Vejdirektoratet

Tusindvis af danskere fejrede ny bro med kronprinsen

6.6.2026 17:45:33 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Del

Flere tusinde besøgende lagde vejen forbi Vejdirektoratets brofest ved Dronning Margrethe II’s Bro. H.K.H. Kronprins Christian deltog også i fejringen af den nye bro.

H.K.H. Kronprins Christian fejrede åbningen sammen med borgmester Simon Hansen fra Guldborgsund Kommune og borgmester Michael Seiding Larsen fra Vordingborg Kommune. Foto: Vejdirektoratet
H.K.H. Kronprins Christian fejrede åbningen sammen med borgmester Simon Hansen fra Guldborgsund Kommune og borgmester Michael Seiding Larsen fra Vordingborg Kommune. Foto: Vejdirektoratet

Lørdag den 6. juni afholdt Vejdirektoratet en stor brofest for at fejre den nye bro over Storstrømmen, Dronning Margrethe II’s Bro. Broen åbnede for biltrafik allerede den 23. marts i år, men den store fejring blev af hensyn til temperaturen flyttet til sommeren.

Allerede klokken 8 om morgenen startede fejringen med et cykelløb arrangeret af Vordingborg Motions Cykelklub. Herefter blev Dronning Margrethe II’s Bro åbnet for alle, der gerne ville ud at gå på broen, som i dagens anledning var spærret for trafik.

Den mulighed var der mange, der havde benyttet sig af, og flere tusinde besøgende deltog i fejringen.

Kronprinsen lukkede gammel bro

Oprindeligt var det planlagt, at H.M. Dronning Margrethe II skulle deltage i fejringen af broen, som er opkaldt efter hende. Men da hun var nødt til at melde afbud, blev det i stedet H.K.H. Kronprins Christian, der deltog i fejringen.

Omkring klokken 12.45 tog kronprinsen den allersidste tur over den gamle Storstrømsbro. Det var kronprinsens tipoldefar, Kong Christian X, der i 1937 åbnede broen, og kronprinsens bil fik i dagens anledning følgeskab af én af de veteranbiler, der også kørte med, da den gamle bro blev åbnet.

Kronprins Christian fortsatte efterfølgende til festpladsen på Masnedø, hvor han blev modtaget af by-, land- og transportminister Signe Munk og Vejdirektoratets direktør Jens Holmboe. Herefter var der taler og musik, inden kronprinsen kørte ud på den nye bro og stoppede ved pylonen, som er blevet udsmykket med broens navn, Dronning Margrethe II’s Bro.

Motionsløb på broen søndag

Søndag den 7. juni vil Dronning Margrethe II’s Bro også være spærret, da der som en del af fejringen bliver afholdt et motionsløb arrangeret af Vordingborg Kommune og Guldborgssund Kommune i samarbejde med DGI Storstrømmen.

Hent pressebilleder fra brofesten

Se alle pressebilleder her. Billederne skal krediteres Vejdirektoratet

Nøgleord

Kontakter

Billeder

H.K.H. Kronprins Christian modtog den første skitsetegning af Dronning Margrethe II's Bro på vegne af hans farmor H.M. Dronning Margrethe II. Foto: Vejdirektoratet
H.K.H. Kronprins Christian modtog den første skitsetegning af Dronning Margrethe II's Bro på vegne af hans farmor H.M. Dronning Margrethe II. Foto: Vejdirektoratet
Download
H.K.H. Kronprins Christian kørte som den allersidste over den gamle Stortrømsbro, der nu er lukket for biltrafik. Foto: Vejdirektoratet
H.K.H. Kronprins Christian kørte som den allersidste over den gamle Stortrømsbro, der nu er lukket for biltrafik. Foto: Vejdirektoratet
Download

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye