Aalborg Kongres & Kultur Center

Aalborg får The MICHELIN Guide Culinary Showcase

4.6.2026 10:30:00 CEST | Aalborg Kongres & Kultur Center | Pressemeddelelse

Del

Toppen af Danmark har netop offentliggjort, at der vil være flere arrangementer i partnerskab med The MICHELIN Guide under Skagen Food Festival i april 2027. Nu kan Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) og Restaurant Podium løfte sløret for, at festivalens Grand Opening foregår i AKKC 15. april med The MICHELIN Guide Culinary Showcase.

To glade direktører, der fejrer offentliggørelsen af The Michelin Guide Culinary Showcase i Aalborg. Michel Lycoops, restaurantdirektør i Podium, og Nicolaj Holm, direktør i AKKC
To glade direktører, der fejrer offentliggørelsen af The Michelin Guide Culinary Showcase i Aalborg. Michel Lycoops, restaurantdirektør i Podium, og Nicolaj Holm, direktør i AKKC AKKC

Ovenpå mandagens gode nyheder om nye Michelin-stjerner til restauranter i både Skagen og Aalborg, har Toppen af Danmark netop offentliggjort den helt nye Skagen Food Festival, der helt ekstraordinært vil indeholde arrangementer i partnerskab med The MICHELIN Guide. Toppen af Danmark har samtidig meldt ud, at de har indgået et stærkt samarbejde med AKKC og Restaurant Podium, og allerede nu kan de tre parter afsløre, hvad samarbejdet mere konkret bliver skudt i gang med – og det er ikke småting!

Skagen Food Festivals Grand Opening kommer nemlig til at foregå i AKKC’s Europahallen torsdag 15. april kl. 18 med en The MICHELIN Guide Culinary Showcase udviklet og produceret af The MICHELIN Guide. Her vil to kokke udvalgt af The MICHELIN Guide gæste arrangementet og præsentere deres kulinariske færdigheder gennem live cooking showcase og smagsoplevelser. Gæsterne kan se frem til gastronomi og madoplevelser i høj international kvalitet. Der vil kun være plads til 300 gæster til det eksklusive showcase-arrangement, og det forventes, at der vil være gæster fra både ind- og udland, som vil købe billetter.

  • Det er en ret særlig uge. Først med Michelin-stjerner til både Okê i Skagen og Bach & Nurup i Aalborg, og nu med en festival, der binder hele Nordjylland sammen på fineste vis. Det hele går på en eller anden måde op i en højere enhed med en Grand Opening af Skagen Food Festival i Aalborg, netop med The MICHELIN Guide som partner, siger Nicolaj Holm, direktør i AKKC.

The Michelin Guide Culinary Showcase er et nyt koncept fra Michelins side, og der er enorm stolthed over at være de første til at præsentere det i Nordeuropa. Den officielle Grand Opening i AKKC’s Europahallen sker i et samarbejde mellem Toppen af Danmark, Restaurant Podium og AKKC med The MICHELIN Guide som partner.

  • Jeg blev selv udlært på Ruths Hotel, så jeg fulgte selvfølgelig med i mandags til Michelin-uddelingen med stor spænding, og det var helt særligt at se, hvordan Aalborg, Skagen og Nordjylland som helhed blev fremhævet. Som restaurantdirektør må jeg også sige, at et event med The MICHELIN Guide jo er helt i særklasse. Det er enhver koks drøm, og selvfølgelig også min, siger Michel Lycoops, restaurantdirektør i Podium.

En The MICHELIN Guide Culinary Showcase
Det officielle billetsalg til Grand Opening – The MICHELIN Guide Culinary Showcase i AKKC begynder mandag 6. juli kl. 10. Det er allerede nu muligt at skrive sig op til presale på akkc.dk, og på den måde forsøge at være blandt de heldige, der kan sikre sig nogle af de kun 300 billetter. Billetprisen til den eksklusive Grand Opening er 6500 kr.

Den festlige nyhed med Skagen Food Festival Grand Opening – The MICHELIN Guide Culinary Showcase i AKKC bliver fejret ved, at AKKC og Aalborgtårnet bliver iklædt rødt lys den kommende uge.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

AKKC og Podium fejrer offentliggørelsen af Grand Opening i Europahallen. Her en del af det hold, der skal arbejde med det eksklusive event i AKKC.
AKKC og Podium fejrer offentliggørelsen af Grand Opening i Europahallen. Her en del af det hold, der skal arbejde med det eksklusive event i AKKC.
AKKC
Download
AKKC og Podium fejrer offentliggørelsen af Grand Opening i Europahallen. Her en del af det hold, der skal arbejde med det eksklusive Michelin-event i AKKC.
AKKC og Podium fejrer offentliggørelsen af Grand Opening i Europahallen. Her en del af det hold, der skal arbejde med det eksklusive Michelin-event i AKKC.
AKKC
Download
Aalborg Kongres & Kultur Center
Aalborg Kongres & Kultur Center
AKKC
Download
AKKC
Download
To glade direktører, der fejrer offentliggørelsen af The Michelin Guide Culinary Showcase i Aalborg. Michel Lycoops, restaurantdirektør i Podium, og Nicolaj Holm, direktør i AKKC
To glade direktører, der fejrer offentliggørelsen af The Michelin Guide Culinary Showcase i Aalborg. Michel Lycoops, restaurantdirektør i Podium, og Nicolaj Holm, direktør i AKKC
AKKC
Download

Aalborg Kongres & Kultur Center

Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye