ITD til nyudnævnt transportminister: Godstransporten skal højere op på den politiske dagsorden
3.6.2026 16:33:12 CEST | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
International Transport Danmark (ITD) ønsker Signe Munk tillykke med udnævnelsen som transportminister og minister for land og by. Nu skal regeringsgrundlagets løfter om bedre erhvervsvilkår omsættes til konkrete løsninger for vognmændene.

ITD ser frem til et konstruktivt samarbejde med Signe Munk, der som ny minister får ansvar for både transportområdet og ressortområdet land og by. Det udtaler administrerende direktør Stefan K. Schou, der fremhæver godstransport som en afgørende faktor i at sikre forsyningssikkerheden og sammenhængskraften i hele landet.
Samtidig roser ITD-direktøren den nye regering for et regeringsgrundlag med mange gode intentioner om bl.a. at styrke elnettet og nedbringe erhvervslivets administrative byrder. Han vurderer dog, at de konkrete løsninger for vejgodstransporten fortsat mangler at blive foldet ud.
"Først og fremmest vil jeg gerne sige tillykke til hele den nye regering og tak for et regeringsgrundlag med mange potentielt positive elementer. Jeg vil dog ikke lægge skjul på, at vi mener, at transportområdet burde have fået en mere fremtrædende plads. For selv om transport er en grundlæggende forudsætning for vækst og velfærd, fylder den overraskende lidt i regeringens politiske kurs,” siger Stefan K. Schou.
I forhold til den grønne omstilling af vejgodstransporten glæder han sig over tiltag som en akutplan for elnettet, men understreger, at ambitionerne skal følges op af løsninger, der virker i praksis:
“Det er positivt, at regeringen har fokus på elnettet, konkurrenceevnen og færre byrder for erhvervslivet. Det er vigtige dagsordener for danske vognmænd. Nu er opgaven at sikre reel effekt ude i virkeligheden.”
Godstransport får Danmark til at hænge sammen
Som minister for både transport og for land og by får Signe Munk ansvar for at sikre, at mobilitet ikke kun handler om persontransport og kollektiv trafik. Godstransporten er en forudsætning for, at både byer og landdistrikter kan fungere.
Derfor bør regeringens serviceeftersyn af Infrastrukturplan 2035 også have blik for den tunge trafik, mener Stefan K. Schou:
“Hvis Danmark skal hænge sammen, skal godstransporten også hænge sammen. Fokus i forbindelse med IP35 bør derfor være på at sikre fremkommelighed for den tunge trafik, rastepladser, godskorridorer og adgang til havne, terminaler og andre centrale transportknudepunkter.”
Nye afgifter må ikke blive svaret
Regeringen vil bede ekspertgruppen for omlægning af bilafgifter komme med anbefalinger til, hvordan elektrificeringen af lastbiler og varebiler kan fremskyndes.
Det kan være et skridt i den rigtige retning, hvis arbejdet fører til bedre rammer for ladeinfrastruktur, depotladning og investeringer i el-lastbiler, vurderer Stefan K. Schou. Men han advarer samtidig imod at pålægge vognmandsbranchen yderligere afgifter:
“Den grønne omstilling kræver investeringer og praktiske løsninger – ikke mindst tilstrækkelig strøm og ladeinfrastruktur dér, hvor vognmændene har brug for det. Ikke bare nye regninger til et i forvejen presset erhverv. Hvis regeringen vil have flere el-lastbiler på vejene, skal den sikre de rammer, der gør det muligt at investere i dem.”
Stefan K. Schou understreger, at regeringen også overtager ansvaret for at sikre en lovlig og proportional bødemodel for den kilometerbaserede vejafgift. ITD har tidligere klaget til EU-Kommissionen og lagt sag an mod Transportministeriet og Skatteministeriet, fordi bødemodellen efter ITD’s opfattelse ikke skelner tilstrækkeligt mellem fejl og bevidst snyd.
Beredskab kræver transport
Regeringsgrundlaget lægger op til, at Danmarks nye "totalberedskab" skal udvikles i tæt samarbejde mellem myndigheder, kommuner, virksomheder og civilorganisationer. Her bør vejgodstransporten ifølge ITD's direktør tænkes tydeligt ind:
“Transportbranchen er en væsentlig del af Danmarks beredskab. Det gælder i hverdagen, og det gælder i kriser. Derfor ser vi frem til dialogen med Signe Munk og resten af den nye regering om, hvordan danske vognmænd får bedre og mere konkurrencedygtige rammevilkår.”
Kontakter
Simone Lykke SørensenPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:60208647sls@itd.dkITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Lastbilkaravanen rundede årets tur af i Padborg11.9.2026 17:20:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter fem dage med store lastbiler, musik og trafiksikkerhed for elever over hele landet nåede Lastbilkaravanen fredag til Padborg. Her var Aabenraas borgmester Jan Riber Jakobsen blandt gæsterne, da årets sidste elever fik mulighed for at opleve trafikken fra chaufførens plads.
Lastbilkaravanen gav Odense-elever et nyt blik på de store lastbiler10.9.2026 17:44:17 CEST | Pressemeddelelse
Eleverne på Seden Skole i Odense mødte torsdag ind til en skoledag lidt ud over det sædvanlige, da International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne lagde vejen forbi. Fra førerhuset kunne børnene selv opleve, hvorfor det er så vigtigt, at man placerer sig rigtigt omkring lastbilerne i trafikken.
Lastbilkaravanen sætter sikker cykling på skoleskemaet9.9.2026 16:38:14 CEST | Pressemeddelelse
Ringsted Kommune vil have flere børn til at vælge cyklen på vej til skole. Onsdag fik eleverne på Byskovskolen Benløse derfor trafiksikkerhed helt tæt på, da trafiksikkerhedskampagnen Lastbilkaravanen rullede ind med store lastbiler og praktiske øvelser.
Hinnerup-elever i førersædet til Lastbilkaravanen8.9.2026 17:45:59 CEST | Pressemeddelelse
Eleverne på Rønbækskolen i Hinnerup så tirsdag udsynet fra lastbilchaufførens sæde, da International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne Lastbilkaravanen rullede ind på skolen. Her spillede en række lokale chauffører en helt central rolle i undervisningen.
Fond åbner ny uddelingsrunde for projekter i transportbranchen1.9.2026 09:28:56 CEST | Pressemeddelelse
FDE Fonden er igen klar til at støtte initiativer, der kan bidrage til udviklingen af den danske vejgodstransport. Frem til den 30. september 2026 kan virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører søge støtte til projekter inden for blandt andet uddannelse, rekruttering og trafiksikkerhed. Fonden håber igen at modtage ansøgninger om støtte til etablering af offentligt tilgængelige snebroer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum