Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Det Konservative Folkeparti: De udskældte el-delebilspladser tager en timeout

4.6.2026 07:20:00 CEST | Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse

Del

Københavns Borgerrepræsentation har lavet en ny aftale om parkering i København. En af hovedpunkterne er et opgør med de 1000 eldelebilsparkeringspladser, som lige nu står tomme i største delen af tiden. De kommunale parkeringspladser i København skal være frit tilgængelige for alle, lyder det fra Konservatives gruppeformand i Borgerrepræsentationen, Morten Melchiors. 

Eldelebilspladser i København. Foto: Morten Melchiors
Eldelebilspladser i København. Foto: Morten Melchiors

El-delebilsparkeringspladser nedlægges

I flere år har københavnerne forgæves kørt rundt i mangel på parkeringspladser og set på byens mange tomme el- delebilsparkeringspladser, der hvor der tidligere stod en almindelig parkeringsplads. El-delebilsparkeringspladserne er dedikeret parkeringspladser til el-delebiler, som fx Green Mobility.

Men en ny rapport fra Københavns Kommune viser, at netop parkeringspladserne til el-delebilerne står tomme 78 procent af tiden. 14 procent af tiden holder der tilmed en ulovligt parkeret bil på pladsen, mens det kun er 8 procent af tiden, at der holder en el-delebil.

Vi har i en årrække haft tomme el-delebilspladser oprette til et behov, som ikke er der. Med ordningen får vi nu givet nogle af de tomme parkeringspladserne tilbage til københavnerne og tilbage i cirkulation til de mange bilister, som hver dag har behov for dem. Vores udgangspunkt er simpelt: det skal være lettere at være københavner, ikke sværere. Nedlæggelsen af el-delebilspladserne er et første skridt mod at genoprette balancen i Københavns trafikpolitik.” siger gruppeformand for Det Konservative Folkeparti, Morten Melchiors.

Aftalen konkret

Parterne er enige om, at en del af el-delebilspladserne frigøres til almindelig parkering i en periode frem til 2030. Helt konkret nedlægges 1/3 af lokationerne (ca. 320 pladser) ved hjælp af en poseordning. 

Parterne er enige om hvert halve år at evaluere brugen af el-delebilspladserne på baggrund af data fra sensorer, samt dialog med brugere af el-delebilspladserne og el-delebilsoperatørerne og på baggrund heraf se på behovet for posning.

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget og forligskredsen vil løbende blive orienteret om anvendelsen samt posningen af el-delebilsparkeringspladserne.

De resterende 37 af 1.000 el-delebilspladser kan etableres ved trafikale knudepunkter, hvis Klima-, Teknik- og Miljøforvaltningen oplever en efterspørgsel på dem.

Kontakter

Vedhæftede filer

Links

Følg pressemeddelelser fra Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Københavns nye budget - dyrere at være københavner og børnene betaler prisen3.9.2026 10:05:00 CEST | Pressemeddelelse

Det er svært at få øje på, hvor børnene er blevet prioriteret i årets budget. Københavnerne skal betale mere for at bruge deres bil, forældre skal betale mere for daginstitutionerne, mens løftet om bedre normeringer og ordentlige skoletoiletter bliver skubbet længere ud i fremtiden. Det er prisen for årets budgetforlig. Til gengæld bliver det 120 mio. kr. dyrere at parkere i København og skattelettelserne er aflyst

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye