Vejdirektoratet

Ny støjskærm skal give mindre motorvejsstøj i Ringe

4.6.2026 10:45:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Del

Vejdirektoratet bygger en knap en kilometer lang og syv meter høj støjskærm langs Svendborgmotorvejen i Ringe på Midtfyn i sydgående retning. Arbejdet starter mandag den 8. juni, hvor hastigheden på motorvejen bliver sat ned til 80 km/t.

Støjskærmen bliver sat op langs Svendborgmotorvejen, så den dæmper støjen for boligområderne i den vestlige del af Ringe. Kort: Vejdirektoratet.
Støjskærmen bliver sat op langs Svendborgmotorvejen, så den dæmper støjen for boligområderne i den vestlige del af Ringe. Kort: Vejdirektoratet.

Flere beboere i Ringe kan se frem til mindre støj fra Svendborgmotorvejen.  

Vejdirektoratet går nu i gang med at bygge en 880 meter lang og syv meter høj støjskærm langs motorvejen. Området omkring den vestlige del af byen er blandt de boligområder i Ringe, der er mest påvirket af trafikstøj fra Svendborgmotorvejen,  

Når støjskærmen står færdig, forventer Vejdirektoratet, at omkring 164 boliger vil opleve en mærkbar reduktion af trafikstøjen fra motorvejen mellem 3 og 6 dB. 

Støjskærmen kan ikke fjerne motorvejsstøjen helt, men den vil forbedre støjforholdene for de berørte boligområder. 

Arbejdet med at opsætte støjskærmen begynder den 8. juni, og Vejdirektoratet forventer, at støjskærmen står klar i november 2026.

Støjskærmen bliver udsmykket med trælameller. Foto: Vejdirektoratet

Trafikale konsekvenser 

Fra den 8. juni og frem til november 2026 vil trafikken i sydgående retning på Svendborgmotorvejen blive reduceret til to smalle spor og 80 km/t forbi vejarbejdet.  

Strækningen med vejarbejde vil strække sig over cirka en kilometer frem til frakørsel 13 Ringe C i sydgående retning. 

Ændringerne er nødvendige af hensyn til sikkerheden for både trafikanter og vejarbejdere, da arbejdet foregår fra nødsporet langs motorvejen. Trafikanter skal især i myldretiden være opmærksomme på, at arbejdet kan give længere rejsetid. 

Det er entreprenør Arkil A/S, der udfører arbejdet for Vejdirektoratet. 

Læs mere om projektet her: Midtfyn, Ringe | Vejdirektoratet 

3 milliarder til bekæmpelse af trafikstøj

Støjskærmen er en del af Infrastrukturplan 2025, hvor der er afsat 3 milliarder kroner til bekæmpelse af trafikstøj.

Derudover er der også afsat midler til yderligere støjreducerende tiltag i flere af Vejdirektoratets større anlægsprojekter, herunder for eksempel udvidelsen af E45-motorvejen. 

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye