andre navne fuldender NorthSide-plakaten25.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Programmet til NorthSide 2026 er nu fuldendt - blandt andet med to af verdens bedste kvindelige DJs i form af Peggy Gou og Charlotte de Witte. Offentliggørelsen, som også indeholder de norske indie-legender Kings of Convenience, spænder fra en global, elektronisk superstjerne over skandinavisk indie-følsomhed, kompromisløs dansk pop, mørk post-punk og til en ny bølge i dansk hiphop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum