Vildt sommervejr ramte boligejerne: Nu truer kraftige regnskyl
7.6.2026 06:30:00 CEST | If Forsikring | Pressemeddelelse
De typiske skybrudsskader, som Ifs kunder blandt andet bliver ramt af, er vand i kælderen, vandskader gennem utæt tag samt kloakvand op gennem toiletter, lyder det fra If.

Byger i den forgangne uge kan være en forsmag på vejret den kommende tid, advarer If, Nordens største forsikringsselskab.
Skybrudssæsonen er i gang, og Ifs erfaringer viser, at de intense regnskyl kan ramme landets boligejere hårdt.
"Vi kan stå over for en sommer, som bliver lige så voldsom som den seneste. Vi opfordrer derfor landets boligejere til at forberede sig, før det første skybrud rammer,” siger Helene Ibsen, boligchef i If.
Der er tale om skybrud, når der falder over 15 mm regn på en halv time. Tal fra If viser, at mere end seks ud af ti skybrudsskader rammer i skybrudssæsonen, som typisk løber fra maj til september. Langt de fleste af skaderne relateret til skybrud sker i juni, juli og august.
Våd sommer
Danskerne mærkede for alvor konsekvenserne af det våde vejr i sommeren 2025.
Juli skilte sig særligt ud med 13 skybrudsdøgn – det højeste antal siden DMI begyndte at registrere skybrud i 2011. Flere steder blev der samtidig målt over 100 millimeter regn på blot ét døgn. Skybruddene førte til 1.837 skader blandt Ifs danske kunder i juni, juli og august, hvilket er det højeste antal siden 2021.
"Selvom kunder med en husforsikring i If er dækket ved skybrud, er det stadig en god idé at forberede sig. Skaderne kan tage lang tid at reparere, og genhusning kan blive nødvendig, hvilket kan være til stort besvær for den enkelte. Boligejere risikerer samtidig at miste uerstattelige værdier,” siger Helene Ibsen.
If hjalp især boligejere på Sjælland og øerne under sidste sommers våde vejr. Sjælland og øerne tegnede sig for knap 42 pct. af skybrudsskaderne, mens Sønderjylland og hovedstaden noterede sig for henholdsvis ca. 20 og 15 pct. af skaderne relateret til skybrud.
Boligejerne bliver typisk ramt af vand i kælderen, gennem utæt tag, op gennem toiletter og gennem åbne vinduer og døre. Tilstoppede tagrender og brønde kan også føre til indtrængende vand.
Efterlyser handling
En måling foretaget af If viser, at 36 pct. af danskerne ikke har klimasikret boligen. 11 pct. svarer, at de ikke ved, om de har gjort det.
”Mange danskere har endnu ikke sikret boligen mod store mængder regn, og det gør dem sårbare ved et eventuelt skybrud. Heldigvis kan boligejere i mange tilfælde forhindre de værste skader med en hurtig gennemgang af deres hus, før et skybrud rammer,” siger Helene Ibsen.
Gode råd til boligejere i skybrudssæsonen
-
Klods dine ting i kælderen op, og fjern gulvtæpper, så de ikke bliver ødelagt ved selv mindre oversvømmelser.
-
Husk at lukke døre og vinduer, og tjek taget for utætheder.
-
Tjek og rens afløb og tagrender for blade og andet, der kan hindre vandet i at løbe frit.
-
Luk ventilationshuller i ydervæggene, mens skybruddet står på.
-
Sørg for at være hjemme eller allier dig med en nabo eller et familiemedlem, som kan holde øje med huset, mens skybruddet står på.
Nøgleord
Kontakter
Søren Martin OlsenPressechef
Tlf:25456575soren.martin.olsen@if.dkJonas IngvardsenPresserådgiver
Tlf:40941601jonas.mark.ingvardsen@if.dkBilleder

If – Nordens største forsikringsselskab
If er Nordens største forsikringsselskab med omkring 4,6 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.

Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
If advarer om stor risiko nu: "De er iskolde"6.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cykeltyvene er risikovillige, og det stiller krav til, hvordan cykelejerne sikrer deres cykler, lyder det fra forsikringsselskabet If.
”Usædvanligt”: Tør sommer gav laveste antal skybrudsskader i ti år3.9.2026 07:48:58 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere somre med mange skybrudsskader har Ifs kunder oplevet det laveste antal skader relateret til skybrud i ti år denne sommer. Trods udsving i vejret skal boligejere stadig forberede sig på vådere og vildere vejr i fremtiden, lyder det fra If.
If advarer efter flere dage med vådt vejr: Nyt skybrud kan føre til omfattende skader30.8.2026 18:06:38 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens sidste dag kan byde på skybrud. Det øger risikoen for lokale oversvømmelser efter flere dage med store mængder nedbør, vurderer forsikringsselskabet If.
Hver fjerde dansker har overvejet at skifte job på grund af stress23.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien kan have fået danskere til at reflektere over arbejdslivet. If opfordrer derfor ledere til at sætte ekstra fokus på mental sundhed på arbejdspladsen netop nu.
Andet kvartal: If oplever stigende fokus på medarbejdersundhed blandt erhvervskunder12.8.2026 07:39:52 CEST | Pressemeddelelse
Sampo Group, som ejer If, leverer endnu et stærkt kvartalsresultat i både privat- og erhvervsforretningen. Personforsikringer skiller sig endnu en gang ud som det hurtigst voksende forretningsområde i If. Forklaringen skal blandt andet findes i, at virksomheder i stigende grad prioriterer medarbejderes sundhed, fremgår det af ’If hjælper meget’-rapporten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum