Flemming takker af efter 47 år i den finansielle sektor
8.6.2026 06:51:00 CEST | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse
Efter næsten fem årtier i den finansielle sektor går Flemming Lunde nu på pension fra Andelskassen i Svendborg. Han kan se tilbage på en lang og alsidig karriere præget af engagement, faglighed og et særligt blik for nære relationer.

Flemming har været en del af Andelskassen siden 1997 og har gennem årene haft en række forskellige roller fra rådgiver til leder i blandt andet Andelskassen i Gislev, Stenstrup, Kværndrup, Ringe og senest Andelskassen i Svendborg. I alle årene har han været en del af en branche i rivende udvikling, fra tiden med håndskrevne bankbøger til en digital hverdag med netbank, mobilbank og kunstig intelligens.
Tidligt i sin tid i Gislev Andelskasse blev han kastet ud i nye udfordringer, da muligheden for at blive direktør opstod efter blot et par år.
”Jeg havde egentlig ikke set mig selv som direktør, men livet byder nogle gange på nogle oplevelser, man ikke forventer. Så da jeg fik muligheden, sagde jeg ja, og det blev starten på en fantastisk og lærerig periode. Det har været både sjovt, til tider hårdt og ikke mindst spændende,” fortæller Flemming.
Gode relationer skaber værdi
Flemming har været en del af udviklingen i Andelskassen gennem både forandringer og tilpasninger og har med sit rolige gemyt, store overblik og solide erfaring været med til at finde løsninger, der har givet værdi for kunderne.
”Nogle kunder har fulgt mig i flere årtier, og det er jeg meget taknemmelig og ydmyg over. Jeg kan se tilbage på mange gode samtaler, hvor vi sammen har fundet løsninger, der har skabt tryghed og tillid,” siger Flemming.
At opbygge gode og langvarige relationer til kunderne har altid været vigtigt for Flemming. Han fremhæver samtidig det stærke fællesskab i Andelskassen. Her har han arbejdet med engagerede kolleger og været en del af et miljø, hvor tillid, åbenhed og nærvær har været i centrum.
"Jeg har været rigtig glad for at være en del af et sted, hvor relationer vægtes højt – både til kunderne og internt. Når man har haft de samme kunder gennem mange år og samtidig været en del af et stærkt kollegafællesskab, så bliver det mere end bare et arbejde,” siger Flemming.
En værdsat kollega
I Andelskassen i Svendborg har Flemming været en værdsat kollega, der har bidraget til fællesskabet og delt sin viden og erfaring med andre.
"Flemming har med sit nærvær, sin store faglighed og erfaring været en vigtig del af teamet i Svendborg. Han er ikke blot en dygtig rådgiver, men også en person som har formået at skabe tillidsfulde og langvarige relationer med kunderne. Hans engagement og evne til at sætte sig ind i kundernes situation og finde løsninger dér, hvor de er i livet, har gjort en stor forskel," siger Jens Madsen, centerdirektør i Andelskassen i Svendborg.
Ved siden af arbejdet har Flemming altid været dybt engageret i sit lokalområde omkring Falsled, hvor han lægger mange frivillige timer i foreningslivet. Privat bor han med sin hustru Gitte, og de har sammen en voksen søn, en svigerdatter og et barnebarn.
Andelskassen i Svendborg inviterer kunder, kolleger, samarbejdspartnere, venner og familie til afskedsreception torsdag den 25. juni kl. 15. Her bliver der lejlighed til at sige farvel og ønske Flemming god vind fremover.
Faktaboks, Flemming Lunde
1979 - 1991 Sydfyns Diskontobank
1991 – 1997 Hafnia/Codan – uddannelse til exam. assurandør
1997 - 2026 Andelskassen
Herrested 1997-2000 Rådgiver
Gislev 2001-2007 Direktør /2006 sammenlægning af 3 AK til AK Fyn
Stenstrup 2007-2011 Souschef AKF og filialdirektør Stenstrup
Kværndrup 2011-2015 Filialdirektør Kværndrup
Ringe 2015-2018 Souschef Ringe
Ringe 2019-2020 Filialdirektør Ringe
Svendborg 2020-2026 Rådgiver
Nøgleord
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkBilleder

Om Andelskassen
Andelskassen er en bank med hovedsæde i Aarhus og to formuecentre, et landbrugscenter og 23 rådgivningscentre rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at gode relationer skaber værdi. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker, og vi insisterer på den tætte, personlige kontakt med vores kunder. Det er sådan, vi finder løsninger, der passer til den enkelte kundes livssituation – og som skaber værdi. Både nu og i fremtiden.

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Andelskassen i Viborg styrker rådgiverholdet: ”Kunderne skal føle sig set”8.9.2026 10:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Viborg styrker holdet med Torben Sigh og Mathias Markvard Hansen. Torben er nyansat i Andelskassen, mens Mathias skifter fra Andelskassen i Hobro. Fælles for dem er ønsket om at skabe stærke relationer og rådgivning, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.
Danske Andelskassers Bank ser positive resultater af strategien i første halvår 202627.8.2026 08:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Historisk høj aktivitet blandt kunderne og et stigende forretningsomfang kendetegner første halvår 2026 i Danske Andelskassers Bank. Udviklingen viser samtidig de første konkrete resultater af bankens strategiske indsatser.
Ny rådgiver i Andelskassen i Hobro: Maja vender tilbage til det, der betyder mest20.8.2026 07:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Maja Rauff Frank er startet som ny kunderådgiver i Andelskassen i Hobro. Efter mere end 10 år i pensionsverdenen vender hun nu tilbage til den brede kunderådgivning med fokus på relationer, nærvær og muligheden for at gøre en forskel i menneskers hverdag.
”Vi vil kende hele mennesket – ikke kun økonomien”1.6.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan beskriver Anne Bruun og Mette Myllerup Mikkelsen deres tilgang til rådgivning. Som nye kunderådgivere i Andelskassen Sundhed har de fokus på privatkunderne bag sundhedsklinikkerne og arbejder helhedsorienteret med samspillet mellem privatøkonomi, familieliv og virksomhed.
Ny privatkundechef: ”Det handler om relationer og tillid”28.5.2026 06:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Med mange års erfaring fra både rådgivning og ledelse bringer Anders Graver Pedersen et tydeligt fokus på relationer, tilgængelighed og udvikling med sig til Andelskassen i Randers, hvor han er startet som privatkundechef.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum